Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Kamélhuder.
391
Kamilleblomster.
lange, uldagtige Haar, under hvilke den ud-
mærket fine, hvide, silkeglinsende Uld findes,
der udgjør Stoffet i de berømte, efter denne
Ged opkaldte Shawler (s. S.). Klipningen af
disse Geder skér i Mai eller Juni, og af hvert
Dyr erholdes kun \ à \ Pd. Uld, som dog
endnu ikke er tilstrækkelig ren, hvorfor den
renses og sorteres, hvorefter der kun bliver
c. 20 pCt. tilbage af den fineste Uld, som
anvendes til Shawler. — Baade i Frankrig
og England har man liere Gange gjort For-
søg paa at opdrætte de sidstnævnte Gede-
sorter, uden at det dog er lykkedes. Det af
disse og endnu flere Sorter Gedehaar spundne
Garn kommer ligeledes ofte i Handelen un-
der Navn af Kamélgarn, Angoragarn etc.
Kamélhuder s. Huder.
Kamelot eller Kamlot kaldes en Sort
lærredsagtig vævede, tætte og faste uldne
Tøier, som oprindelig stamme fra Lilleasien,
Persien etc. ; de væves der dels ganske af
Kamélgarn og dels blandede med Silke paa
meget forskjellig Maade og som oftest i ud-
mærkede Qvaliteter, saa at de med Hensyn
til Varighed, Glans og smukt Udseende end-
ogsaa overgaa de bedste Silketøier. I Eu-
ropa har man søgt at efterligne dem paa
lignende Maade, uden dog at kunne tilvirke
dem ligesaa smukke; derimod er der ved de
forskjelligste Blandinger af Kamélgarn, Faa-
reuld, Gedehaar, Silke, Bomuld og Hørgarn
opkommet en Mængde Stoffer, som sælges
dels under Navnet Kamelot og dels under
andre Benævnelser, og som finde udbredt
Anvendelse til Dameklæder, Sommerfrakker,
ligesom ogsaa til Præstekjoler og som Foer-
stof. Navnlig have de hollandske stedse væ-
ret af udmærket Qvalitet; men de engelske
og franske ere næsten ligesaa gode, ligesom
ogsaa Fabrikationen drives paa mange Steder
i Tyskland. — Kameiotin er et meget let
Stof, som væves paa lignende Maade sammen
med Gedehaar og Floretsilke.
Kamgarn s, Uldgarn.
Kamgræs, almindeligt (Cynosurus
cristatus) findes hyppig vildvoxende her i
Landet i leret og fugtig Jordbund og er af
ikke ringe Betydning for Landbruget. Det
egner sig godt til Faaregræsning, og anven-
des navnlig til vedvarende Græsgange, og
blandet med andre Græsarter er det fortrin-
ligt til varige Haveplainer; men det kan
neppe dyrkes med Fordel paa vore sædvan-
lige Græsmarker. Det i Handelen forekom-
mende Frø har ikke stor Spireevne og er
ofte blandet med andet Græsfrø.
Kamflleblomster (Flores Chamo-
millæ) ogsaa kaldet Kamélblomster, stamme
fra to forskjellige Planter, der have nogen
Lighed med hinanden saavel i Udseende som
med Hensyn til deres medicinske Virkning
og deres eiendommelige, stærke, balsamiske
Lugt og Smag, nemlig den almindelige, ægte
eller Markkamille, Matricaria Chamomilla,
og den romerske Kamille, Anthémis nobilis.
Den førstnævnte voxer almindeligt paa Mar-
ker i hele Europa; den har gule Skiveblom-
ster med 12—18 smaa hvide, tilbagebøiede
Randkroner, som sidde paa en kegleformet,
hul og nøgen Blomsterbund, og den besidder
en eiendommelig, ret behagelig Lugt. Den
er vildtvoxende hos os og anvendes hyppig
som Husmiddel i Form af Thé, og tørret til
Fyldning af Krydderposer. Til medicinsk
Brug maa Blomsterkurvene indsamles strax
efteråt Blomsterne ere udfoldede, og derpaa
tørres omhyggeligt og opbevares under godt
Lukke paa et tørt Sted, saa at de hverken
hensmuldre eller tabe deres aromatiske Lugt,
! da de isaafald ere ubrugelige og endögsaa
skadelige for Sundheden. Den almindelige
Kamille forvexles ofte med den lugtløse Ka-
mille, Matricaria inodora, som har en mere
flad og udfyldt, ikke hul Blomsterbund, og
j som i alle Dele er større end den alminde-
lige Kamille og næsten uden Lugt; endvidere
I med Anthémis arvensis, som er endnu større
' og besat med bløde, graalige Haar, samt med
i Anthémis Cotula, som mest voxer paa Mød-
dinger og ved Veikanter og har en stinkende
i Lugt; dens Blomster benyttes pulveriserede
istedetfor persisk Insektpulper imod Vægge-
tøi, Lopper og navnlig imod Bladlus. Af den
almindelige Kamille udvinder man ved De-
stillation en ætherisk Olie, Ætheroleum Cha-
momillæ, som er mørkeblaa, tyk og næsten
! uigjennemsigtig og som med Tiden ved at
udsættes for Luften bliver grøn og senere
brun og seig. Den har den samme Lugt,
Smag og Virkning som Blomsterne. Blom-
sterne indeholde desuden Harpix, og et bit-
tert Extractivstof. Af Blomsterne tilberedes
et Extract, som bliver anvendt i Medicinen.
— Den romerske Kamille voxer vildt i det
sydlige Europa, men dyrkes ogsaa meget
flere Steder i Tyskland, saaledes i Bayern, i
Thüringen, ved Zeits og Borna i Sachsen.
Blomsterne, Fl. €ham. Romanæ, ere meget
større end dem af den almindelige Kamille,
men ligne dem endel i Form; kun er Blom-
sterbunden bedækket med avneagtige Dæk-
blade, ligesom de sædvanlig ere fyldte som
en Følge af Dyrkningen, idet de gule Skive-
blomster enten alle eller tildels have for-
vandlet sig til hvide tungeformede Straale-
blomster. Blomsterbunden er først hvælvet,
senere kegleformet, Straaleblomsterne ere
langagtige og ulige store, hvide, trekantede
i Spidsen. De have en lidt bitter, skarp og
bidende Smag og en gjennemtrængende aro-
matisk Lugt. Jo mere de ere fyldte og jo
hvidere de ere, desto høiere vurderes de,
imedens de som have gule Skiveblomster,
have en ringere Værdi. Deres Lugt og Smag
I har vel nogen Lighed med de almindelige
! Kamilleblomsters, men er dog mere skarp og
j bitter, og de besidde en lignende, formildende,
I krampestillende Virkning som disse. I Tysk-
land og tildels i Skandinavien benytter man
dem kun sjelden, hvorimod de næsten ude-
lukkende anvendes i Frankrig, England og
Nordamerika, til hvilke Lande der udføres
mange fra Tyskland. Da Blomsterne ikke
springe ud til samme Tid, foretages der sæd-
vanlig tre Plukninger, af hvilke den første
! giver de største og smukkeste; de, som ind-
j samles senere ere mindre og heller ikke saa
! hvide. De indeholde mindre ætherisk Olie