Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Kaffe.
382
Kaffe.
lig skimmelagtig Lugt, eller den er paaBei-
sen bleven gjennemtrængt af Søvand, hvor-
ved den antager en bitter og saltagtig
Smag og muggen Lugt, den kaldes da ma-
rineret; ved at udkoge den i Yand vil dens
Qvalitet igjen kunne forbedres noget. De
her omtalte Arter sælges mest af Detailli-
sterne som brændt og malet Kaffe; men og-
saa denne bliver ofte, trods dens ordinaire
Qvalitet, forfalsket med forskjellige Kaffesur-
rogater (s. d.), saasom Cichorie etc. eller
med Brunokker og andre Jordarter. Ved
Brændingen af disse ordinaire Sorter lægges
der sædvanlig et Par smaa skrællede Løg i
Tromlen for saavidt muligt at fjerne den
ubehagelige Lugt og Smag.
Det er meget vanskeligt at kjende og
bedømme de raa Kaffebønner, og der ud-
fordres megen Øvelse og Erfaring for at
kunne dette. Et godt Kjendetegn er Bønner-
nes Lugt i store Masser, naar man f. Ex.
fylder begge Hænder dermed og holder dem
for Næsen og lugter stærkt dertil. God Kaffe
bør have en kraftig, ren Lugt uden Spor af
Muggenhed; ved at tygge de raa Bønner kan
en Kj ender bedømme dens Qvalitet af Sma-
gen, ligesom ogsaa af Lugten af den Damp,
der udvik’er sig, naar man rister eller bræn-
der en Prøve deraf. Af Kaffens Farve vil
man ikke kunne bedømme dens Qvalitet, da
mange Bønner blive kunstigt farvede, især i
Holland og Hamborg; en grønlig eller blaalig
Farve frembringes saaledes ved at ryste Bøn-
nerne sammen med fint Kulpulver eller In-
digostøv, hvilket ialfald ikke er skadeligt,
imedens derimod en Farvning med Spansk-
grønt, som tidligere har været benyttet, men
nu dog kun sjelden forekommer, er i høieste
Grad forkastelig. Disse Kunstgreb kan man
forøvrigt let opdage ved at vaske Kaffen eller
ved at tage et Par Bønner i Munden. For-
øvrigt bør Kaffe bestaa af fulde, tunge, ikke
flade eller itubrukne Bønner og ikke være
blandet med fremmede Stoffer. Den bør op-
bevares i tørre Localer, hvor der altid er
frisk Luft, imedens den dog maa beskyttes
baade imod Træk og imod Solens directe
Paavirkning, idet den ellers vil tabe baade i
Farve og i Vægt. Man gjør derfor bedst i
at hænge mørkt Tøi for Vinduerne i de Bum,
hvor den henligger, ligesom man ogsaa, naar
Kaffen opbevares i større Fade, stedse bør
holde disse godt tildækkede. Endvidere maa
den ikke lagres i Nærheden af saadanne Va-
rer, som have en stærk Lugt eller Uddunst-
ning, saasom Kryderier, Sild, Stokfisk, Tobak,
Bom, Læder etc., da dens Smag lettelig der-
ved vil blive fordærvet. Ogsaa ved Forsen-
delsen maa det paasés, at Kaffen ikke hen-
lægges i Nærheden af Stoffer som de nævnte
eller ved Siden af Tran eller Oliefade. For-
sendelsen skér sædvanlig i Sække (Bappers)
eller Baller af Sivmaatter (Gontjes) paa c.
100, 120, 130 eller 140 Pd., eller i Fade paa
c. 600, sjeldnere 800 Pd.
