Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

ludasøre. m Jute. mørkerøde eller blegrøde, indvendig lysebrune og have en mindre fin Narv. c) Fine Middeljuchter, brunrøde, med en temmelig grov Narv, flere, dog ikke dybtgaaende Snit paa Kjødsiden og beskadigede i Kan- terne. d) Ordinaire Middeljuchter, lappede og stærkt saltede Huder med aabne Kant- huller og flere stundom gjennemgaaende Snit samt en noget beskadiget Narv. e) Udskuds ere ringere end de foregaaende Sorter, un- dertiden iturevne, ormædte eller paa anden Maade beskadigede, f) Rosswal, den slette- ste Sort, benyttes sædvanlig kun af Skoma- gere til Bindsaaler og Hæle; til disse høre navnlig Hestehuderne, som man kan kjende paa deres Tyngde og deres plumpe Hoved- stykker. — I Amsterdam kaldes den bedste Sort Juchter Gave; derefter kommer Malja og Rossval, som efter Vægten etc. igjon falde i flere Underafdelinger. — Marinerede eller druknede kalder man saadanne, som ere bievne beskadigede af Søvand og derved have j faaet hvide og sorte Pletter; af de røde er Farven ofte næsten ganske forsvunden. Blomstrede Juchter have paa Rygsiden blom- sterlignende Pletter og staa i høi Pris. Grænsejuchter ere en særegen Sort, som for- færdiges i de ved den tidligere russiske Grænse af Polen beliggende Egne; de have Lighed med de russiske, men ere ikke saa godt tilberedte og have ikke den samme gen- nemtrængende Lugt, ligesom de ogsaa ere mere haar-de og have en grovere Narv. De saakaldte sorte Tranjuchter eller Fedtlæderet kaldes med Urette Juchter, da de kun be- staa af Kalveskind, som ere mættede med Tran og derpaa farvede og forsynede med en Narv; de forfærdiges i alle sædvanlige Garverier. — Tidligere anvendte man mest Juchtelæder til Fodtøi, imedens det nu mere benyttes af Bogbindere og Portefeuillefabri- kanter til finere Arbeider, ligesom ogsaa af Sadelmagere til Seletøi, Kuffertbetræk etc. ; Forbruget deraf er imidlertid aftaget meget i den nyere Tid, da mange Garverier nu le- vere omtrent ligesaa gode Lædersorter. Judasøre s. Hyldesvamp. J lifters kalder man i Holland en Art korte Skibsmaster fra Østersøhavnene ; i Norge betegner man med dette Navn tynde Taglægter af 6—8 Meters Længde. .lufter s. Juchter. .1 ni li e er en god fransk Rødvin fra Om- egnen af Beaujeu i Rhonedepartementet ; den henregnes til Burgundervinene af 3die Klasse. Juilleiiasvine ere meget kraftige og fyldige Rødvine af temmelig mørk Farve fra samme District som den forrige; de henhøre ligeledes til Burgundervine af 3die Klasse. Jujubæ s. Brystbær. Jiimeliii er en Rødvin fra Hertugdøm- met Parma og kan i Qvalitet stilles lige med Øvreburgundervinene af 3die Klasse. Junayvine ere røde og hvide Bur- gundervine fra Omegnen af Tonnore i Dep. Yonne; de røde have en smuk Farve og en god Smag og ere meget holdbare, men hen- regnes dog kun til 4de Klasse, imedens de hvide, som ere meget fyldige og stærke og have en fin Bouket, høre til de fortrinlige Sorter af 2den Klasse. Jupiter kaldtes i ældre Tider Tin. Jurançons ere røde, blegrøde og hvide Yine fra Omegnen af Pau i det franske Dep. Nedrepyrenæerne. Der sættes navnlig Pris paa de røde og blegrøde; de første have en smuk Farve, en fin Bouket og ere fyldige og spirituøse, og de sidste, som presses af røde og hvide Druer sammenblandede, ere lette, fine og meget velsmagende. De hvide have en trøffelagtig Smag og Lugt, holde sig godt og vinde ved at lagres i længere Tid. Jussyvine ere røde Burgundervine af 3die og 4de Klasse fra Districtet Auxerre i Dep. Yonne. De bedste voxe i Omegnen af Bellefille og henhøre til de mest yndede franske Yine. Jiite eller Chinahamp, ogsaa kaldet C !- cuttahamp, arrakansk Hamp, i Ostindien Ghenaltapaat eller Natta-Jute, i England Gunny, er et Trævlestof, som erholdes af Corchorus capsularis, der fornemlig dyrkes i Ostindien, og navnlig i Bengalen. Denne Hamp kan hegles og bleges og har da en smuk, silkelignende Glans. Den erholdes og- saa af Here andre i Ostindien og China voxende og til Lindefamilien hørende Cor- chorusarter, saasom C. olitorius, C. textilis, C. siliquosus etc. Juteplanten er urteagtig, énaarig og bliver 8—9 Meter høi; den ei- let at dyrke og giver et stort Udbytte. Den Qvantitet Trævlestof, som kan undvindes paa et Stykke Land er meget betydelig og an- gives til at være 3—6 Gange saa stor, som Hamp eller Hør giver hos os paa et Areal af samme Størrelse. Trævlerne ere 2 */2—3 Meter lange, gulagtige, blaalige eller sølv- graa, glinsende, fri for træagtige Udåndinger ; de ere grovere og mere skjøre end Hamp og kun de fineste kunne spindes til Garn af Nr. 1—20, men ikke til høiere Numere. Til Tougværk kan Jute ikke erstatte Hampen, da det let raadner i Vand og har en ringere Styrke og Fasthed; man har imidlertid i den nyere Tid forsøgt paa at anvende Stoffet ved ; Constructionen af undersøiske Kabler. I I Ostindien forarbeides Jutetrævlerne dels til i Reb og Garn og dels til grove Lærreder, der j finde en udstrakt Anvendelse i Handelen som ; Emballager om mange Yarer, saasom Ris, i Kaffe, Bomuld, Korn, Mél, røgede Fedevarer, I Manufacturvarer etc. Desuden anvender man I i i den nyere Tid Jutegarn dels som Kjede- garn i grove, uldne Gulvtæppetøier, hvilket navnlig finder Sted i Helversum i Holland og flere Steder i Tyskland, og dels som Ind- skud i grovere Hampelærreder, simple Bol- stere med Bomulds Kjede, samt i tiere andre Tilfælde, hvor det i Linnedindustrien kom- j mer an paa at fremstille en svær og godt udseende Vare til en forholdsvis billig Pris. i Af de fineste Qvaliteter Jutegarn væves og- I saa Gardin- og Portiéretøier, og da Stoffet er modtageligt saavel for en chemisk Bleg- 1 ning som ogsaa for de ffeste Farver, og det j tillige besidder en silkelignende Glans, til- ! virkes der en Mængde Stoffer dels af Jute ! alene og dels blandede med Linned eller