Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Kaffe. 382 Kaffe. lig skimmelagtig Lugt, eller den er paaBei- sen bleven gjennemtrængt af Søvand, hvor- ved den antager en bitter og saltagtig Smag og muggen Lugt, den kaldes da ma- rineret; ved at udkoge den i Yand vil dens Qvalitet igjen kunne forbedres noget. De her omtalte Arter sælges mest af Detailli- sterne som brændt og malet Kaffe; men og- saa denne bliver ofte, trods dens ordinaire Qvalitet, forfalsket med forskjellige Kaffesur- rogater (s. d.), saasom Cichorie etc. eller med Brunokker og andre Jordarter. Ved Brændingen af disse ordinaire Sorter lægges der sædvanlig et Par smaa skrællede Løg i Tromlen for saavidt muligt at fjerne den ubehagelige Lugt og Smag. Det er meget vanskeligt at kjende og bedømme de raa Kaffebønner, og der ud- fordres megen Øvelse og Erfaring for at kunne dette. Et godt Kjendetegn er Bønner- nes Lugt i store Masser, naar man f. Ex. fylder begge Hænder dermed og holder dem for Næsen og lugter stærkt dertil. God Kaffe bør have en kraftig, ren Lugt uden Spor af Muggenhed; ved at tygge de raa Bønner kan en Kj ender bedømme dens Qvalitet af Sma- gen, ligesom ogsaa af Lugten af den Damp, der udvik’er sig, naar man rister eller bræn- der en Prøve deraf. Af Kaffens Farve vil man ikke kunne bedømme dens Qvalitet, da mange Bønner blive kunstigt farvede, især i Holland og Hamborg; en grønlig eller blaalig Farve frembringes saaledes ved at ryste Bøn- nerne sammen med fint Kulpulver eller In- digostøv, hvilket ialfald ikke er skadeligt, imedens derimod en Farvning med Spansk- grønt, som tidligere har været benyttet, men nu dog kun sjelden forekommer, er i høieste Grad forkastelig. Disse Kunstgreb kan man forøvrigt let opdage ved at vaske Kaffen eller ved at tage et Par Bønner i Munden. For- øvrigt bør Kaffe bestaa af fulde, tunge, ikke flade eller itubrukne Bønner og ikke være blandet med fremmede Stoffer. Den bør op- bevares i tørre Localer, hvor der altid er frisk Luft, imedens den dog maa beskyttes baade imod Træk og imod Solens directe Paavirkning, idet den ellers vil tabe baade i Farve og i Vægt. Man gjør derfor bedst i at hænge mørkt Tøi for Vinduerne i de Bum, hvor den henligger, ligesom man ogsaa, naar Kaffen opbevares i større Fade, stedse bør holde disse godt tildækkede. Endvidere maa den ikke lagres i Nærheden af saadanne Va- rer, som have en stærk Lugt eller Uddunst- ning, saasom Kryderier, Sild, Stokfisk, Tobak, Bom, Læder etc., da dens Smag lettelig der- ved vil blive fordærvet. Ogsaa ved Forsen- delsen maa det paasés, at Kaffen ikke hen- lægges i Nærheden af Stoffer som de nævnte eller ved Siden af Tran eller Oliefade. For- sendelsen skér sædvanlig i Sække (Bappers) eller Baller af Sivmaatter (Gontjes) paa c. 100, 120, 130 eller 140 Pd., eller i Fade paa c. 600, sjeldnere 800 Pd. De chemiske Bestanddele ere meget for- skjellige hos den raa og den ristede eller brændte Kaffe. Den raa indeholder indtil 1 pCt. Kaffern, (s. d.), et paa Qvælstof meget rigt, krystalliserbart Legeme, samt endvidere Legumin, Plantelim, Sukker, Fedt, flygtig Olie, Gummi, Kaffesyre eller Kaffegarvesyre og forskjellige Salte, hvorved det maa be- mærkes, at deriblandt kun findes Spor af Chlorforbindelser. Herved bliver det let at opdage, naar en Vare er marineret, ved at udtrække den med Vand og tilsætte en sal- petersur Sølvopløsning tilligemed nogle Draa- ber Salpetersyre; fremkommer der da en ty- delig eller stærk Udskilning af Chlorsølv, er det Tegn paa, at Kaffen er fordærvet af Sø- vand. Ved Brændingen forbliver vel Kaffe- » ïnet deri, medens de øvrige Stoffer omdannes, Sukkeret saaledes til Caramel og den ætheri- ske Olie til en vellugtende branket Olie, hvorved den Aroma fremkommer, som udvik- ler sig ved Brændiugen. Bekandlingsmaaden ved denne, som sædvanlig skér i Cylindere eller Tromler af Jernblik, maa afpasses efter Kaffens Godhed og Styrke ; mindre stærk Kaffe kan saaledes taale en længere Bræn- ding, uden at den derved opstaaende lidt bittre Smag er til Skade for den. Førend Kaffen skal brændes, bør den vaskes godt i lunket Vand, hvorefter den tørres og sættes over Ilden i Tromlen, der maa være ganske ren indvendig. Naar Kaffen da begynder at blive brun, træder den i Bønnerne indeholdte Olie frem paa Overfladen og der udvikler sig en lys, senere mørkere, aromatisk Damp, soni stedse bliver stærkere, indtil en Knittren lader sig høre i Tromlen, og samtidig bliver Dampen svagere og Lugten kraftigere. Dette er Tidspunctet, da Kaffen bør tages fra Ilden; den rystes nu stærkt nogle Gange i Trom- len og man lader den afkøles i selve Trom- len, efter at denne er fjernet fra Ilden, eller i andre lukkede Jernbeholdere, hvorved den bibeholder sin friske Aroma. Kaffen vil da have tabt over % i Vægt, imedens derimod dens Volumen er tiltagen i Forhold som 10:17. Brændt Kaffe maa opbevares i tæt lukkede Beholdere. — Kaffens Anvendelse i alle civiliserede Lande paa Jorden er bekjendt nok; den afgiver en nærende og meget sund Drik, naar den ikke nydes i Overmaal. Og- saa i Medicinen benyttes den som stimule- rende Middel og som Modgift imod Opium og andre narkotiske Substantser. Danmark indførte i Aaret 1876 henved 16 Millioner Pd. raa Kaffe til en Værdi af c. 12,8 Mill. Kroner; heraf kom c. 6 Mill. Pd. fra England, 3,3 fra Holland, 3 fra Hamborg og Lübeck, 1,8 fra Hertugdømmerne, 1,5 fra Brasilien etc. — I 1877 indførtes c. 15 Mill- Pd., hvoraf c. 4,8 fra England, 3,5 fra Bra- silien, 2,2 fra Holland, 2,2 fra Hamborg og Lübeck, 1,9 fra Hertugdømmerne. — I 1878 indførtes c. 13 Mill. Pd. af Værdi c. 9,6 Mill- Kr.; heraf kom c. 3,4 M. Pd. fra England, 3,2 f. Hertugdømmerne, 2,8 f. Holland, 2,2 f. Hamborg og Lübeck, 1,3 f. Belgien etc., men Intet fra Brasilien. — Udførselen her fra Landet udgjorde i de 2de førstnævnte Aar c. 7 Mill. Pd. aarlig og i 1878 henved 5 M. Pd., af hvilke Partier Størstedelen gik til Sverig. Norge indførte i 1876 c. 14% Mill. Pd.