Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kamélblomster. 390 Kamélhaar. fet med dyb rød Farve. Kamala bestaar af meget smaa, rundagtige eller nyreformede Smaakirtler, som indeholde kredsstillede, kølleformige, med rød Balsam fyldte Smaa- blærer. Det er bevægeligt ligesom Lycopo- dium, næsten ganske uden Lugt og Smag og blander sig kun vanskeligt med Yand. Kamelhlomster s. Kamille. Kamélgarn, T. Kamel- eller Angora- garn, Fr. Laine filée de chevron, Fil de Tur- quie, E. Mohair, kaldes det af de fine Haar af den i Asien levende Angoraged og nogle andre asiatiske Gedesorter spundne Garn ; det har sit Navn af det arabiske Ord Kemel, som betyder Ged. Tidligere erholdtes dette Garn udelukkende fra Levanten over Constantino- pel, Smyrna, Aleppo etc., men nu spinder man det ogsaa i England (Bradford), i Frank- rig (Roubaix, Lille), i Østerrig (Reichens- berg) og i Tyskland (Schlesien, Berlin, Chem- nitz, Gera), og bringer det sædvanlig i Han- delen under Navn af Mohair eller Mohair- garn. Det i Europa spundne Garn kan imid- lertid i Finhed ikke maale sig med det bed- ste asiatiske, som hovedsagelig spindes af Qvinderne i Angora og den nærmeste Om- egn. Det levantiske er sædvanlig sorteret i smaa Dukker, hvis Ender ere ombundne med rød Silke, og forsendes i Lædersække, som ere overtrukne med Voxdug og veie omtrent 300 Pund. Efter Finheden er det sorteret i 8—10 Numere, som dog undertiden findes blandede imellem hverandre og ofte ikke ere omhyggelig haspede ; paa de europæiske Han- delspladser bliver det derfor sorteret nøiag- tigt. haspet og doubleret, det vil sige op- vundet i dobbelte men dog ikke sammen- snoede Traade i smaa Dukker og saaledes farvet, og paa denne Maade fremkommer det i Handelen i Pakker paa 2—5 Pund under Navn af Kamélgarn. Man anvender det til Forfærdigelse af forskjellige fine Tøier, Shawler etc., ofte blandet med Silke, uldent Kamgarn, Bomuld eller simplere Uld; end- videre til Possementmagerarbeide, til at over- trække Knapper og tvundet til Syning om Knaphuller etc. Imidlertid er det nu langt mindre i Brug end tidligere, navnlig siden man spinder Kamgarnet endnu finere end de asiatiske Gedehaar. — De virkelige Kamél- haar (se næste Artikel) komme ikke til Eu- ropa som Garn, men forarbeides i Asien til forskj ellige kamelotagtige Stoffer. Kamelhaar erholdes af begge Arter af Kamelen, nemlig af den almindelige Ka- mél eller Dromedaren, som kun har én Puk- kel, og af Trampeldyret, som har to; disse Dyr leve navnlig i Arabien og flere Steder i Afrika, samt i Syrien, Lilleasien, Armenien etc., Dromedaren ogsaa enkelte Steder i det sydlige Europa. Haarene fra de mindre varme Egne, navnlig fra de nævnte asiatiske Bjerglande, ere i Almindeliglied længere, blødere, tættere og derfor mere vurderede, end de Haar, som erholdes af Kamelerne fra de hede afrikanske Ørkener. De tages af Dyrets Ryg, Hals og Bug og afrives mest om Foraaret kort før Fældingstiden, naar Haarene begynde at krølle, ligesom ogsaa de Haar indsamles, som af sig selv falde af. Af en Kamél faar man omtrent ligesaa mange Haar, som man faar Uld af 3 eller 4 Faar; Ryghaarene ere de bedste og dyreste. Haa- rene ere gulgraa og mere eller mindre brun- lige indtil sorte. De persiske ere de fineste, og af disse staa de sorte i høiest Pris; der- efter følge de rødlige og tilsidst de graa, som ere de billigste. I Asien spinder man Kamélhaarene og væver Tøier af Garnet, og af de ordinaire grove forfærdiger man Sække, Reb og lignende Fabricata. Undertiden komme Haarene ogsaa til Europa i raa Tilstand, men ikke spundne til Garn; i Frankrig an- vendes de til Fabrikation af Hatte og fine Malerpensler, hvilket sidste ogsaa er Tilfæl- det i England. — Foruden de virkelige Ka- mélhaar forekommer der i Handelen under samme Benævnelse ogsaa de fine, uldagtige Haar af Angora geden og flere andre Gede- arter fra Persien. Lilleasien etc., uden at disse Arter betegnes ved særlige Navne; man kalder dem uden Forskjel Kamélhaar, Ango- rauld, persiske, levantiske, tyrkiske Gede- haar eller Gedeuld etc. Angorageden er mindre end den europæiske, har nedhængende Øren, næsten horizontalt staaende, snoede Horn og lange, tætte, fine, silkeglinsende Haar, der oftest ere hvide, undertiden aske- graa og endnu sjeldnere sorte. Da de falde af om Sommeren, klippes Geden i April eller Mai og kan give indtil 5 Pund Uld. Det var tidligere forbudt at udføre disse Haar i raa Tilstand, imedens Udførselen af det deraf spundne Garn var tilladt; men dette Forbud har nu i en Aarrække været hævet, og alle- rede i 1867 udførtes der alene til England over 2Va Mill. Pund Gedehaar til en Værdi af c. 342,000 .£., hvilket næsten alt kom fra Tyrkiet. Det er hovedsagelig i Bradford og Omegn at denne Fabrikation drives i Eng- land. Gjennemsnitlig produceres der aarlig i Lilleasien omtrent 15,000 Sække Gedehaar; Uldmis Længde er 16—20 Ctm. og hver Sæk veier c. 180 Pund. Haarene af de étaarig0 Dyr ere de smukkeste; af ældre Dyr ere de mindre fine og bløde, og naar Geden er 6 eller 7 Aar gammel, slagtes den sædvanlig som udygtig til at afgive god Uld. Man har oftere forsøgt paa at indføre Angoragederne til Europa, navnlig til Spanien og Frankrig) hvor det ogsaa skal være lykkedes at accli- matisere den. — Persiske Gedehaar fore- komme i flere Sorter og erholdes af den al- mindelige levantiske Ged; de bedste have megen Lighed med Angorahaarene. De ere rødlige; graa, hvide eller undertiden ogsaa sorte; af disse ere de hvide og de sorte de billigste. Haarene af den kermanske Ged ere temmelig ordinaire og sædvanlig blandede med grovere Haar; de komme i Handelen i smaa snoede Bundter paa ’/s—1 Pund under Navn af Vikkeluld og forarbeides mest af Hattemagere, som foretrække de rødlige for de sorte. — De Thibetske Gedehaar, som ogsaa kaldes Cachemiruld, erholdes af den saakaldte Cachemirged, som egentlig hører hjemme i det mongolske Alpeland Sifan, men som er udbredt over hele Thibet. Den har