De chemiske Bestanddele ere meget for-
skjellige hos den raa og den ristede eller
brændte Kaffe. Den raa indeholder indtil 1
pCt. Kaffern, (s. d.), et paa Qvælstof meget
rigt, krystalliserbart Legeme, samt endvidere
Legumin, Plantelim, Sukker, Fedt, flygtig
Olie, Gummi, Kaffesyre eller Kaffegarvesyre
og forskjellige Salte, hvorved det maa be-
mærkes, at deriblandt kun findes Spor af
Chlorforbindelser. Herved bliver det let at
opdage, naar en Vare er marineret, ved at
udtrække den med Vand og tilsætte en sal-
petersur Sølvopløsning tilligemed nogle Draa-
ber Salpetersyre; fremkommer der da en ty-
delig eller stærk Udskilning af Chlorsølv, er
det Tegn paa, at Kaffen er fordærvet af Sø-
vand. Ved Brændingen forbliver vel Kaffe-
» ïnet deri, medens de øvrige Stoffer omdannes,
Sukkeret saaledes til Caramel og den ætheri-
ske Olie til en vellugtende branket Olie,
hvorved den Aroma fremkommer, som udvik-
ler sig ved Brændiugen. Bekandlingsmaaden
ved denne, som sædvanlig skér i Cylindere
eller Tromler af Jernblik, maa afpasses efter
Kaffens Godhed og Styrke ; mindre stærk
Kaffe kan saaledes taale en længere Bræn-
ding, uden at den derved opstaaende lidt
bittre Smag er til Skade for den. Førend
Kaffen skal brændes, bør den vaskes godt i
lunket Vand, hvorefter den tørres og sættes
over Ilden i Tromlen, der maa være ganske
ren indvendig. Naar Kaffen da begynder at
blive brun, træder den i Bønnerne indeholdte
Olie frem paa Overfladen og der udvikler sig
en lys, senere mørkere, aromatisk Damp, soni
stedse bliver stærkere, indtil en Knittren
lader sig høre i Tromlen, og samtidig bliver
Dampen svagere og Lugten kraftigere. Dette
er Tidspunctet, da Kaffen bør tages fra Ilden;
den rystes nu stærkt nogle Gange i Trom-
len og man lader den afkøles i selve Trom-
len, efter at denne er fjernet fra Ilden, eller
i andre lukkede Jernbeholdere, hvorved den
bibeholder sin friske Aroma. Kaffen vil da
have tabt over % i Vægt, imedens derimod
dens Volumen er tiltagen i Forhold som
10:17. Brændt Kaffe maa opbevares i tæt
lukkede Beholdere. — Kaffens Anvendelse i
alle civiliserede Lande paa Jorden er bekjendt
nok; den afgiver en nærende og meget sund
Drik, naar den ikke nydes i Overmaal. Og-
saa i Medicinen benyttes den som stimule-
rende Middel og som Modgift imod Opium og
andre narkotiske Substantser.
Danmark indførte i Aaret 1876 henved 16
Millioner Pd. raa Kaffe til en Værdi af c. 12,8
Mill. Kroner; heraf kom c. 6 Mill. Pd. fra
England, 3,3 fra Holland, 3 fra Hamborg og
Lübeck, 1,8 fra Hertugdømmerne, 1,5 fra
Brasilien etc. — I 1877 indførtes c. 15 Mill-
Pd., hvoraf c. 4,8 fra England, 3,5 fra Bra-
silien, 2,2 fra Holland, 2,2 fra Hamborg og
Lübeck, 1,9 fra Hertugdømmerne. — I 1878
indførtes c. 13 Mill. Pd. af Værdi c. 9,6 Mill-
Kr.; heraf kom c. 3,4 M. Pd. fra England,
3,2 f. Hertugdømmerne, 2,8 f. Holland, 2,2
f. Hamborg og Lübeck, 1,3 f. Belgien etc.,
men Intet fra Brasilien. — Udførselen her
fra Landet udgjorde i de 2de førstnævnte
Aar c. 7 Mill. Pd. aarlig og i 1878 henved
5 M. Pd., af hvilke Partier Størstedelen gik
til Sverig.
Norge indførte i 1876 c. 14% Mill. Pd.