Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kaikblaat. Kalk. ning, i Sukkerraffinaderierne etc. — Kalkste- nen mister ved Brændingen omtrent 45 pCt. af Vægten og 10—20 pCt af Volumen. Naar den ikke er brændt tilstrækkelig længe og ikke stærkt nok, indeholder den endnu kul- sure Dele, og den kaldes da umør (T. un- gahr); er den derimod brændt for stærkt, saa at den allerede har begyndt at smelte eller sintre sammen, hvilket navnlig skér, naar Kalkstenen indeholder Lerjord, Kisel- jord eller Jernilte, kaldes den dødbrændt. Den Kalk, som er brændt af Sten med 10—25 pCt. fremmede Dele, kalder man mager; den bli- ver stedse haardere i Luften og modstaar derfor godt Veirligets og Vandets Paavirk- ning. Fed Kalk, der erholdes af Kalksten med under 10 pCt. fremmede Dele, er bedst anvendelig til indvendigt Brug i Bygninger. Den reneste brændte Kalk erholder man af hvidt Marmor. En fortrinlig ren og hvid Sort brændt Kalk er Wiener Pudse- eller Polérkalk, som forsendes vidt omkring dels i Foustager og dels i firkantede, med Harpix tættede Flasker eller i Blikdaaser ; den er et udmærket Polermiddel, navnlig for Messing. Naar den forsendes i Foustager, nedpakkes den vel sædvanlig i Fabrikerne imedens den endnu er ganske varm, men des- uagtet trækker den let Fugtighed til sig af Luften; den henfalder da til Støv og kan kun bruges til almindelig Pudsning, men ikke til Polering. Blander man brændt Kalk med Melk eller Æghvide, faar man et fortrinligt Kit til Sammensætning af Glas, Porcellain etc. Flere andre Forbindelser af Kalk med Syrer anvendes baade til medicinsk og tech- nisk Brug og ville findes omtalte i de føl- gende Artikler. Kalkblaat s. Bjergblaat. Kalk, borsur (Calcaria boracica) kom- mer til Europa fra Iquique i Peru, fra Vest- kysten af Afrika etc. og fremtræder i runde, hvide, løse, krystallinsk trævlede Masser, der indeholde omtrent 50 pCt. Borsyre. Den anvendes til Fremstilling af Borax, ligesom ogsaa i Fajencefabrikerne. Kalk, carbolsur eller phenylsur, anven- des hovedsagelig som Desinfectionsmiddel. Carbolsyre blandes med tyk Kalkmelk, hvor- efter Vandet fordampes; den efterlader da et j hvidligt, stærkt af Carbolsyre lugtende Pul- ver, der omtrent indeholder lige Dele Kalk og Syre. Kalk, dobbelsvovlsyrlet (Bisviphis cal- cicus, Calcaria bisulphurosa) fremstilles ved at lede Svovlsyrling i Kalkmelk ; af den varme mættede Opløsning udskiller det sure Salt sig som lange sexsidede Naale, der langsomt forvittre i Luften, idet de afgive Svovlsyr- ling, hvorved de omdannes til enkelt svovl- 8yrlet Kalk, som er et hvidt, i Vand tungt- opløseligt Pulver. Den dobbelsvovlsyrlede Kalk anvendes mest i Opløsning og benyttes meget til Rensning og Udskylning af Vin- og Ølfoustager, samt i meget ringe Mængde som conserverende Tilsætning til Exportøl. Kalk, eddikesur (Acetas calcicus, Cal- caria acetica) erholdes ved at opløse kulsur Kalk i Eddikesyre og krystallisere Opløsnin- gen; den fremstilles dog især i det Store ved at mætte Træeddike med Kalk eller Kridt, som Materiale til Fremstilling af Eddikesyre og eddikesure Salte, hvortil den dog først maa undergaa en Rensning. I ren Tilstand danner den hvide, silkeglinsende Krystaller, som have en bitter, saltagtig Smag, blive tørre i Luften og opløse sig i Vand og Vin- aand. I Handelen forekommer den ogsaa som raat Salt som et hvidgult indtil graat Pulver i Forhold til dens Renhed og benyt- tes som saadant i Mængde i Kattuntrykke- rierne til Fremstilling af Beitse Kalk, flussur s. Flusspath. Kalk, hydraulisk s. Cement. Kalk, kulsur (Carbonas calcicus, Cal- carla carbonica) findes udbredt i hele Natu- ren og navnlig i Mineralriget. De vigtigste hertil hørende Mineralier ere : Kalkspath, den islandske Dobbelspath, Aragonit, Marmor, Kalksten (som man benytter til Fremstilling af brændt Kalk), Kridt, Tufkalk, Drypsten og Stalaktiter. Ren erholder man den ved at opløse hvidt Marmor i Saltsyre og fælde Op' løsningen med kulsurt Ammoniak. Næsten ligesaa hyppig findes den i den organiske Natur; den er saaledes en væsentlig Bestand- del af Skaller af Muslinger, Snegle og andre Blød- og Leddyr etc. Den er luftbestandigr i ren Tilstand hvid, gjennemsigtig indtil uigjennemsigtig og af bladet Textur; den forekommer imidlertid ofte af forskjellig6 Farver, saasom graa, gul, sort, brun, rød eller flerfarvet som en Følge af, at den er blandet med metalliske Ilter. Ligesaa for- skiellig er den med Hensyn til den specif- Vægt. Alle disse Arter have dog det tilfæl- les, at de ved at befugtes med Saltsyre eller Svovlsyre udvikle Kulsyre, der gaar bort un- der livlig Opbrusning, og at de ved Glød- ning omdannes til brændt Kalk eller Æts- kalk. Kridt anvendes ofte til deraf at ud- vikle Kulsyre til kunstige Mineralvande. Foruden i de ovennævnte Stenarter finde» den kulsure Kalk ogsaa i Lithographistcne, Dolomit, Mergel, Bjergmél etc. Den er næ- sten uopløselig i Vand, men opløselig i kul- syreholdende Vand, og den forekommer der- for i alt Kilde- og Brøndvand her i Landet. Naar saadant Vand opvarmes, undviger den flygtige Kulsyre, og Kalken sætter sig fast Eaa Karrets Bund som et hvidt Lag. I en- ver Husholdning vil man t. Ex. i Thekjed- lerne kunne sé hele Skorper af saaledes afsat Kalk, og ved meget kalkholdigt (haardt) Vand vil man endogsaa kunne finde den i Karafler og Drikkeglas. I Dampkjedlerne afsætter den kulsure Kalk i Vandet sig som Kjedelsten, der, naar den bliver for tvk, kan give Anled- ning til Sprængning, hvorfor man itide maa søge at fjerne den. En lignende naturlig Udskilning finder Sted ved flere Floders Bredder i de varme Lande, ligesom ogsaa i mange varme Kilder, under Navn af Traver- tin (s. d.). Pariser Kalk er en Kalksten, som indeholder en Mængde forstenede Hav- dyr og i Italien anvendes Kalktuf meget som Bygningssten. Det i Handelen forekommende