Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kaii-Svovllever. 387 Kalk. forskjellige Salte, der bruges som Gjødning | og adskille sig fra hverandre dels ved den Mængde Kali, som de indeholde, og dels eftersom dette Stof er i Forbindelse med Chlor eller med Svovlsyre. Der udbydes nu i Handelen følgende Sorter: 1) Raat svovl- surt Kali, der fremstilles af Affaldet ved Fa- brikationen af Chlorkalium. 2) Raa Kali- magnesia erholdes ved Glødning af Kainit og hvori Kaliet findes dels i Forbindelse med ; Chlor og dels med Svovlsyre. 3) Concentre- | rede Kalisalte faas ved at blande det raa ! svovlsure Kali med høiprocentigt Chlorkalium | eller ved Glødning af det Chlorkaliumsbund- I fald, som afsætter sig paa Karrenes Bund ved Ludens Udkrystallisering, og som indeholder 40—50 pCt. Chlorkalium. 4) Svovlsur Kali- magnesia er et Dobbeltsalt, der fremstilles af Kainit og indeholder 54 pCt. svovlsurt Kali og 37 pCt. svovlsur Magnesia samt lidt Kogsalt, Vand etc. Det gaar ogsaa i Han- delen under Navn af renset svovlsur Kali- mag nesia med et garanteret Indhold af 28— 30 pCt. rent Kali. 5) Rent svovlsurt Kali indeholder 70—80 pCt. svovlsurt Kali; hvor- ledes det fremstilles er endnu en Hemme- lighed. Kali-Svovllever s. Svovllever. Kali, svovlsurt, vitrioliseret Vinsten eller Dobbeltsalt (Sulphas kalicus, Kali sul- phuricum, Tartarus vitriolatus, tidligere og- saa kaldet Arcanum duplicatura) danner hvide, haarde, prismatiske Krystaller, som ere luftbestandige og let opløselige i Vand. Det i Handelen forekommende svovlsure Kali vin- des som ovenfor omtalt af Ståssfurter-Saltene og som Biproduct ved forskjellige chemiske Processer, t. Ex. ved Svovlsyrefabrikationen, ved Fabrikationen af Salpetersyre af salpeter- surt Kali; herved faas det sædvanlig som surt svovlsurt Kali (Bisulphas kalicus eller Kali sulphuricum acidum. K. bisulphuri- cum), der fremtræder som et hvidt, meget surt smagende Salt, der opløser sig endnu lettere i Vand end det førstnævnte, der kan fremstilles af det sure Salt ved-Opløsning i Vand og Neutralisation med Potaske, samt Krystallisation. Det anvendes til Gjødning, i Chemien, undertiden ogsaa i Medicinen, navnlig i Dyrlægepraxis. Kalitinktiir s. Kali, kaustisk. Kalium eller Potassium er et af Davy i Aaret 1807 opdaget Metal, som han frem- stillede ved Hjælp af en kraftig galvanisk Strøm; nu sker det ved at ophede en nøiag- tig Blanding af kulsurt Kali og Kul (forkul- let Vinsten) i en Betört af Smedejern til Glødning, hvorved der dannes Kulilte og me- tallisk Kalium; det sidste fordamper og de- stinerei' over og opfanges i Fade, der ere fyldte med Stenolie, medens det første gaar bort i Luftform. Kalium er et let, sølvhvidt, stærkt glinsende Metal, som ved almindelig Temperatur er blødt som Vox; ved 0° bliver det skjørt, smelter ved 55° og fordamper i Bødglødhede som grønlige Dampe. Naar det udsættes for Luften, mister det hurtig sin Metalglans og overdrages med en graa Hinde, da det med stor Begjærlighed optager Luf- tens Ilt. Det opbevares derfor i Glas under Stenolie, men selv om denne er renset, ilter det sig dog lidt efter lidt. Det har en Vægt- fylde af 0,865 og er saaledes lettere end Vand, som det sønderdeler med stor Heftig- hed under Udvikling af Brint og Dannelse af Kalihydrat, og Temperaturen stiger derved saa høit, at Brinten antændes og brænder med en smuk violet Flamme. Med Chlor, Svovl, Jod og flere andre Grundstoffer for- binder det sig ligeledes directe under Udvik- ling af Lys og Varme. Kaliumbromid, (K. bromatum eller hydrobromieum) s. Brom kalium. Kaliumjodid s. Jodkalium. Kalium jerncyanid s. Blodludsalt. Kali, vinsurt s. Vinsten. Kali, volframsurt s. Volframsyre. Kalk eller Ætskalk, brændt Kalk (Oxy- dum calcicum, Calx usta) er et skjørt, hvidt, næsten usmelteligt Legeme, som smager og reagerer alkalisk og som forener sig med Vand under betydelig Varmeudvikling til et hvidt, fyldigt Pulver, Kalkhydrat eller læsket Kalk. I en stor Mængde Vand opløser det sig til Kalkvand (Solutio Hydratis calcici, Aqua Calcariæ), der anvendes i Medicinen baade til indvortes og udvortes Brug. Den læskede Kalk tiltrækker med Begjærlighed Kulsyre af Luften, hvorved den forvandles til kulsur Kalk og ganske taber sine kaustiske Egenskaber. Lader man derfor Kalk i Form af Grød henligge i Luften, gaar den inden kort Tids Forløb over til kulsur Kalk. Æts- kalk forbinder sig med Kiselsyre i Tidens Løb til en fast Masse af kiselsur Kalk; her- paa beror dens vigtige Brug som Bindemid- del ved Murarbeider, idet den forbinder sig med Sandet og Stenene til en mere eller mindre fast og haard Masse. Brændt Kalk tilberedes af Marmor og Kridt, men i det Store udelukkende af den i Mængde i Natu- ren forekommende Kalksten; alle tre bestaa af kulsur Kalk. Ved en stærk Ophedning i særlige Ovne (Kalkbrænding) bliver Kulsyren uddreven af Kalkstenen, og denne forvandles da til brændt eller Ætskalk, i hvilken Form den finder hyppig Anvendelse i Industrien. Paa Grund af dens store Tiltrækning af Kul- syre tjener den til Decomponering af kulsure Salte, saaledes i Sæbefabrikationen til Frem- stilling af Ætskali og Ætsnatron; med Ki- seljord forbinder den sig til hydraulisk Mør- tel og er i Forbindelse med Kiselsyre en Ho- vedbestanddel af Glas. Endvidere benyttes den kulsure Kalk som et vigtigt Gjødnings- middel, idet den i høi Grad fremskynder Humussens Omdannelse og til at decompo- nere den i Jorden tilstedeværende Feldspat, hvorved dennes Bestanddele, Lerjord, Kisel- syre, komme Planterne tilgode; den virker bedst paa svære, kolde og sure Jorder, men kan dog kun anbefales som Gjødningsmiddel, naar der tillige anvendes anden Gjødning, da Jorden ellers snart vil blive udpint. Brændt Kalk benyttes til at fjerne Haarene af Huder, i Sæbefabrikationen, ved Blegning og Farv- 25*