Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kaffeïn. 383 Kali. hvoraf over 8 Mill. Pd. fra Hamborg, 1,9 f. England, 1,8 f. Brasilien, 1,5 f. Holland etc. Landets Udførsel i samme Aar udgjorde kun c. 0,9 Mill. Pd. Sverig indførte i 1876 c. 26,6 Mill. Pd., hvoraf c. 11 f. England, 6,6 f. Danmark, 8 f. Hamborg og Lübeck, 2 f. Belgien, 1,5 f. Frankrig og 0,9 f. Brasilien. I Aaret 1868 beløb Indførselen til Sverig sig kun til c. 16 Mül. Pd. Der udføres Intet fra Landet. England indførte i 1876 c. 1,362.000 Cwts. Kaffe til en Værdi af c. 6,4 Mill. £.; heraf kom c. 505 Tusinde Cwts. fra Ceylon, 198 T. f. Brasilien, 166 T. f. Madras, 128 T. f. Cen- tralamerika, 69 T. f. Haiti og St. Domingo, 63 T. f. engelsk Vestindien, 80 T. f. spansk Vestindien, 27 T. f. de nordamerikanske Fri- stater etc. — Udførselen i samme Aar ud- gjorde c. 1,225,000 Cwts., hvoraf c. 394 T. til Holland, 263 T. til Tyskland, 134 T. til Ita- lien, 112 T. til Belgien, 80 T. til Sverig, 69 T. til Frankrig, 58 T. til Busland etc. Kaffeïn s. CofFeïn. Kaffesnrroffater kalder man for- skjellige Plantedele, med hvilke man søger at erstatte Kaffen, dels for derved at opnaa en Prisbesparelse og dels ogsaa for at for- mindske de skadelige Følger, som Nydelsen af Kaffe undertiden kan have; de anvendes dog kun sjeldnere alene, men sædvanlig blan- dede med ægte Kaffe. De bestaa dels af Fødderne og dels af Frøene af forskjellige Planter, dels af brankede Sukkerstoffer; til de første høre navnlig Cichorie, Løvetand, Kaffevikke eller Astragalrod, Runkelroer og Gulerødder, som alle forekomme i Handelen i brændt, og sædvanlig ogsaa malet Tilstand og som ville findes omtalte i særlige Artikler. Men desuden benyttes mange andre Rødder og Roer, ligesom ogsaa Jordmandler, Kartof- ler, Figen, Bønner, Korn, Agern etc. som Kaffesurrogater, og skulle vi her omtale nogle af de vigtigste af disse. Frøet af gule Lu- piner, brændt i en lukket Tromle, afgiver saaledes et meget godt Surrogat, som i Smag og Lugt skal komme Kaffen meget nær, navnlig naar Frøene inden Brændingen ved en Behandling med svag Sodaopløsning ere bievne befriede for deres bittre Smag og der- paa tørrede; ligeledes skal denne Smag kunne fjernes ved at blande dem med et dobbelt Qvantum ristede Rugkjærner, hvorved der skal kunne erholdes et Product, hvoraf 2 Dele angives at have den samme Nærings- og Op- livningsværdi som 1 Del ren, god Kaffe. Dette Surrogat skal være langt at foretrække for Cichoriekaffe, der kun indeholder faa Næ- ringsstoffer uden at have nogen oplivende Virkning. Ogsaa Frøet af den blaa Lupin anvendes paa samme Maade. — Et andet meget anbefalet Kaffesurrogat er den saa- kaldte Negerkaffe, der bestaar af Frøene af den navnlig i Senegal hjemmehørende, men ogsaa i Europa dyrkede Cassia occidentalis, almindelig kaldet Bentamaré. Pulveret af de svagt brændte Bønner blander sig saa godt med den malede Kaffe, at det ikke er muligt for Smagen eller Synet at opdage Iblandingen, naar denne ikke overstiger en Femtedel. Fra Senegal udføres heraf bety- delige Qvantiteter til meget billige Priser, især til England, Belgien og Tyskland. — FigenkafFe er allerede omtalt under F. — Endnu skulle vi kun nævne Rugkaffe, der kan anbefales den fattige Befolkning som et godt og nærende Kaffesurrogat ; det tilbere- des paa følgende Maade. Man sætter Rugen Natten over i Blød i koldt Vand, af hælder dette næste Morgen og kommer frisk Vand paa Rugen, som nu sættes over Ilden og bringes i Kog. Naar Kornene da ere sprængte, bringes de i en Si, overhældes tre Gange med kogende Vand, hvorefter de tørres i Solen eller paa en hed Plade. De ristes derpaa ligesom Kaffe, kun temmelig lyst, males, trykkes ned i en Stenkrukke og op- bevares under Dække. Kaïnkarod s. C. Kajeputolie s. C. Kakarillitræ, Vedet af et i Guyana voxende Træ, anvendes meget i Vestindien til Skibsbygning, da det hverken angribes af Orme eller Muslinger. Kalait kaldes den ægte Tyrkis (s. d.). Kalamaiiclertræ s. C. Kalamite er Navnet paa et i den nyere Tid i Handelen forekommende Manu- facturstof, som er vævet af det bedste Jute- garn og trykket i elegante franske Cretonne- Mønstre. Det er en Efterligning af trykkede uldne Ripstøier, hvilke Stoffer det i visse Retninger kan erstatte paa Grund af sin Bil- lighed, og anvendes navnlig til Gardiner og Portierer. Det fabrikeres i Barrow i Furnes af The Barrow Jute and Flax-Company. Kali, antimonsurt s. Spydglans. — K. aceticum s. K. eddikesurt. — K. bichromicum s. K. chromsurt. — K. blaasurt s. Blodlud- salt. — R. bromatum s. Bromkalium. — K. cyanatum s. Cyankalium. — R. bicarbonicum og cavbonkum s. K. kulsurt. — R. bitartari- cuin s. Vinsten. — R. causticum fusum s. K. kaustisk. — R. chloricum s. K. chlorsurt. — R. chromicum s. K. chromsurt. — R. ferro borussicum eller ferro cyanatum s. Blodlud- salt. — R. hydrojodlcum eller jodatum s. Jod- kalium. — R. hypermanganicum s. K. man- gansurt. — K. muriaticum oxygenatum s. K. chlorsurt. — R. nitricum s. Salpeter. — R. oxalicum s. K. oxalsurt. — R. rhodanatum s. Rhodankalium. — R. silicicuiti s. Vandglas. — R. sulpho cyanicum s. Rhodankalium. — R. sulphuratum s. Svovllever. — K. sulphnri- cum s. K. svovlsurt. — R. tartari cum s. Vinsten. Kali, arseniksyrlet, (Arseniis kalicus eller Kali arsenicosim) fremstilles i Op- løsning ved Kogning af hvid Arsenik med en Potaskeopløsning. Det anvendes i Me- dicinen til indvortes Brug, ligesom ogsaa i Chemien. Kali, baldriansurt (Valerianas kalicus eller Kali valerianicum) erholdes ved at mætte Baldriansyre med kulsurtKali og paa- følgende Fordampning; det danner en hvid, let henflydende Saltmasse, lugter af Baldrian- syre, har en sødlig Smag og anvendes i Me- dicinen.