Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kalk. 389 Kamala. Kridt er intet Andet end mere eller mindre ren kulsur Kalk; det bestaar af Skallerne af mikroscopisk smaa Polyper og indeholder desuden lidt Lerjord og Jernforilte. Kulsur Kalk finder mangesidig Anvendelse, saalcdes navnlig til Fremstilling af Ætskalk og som Stene til Bygningsbrug, det anvendes paa forskjellig Maade i Techniken, ligesom ogsaa i Medicinen, og ogsaa ofte til Tandpulver. Kalk, oxalsur s. Oxalsyre. Kalk, phosphorsur (Phosphas calcicus, Calcaria phosphorica). Kalk danner med Phospliorsyre tre Salte, nemlig neutral, en- kelt- og dobbeltsur phosphorsur Kalk, af hvilke navnlig de 2de sidstnævnte ere vig- tige i technisk Henseende. Neutral phos- phorsur Kalk forekommer i Mineralriget som Apatit og Phosphorit (s. d.), i Planteriget i en stor Mængde Planter og Kornsorter, og i Dyreriget i Bén, Melk, Æghvide, Blod etc. Til medicinsk Brug fremstilles den ved at blande en Opløsning af Chlorcalcium og Am- moniak med en Opløsning af phosphorsurt Natron, indtil der ikke længer udskiller sig noget Bundfald, samt udvaske og tørre dette. Den fremtræder da som et smaat krystallinsk, hvidt Pulver uden Lugt og Smag, let oplø- seligt i Syrer, men ikke i Vand. I Techni- ken benyttes den naturlig forekommende phosphorsure Kalk enten directe til Gjød- ningsfabrikation eller efter først at være overført i surt Phosphat (s. under Gjødning), endvidere til Fremstilling af Phosphor, Melkeglas etc. — Enkelt sur phosphorsur Kalk findes i smaa glinsende Prismer som Brushit i nogle Guanosorter. — Dobbelt sur phosphorsur Kalk erholdes ved Behandling af det neutrale eller basiske Salt (hvidbrændte Bén) med Svovlsyre ; den danner saaledes det som Gjødningsmiddel bekjendte Superphos- phat. Kalk, salpetersur (Nitras calcicus, Calcaria nitrica) forekommer navnlig i de varme Lande naturlig som Udvittring af Jorden, ligesom ogsaa i Vandet af nogle Kilder. Den tilberedes kunstig ved Opløs- ning af Kalk i Salpetersyre og Fordampning. Den danner lange, regelmæssige, sexsidede Naale, som flyde hen i Luften, have en bit- ter, saltagtig, ubehagelig Smag, opløse sig i Vand og Vinaand. Den, som vindes i Natu- ren, anvendes navnlig til Fremstilling af Sal- peter (s. d.). Kalk, saltsur eller Chlorcalcium (Chlo- return calcicum) forekommer i betydelig Mængde i Saltsolerne, men udvindes mest som Biproduct, f. Ex. ved Tilberedningen af Salmiakspiritus. Den fra Destillationen til- bageblivende Best opløser man i Vand, af- damper til Tørhed og smelter derpaa det tørre Salt i Glødhede. Ken erholder man den ved at mætte ren kulsur Kalk med Salt- syre og afdampe til Krystallisation ; den dan- ner da lange, farveløse, stribede, sexsidede Søiler, eller den smeltes i Rødglødhede, hvorved den sidste Kest Vand bortgaar og ved Afkøling stivner den da til en hvid, kry- stallinsk Masse, der ved Opløsning i Vand udvikler Varme, imedens Krystallerne ved Opløsning deri udvikle en stærk Kulde. Den har en skarp, ludagtig Smag, bliver let fug- tig i Luften og flyder hen, hvorfor den maa opbevares i tæt lukkede Kar, og er opløselig i Vand og Vinaand. Den urene, som danner en graa Masse, benyttes paa Grund af sin Tiltrækning af Vand til at fjerne Vandet af Vinaand. Man bruger ogsaa saltsur Kalk til at frembringe kunstig Kulde. Kalkspatil er naturlig kulsur Kalk; den er hvid, undertiden ogsaa gullig eller rødlig, har Glas- Perlemors- eller Voxglans, er gjennemskinnende indtil gjennemsigtig, bladet, krystalliseret eller krystallinsk, ogsaa stunddom nyreformet, stengiet og drypstens- agtig (Kalksinter). De gjennemsigtige Kry- staller have ofte en dobbelt Straalebrydning og kaldes da Dobbelspath (s. d.). Kalk, svovlsur forekommer meget hyp- pig i Naturen, navnlig som Anhydrit, Gips, Marieglas og Alabast etc. Den tilberedes ogsaa ved Kunst og er da et fint, hvidt Pul- ver eller danner fine, krystallinske Naale (s. Gips). Kalktuf s. Tufsten. Kalmank eller Kalemankes er Navnet paa et af grovere Kamgarn vævet, glat eller stribet uldent Stof, der tidligere brugtes til Vestetøi og undertiden ogsaa i borgerlige Huse til Meubelbetræk; det er imidlertid gaaet af Brug for længere Tid siden. Kalmuk er et tykt, løst vævet og stærkt valket uldent Stof, som tidligere be- nyttedes meget til Vinterfrakker, men som nu kun sj elden kommer i Handelen under dette Navn, da det tildels er fortrængt af forskj ellige andre uldne Tøier. Det afløste i sin Tid det ældre Dyff'el, og de ringere Sor- ter heraf kaldes endnu undertiden saaledes. De engelske Kalmukstoffer fra Leeds, Hali- fax, Norwich etc. ansaas for de smukkeste, navnlig paa Grund af deres fortrinlige Ap- pretur; de forfærdigedes der baade kiprede og ukip rede, af forskjellig Tykkelse og mere eller mindre langhaarede, ligesom ogsaa un- der forskj ellige Benævnelser, men ere nu omtrent aldeles forsvundne i Handelen. Kalmus 1 d r Kalomelj s< under U Kamala er et ostindisk Planteproduct, som allerede længe saavel i Indien som i Europa har været anvendt som Farvemate- riale for Silke under Navn af Wurrus, men som i den nyere Tid benyttes i Medicinen som et udmærket Middel imod Bændelorm; som saadant har det ogsaa været kjendt fra ældre Tider i Arabien, Østafrika og Indien. Det anvendes ogsaa meget i Dyrlægepraxis imod Bændelorm, især hos Lam og Hunde. Det erholdes af et lille Træ, Rottlera tinc- toria, som hører hjemme paa Malabar og Ceylon, og paa hvis Frugtkapsler det danner et kirtelagtigt Overtræk, der aftages ved Børstning. Kamala er et ensartet, teglstens- rødt Pulver, der brænder ligesom Hexemél ved at pustes gjennem en Flamme. Det far- ver Vand, selv ved Kogning, kun bleggult, medens kulsure og kaustiske Alkalier, ligesaa vel som Æther og Alkohol opløse Farvestof-