Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jødebalsam. 374 Kabliau. Bomuld, som i Meubel- og Tapetsérfaget finde en rig Anvendelse og frembringe en skuffende Effect af kostbare Stoffer. I Dundee, Forfar og Omegn, Glasgow, Barrow etc. fin- des mange store Fabriker af denne Slags, ligesom ogsaa flere Steder i Belgien, Frank- rig og Tyskland. — Udførselen af Jute fra Ostindien er tiltagen betydeligt i den sidste Aarrække : imedens der fra Calcutta i Aaret 1885 kun udførtes c. 10,000 Ctr., beløber Udførselen sig nu til flere Millioner Ctr. aarlig. Ogsaa færdige Sække og Lærreder udføres i Mængde fra Calcutta; efter Mc. Culloch udgjorde Udførselen herfra i 1841— 42 c. 5 V8 Millioner Sække af Værdi c. 50,000 £. og c. 95,000 Stk. Lærred værd c. 43,000 S. Alene Holland anvender i Nutiden til sit Forbrug over 2 Millioner Sække, som væves i Landet selv af Garn, der er spundet i Lon- don. England har betydelige Jutegarnsfa- briker i London, Yorkshire, Abington etc., men Hovedsædet for denne Industri findes dog i Skotland i Dundee, Forfar og Glasgow; den førstnævnte af disse Byer forarbeider aarlig over 800,000 Ctr. af dette Stof til Sækkelærred og andre Artikler. Ogsaa i Tyskland, Frankrig, Belgien og Østerrig er der i de senere Aar anlagt ffere Jutespindo- derier. Papirfabrikerne i London og Liver- pool erholde hver Uge 1000—1200 Baller Jute-Affald til Fremstilling af ordinairt Papir. Jødebalsam s. Mekkabalsam. Jødebeg s. Asphalt. Jødebegtræ kaldes et haardt, harpix- rigt, mørkt, brunliggrønt Ved, som har en stærk, asphaltlignende Lugt og som skal stamme fra det grønne Ibenholttræ, Asnala- tus Elm nu s. Det kan gives en smuk Politur, hvorfor det anvendes til fint Snedkerarbeide, saasom indlagte Sager etc. Det kommer fra Ægypten og Levanten. Jødekirsebær (Fructus eller Bacca Alkekengi) T. Judenkirschen, Blasenkirschen eller Schlütten, ere Frugterne af Physalis Alkekengi, en i de sydlige Lande vildt- voxende og hos os ofte i Haverne dyrket Urt, som hører til Natskyggefamilien. Bær- rene ere saa store som smaa Kirsebær, skar- lagenrøde og omgivne af et oppustet, blære- formigt, bittertsmagende Bæger. De have en syrlig sød Smag, indeholde mange nyre- formede Frø og føres i Apothekerne i tørret Tilstand, men benyttes dog som oftest kun som et Husmiddel. Af Dækbladene udvinder man Physalin, der danner et let, hvidt Pul- ver. En beslægtet Art fra Sydamerika, Ana- naskirsebær (P. peruviana) dyrkes hyppig' for sine velsmagende Frugters Skyld. Jødepalmei* kaldes de under Artiklen Adamsæbler omtalte Palmegrene, som af Jø- derne benyttes ved Løvsalsfesten; de komme af Dvergpalmen Cbamærops huniilis og er- holdes mest fra Italien. Jødetorn, ogsaa kaldet Brystbærtræ (.Rhamnus Zizyphus eller Zizyphus vulga- ris) er et i det sydlige Europa og Mellem- asien voxende, 6—7 Meter høit Træ, som bærer de under Navn af Brystbær (s. cl.) be- kjendte Frugter; Træets Ved anvendes til Droierarbeide og Lignende. En anden Art af dette Træ, Rbaiunus eller Zizyphus pallurus, T. Stechdorn eller geflügelter Judendorn. voxer buskagtigt i Bjergskovene i Tyskland og det sydlige Europa; det har glatte, æg- runde Blade og parvis staaende Torne. Dets Frugter bruges som Næringsmiddel og Vedet til Stokke og andet Droierarbeide. Jødevirak s. Storax. Jødeæbler s. Adamsæbler. Kual (Brassica) er en til Korsblomster- nes Familie hørende Slægt, som omfatter mange baade vildvoxende og dyrkede Arter, saasom Agerkaal, Kaps, Kaalrabi, Roer etc.; men ved Udtrykket Kaal forstaar man i dag- lig Tale kun den almindelige Kaal, B. ole- racea, som har været dyrket som Haveplante og Nytteplante i hele Europa fra de ældste Tider. Den forekommer i flere hundrede Sorter, men henføres sædvanlig til 4 Hoved- grupper, nemlig: Bladkaal, hvortil hører Grønkaal og Brunkaal, Hovedkaal, hvortil hører Hvidkaal, Rødkaal, Savoikaal og Rosen- kaal, Blomsterkaal, hvortil hører Blomkaal samt Knudekaal, imellem hvilke Grupper der atter findes talrige Overgange. De forskjel- lige Sorter Frø udgjøro en ikke uvigtig Han- delsartikel og erholdes fra de større Frø- handlere og Gartnere; fra Tyskland forsen- des der meget saadant Frø til Udlandet, navnlig fra Bamberg, Erfurt, Berlin, Leipzig, Hamborg og flere Byer. Kabellængde er et Længdemaal, som anvendes tilsøs tilUdmaaling af mindre Afstande; i Danmark regnes 1 K. = 100 Favno. 100 danske K. = 85,8 engelske = 94,2 franske = 80 hollandske K. Kabliau, almindelig (Gadus mor- rhua), E. Codfish, Fr. Cabillaud, Morue, er en Art Torsk, som ofte naar en Længde af 100—150 Ctm. og stundom en Vægt af 50