Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kammerdug. 392 Kapers. og mere bittert Extractivstof end de først omtalte, samt en eiendommelig Syre, Kamille- syre. Den deraf udvundne ætheriske Olie har en blaa eller bleggrøn Ear ve og det sy- nes, som om Jordbundens Beskaffenhed har Indflydelse paa denne Farves Beskaffenhed; 100 Pund tørrede Blomster give 1 Pd. Olie. De forvexles stundom med Blomsterne af Matremurten. Pyrethrum Parthenium eller med Blomsterne af Nyserølliken, Achillea Ptarmica, som have korte, meget bredere og langt færre Bandblomster. Kaiiimerdng; s. Cambrik. Kniiiiihaai', T. Kaninchen haar, Er. Poils de lapin, E. Coney wool, erholdes baade af den tamme og af den vilde Kanin, ligesom ogsaa af den angoriske Kanin eller Silkeharen. Haarene blive enten plukkede eller kæmmede af de levende Dyr, eller af- klippede eller afbeitsede af de døde Dyrs Skind; de anvendes fortrinsvis af Hattema- gerne, men ogsaa til Fabrikation af Strøm- per, Handsker, Huer og forskjellige Tøier, og blive da som oftest blandede med Uld eller Bomuld. Haarene af de tamme Kaniner ere bedre end dem af de vilde og danne et me- get elastisk og varmende Materiale. Haarene af Silkeharen erholdes mest ved Plukning og Kæmning af de levende Dyr, hvilket kan ské maanedlig to Gange om Sommeren og én Gang om Vinteren; af et Dyr faar man paa denne Maade henved % Pund om Aaret. Disse Haar ere meget fine, lange, glinsende og som oftest hvide, sjeldnere sorte; blan- dede med almindelige Kaninhaar anvendes de ogsaa til det langhaarede saakaldte Castor- garn, som tidligere erholdtes af Bæverhaar, men nu eftergjøres af Kaninhaar, siden Bæ- veren er bleven mere sjelden. Imedens Hare- haar fortrinsvis produceres i Mængde i Syd- tyskland, er det navnlig i Frankrig og Eng- land at Kaninhaar indvindes og forbruges i store Qvantiteter; i Aaret 1866 indførtes der til England efter Mc. Culloch, foruden hvad Landet selv producerede, 34,715 Pd. Kanin- liaar til en Værdi af henved 15,000 £. samt c. 842,000 hele Skind. Kaninskind, T. Kaninchenfelle, Er. Peaux de lapin, E. Babbit skins, ere de be- haarede Skind saavel af den almindelige, vilde eller tamme Kanin, som af den angori- ske eller Silkeharen; de anvendes hyppig som Pelsværk til Foer, Muffer, Huer, Hand- sker, Tæpper etc. De vilde Kaniner ere mest rødliggraa, hvide under Bugen og med sorte Ørespidser; i mange Egne afTysldand, Holland og flere Steder have de udbredt sig i den Grad, at de næsten ere bievne en Landeplage paa Grund af den Skade, som de anrette paa de dyrkede Marker og paa de unge Træer, hvis Bark de afgnave. De tamme ere noget større og enten hvide, sorte, graa, gullige eller plettede; de opdrættes hovedsa- gelig i Frankrig, Belgien, Polen og England, i hvilket sidste Land der findes en Mængde forskjellige Arter. I Frankrig forekommer der en stor, haarrig Art, hvoraf der aarlig bringes flere Millioner Skind i Handelen, dels i naturlig og dels i farvet Tilstand, imedens endnu langt flere benyttes til Hatte- fabrikationen. Silkeharerne ere i Begelen hvide og udmærke sig ved deres lange, fine og silkebløde Haar; men de ere nu temme- lig sjeldne. — De sorte Kaninskind fra Bus- land og England ere mest søgte og staa i høiest Pris; de ganske hvide benyttes hyp- pig til Efterligning af Hermelinskind, idet man besætter dem med sorte Øre- og Hale- spidser af beskadigede Hermelin- eller andre Skind, undertiden ogsaa kun med sorte Uld- totter. Ogsaa de saakaldte Brabanter Kani- ner fra Belgien og Frankrig af smuk blaalig eller sølvgraa Farve ere meget søgte, ligesom ogsaa de mørkegraa, sølvgraa eller blaagraa med hvide Haarspidser fra England. Mindst Værdi have de af andre Farver samt de plet- tede, hvorfor de ogsaa ofte farves sorte eller zobellignende. I Polen opdrættes der en egen lille Afart, som næsten bestaar af lut- ter hvide Dyr, hvis smaa Skind mest forar- beides i Landet til Pelsværk, navnlig af Bundtmagerne i Lissa og Fraustadt. — Som' Handelsvare sorteres de raa Kaninskind lige- som Hareskind i Vinter- og Sommerskind, feilfri og defekte. De sælges dels pr. 100 Stk. og dels i Sække, bestaaende af 2 Tav- ler, der hver indeholde 20—24 Stk. Prisen ' er meget forskiellig; thi imedens en fin Vare kan koste c. 4 Kroner pr. Stk., kunne de or- dinaireste Skind ofte kjøbes for 25—30 Øre. Der forekommer ogsaa undertiden i Hande- len afskaarne Bygstykker og Bugstykker, af hvilke de første i Tyskland kaldes Kühnrü- cken, de sidste Kühnwammen. — Kaninavlen drives bedst i Omegnen af store Byer, hvor der findes meget Affald fra havedyrket Jord; den har ogsaa oftere været forsøgt her i Landet, navnlig af mindre Jordbrugere, men trods Dyrenes store Yngledygtighed og deres meget beskedne Fordringer til Føde ogPleie vil denne Industri neppe her kunne blive af nogen øconomisk Betydning, dels paa Grund af Klimaforholdene, og dels paa Grund af, at man her ikke er vant til at spise Kaninkjød. Kanna er et svensk Maal for flydende Varer; 10 Kannor = 27 d. Potter. Kaolin s. Porcellainjord. Kapers kaldes de i Eddike og Salt ned- syltede grønne Blomsterknopper af Kapers- busken, Caj)|>arls spinosa, som findes vildt- voxende i Nordafrika og det sydlige Europa paa tørre, stenede Steder, men som for Blom- sterknoppernes Skyld ogsaa hyppig dyrkes i det sydlige Frankrig i Omegnen af Marseille og Toulon. Det er en lille Busk med grønne Grene og næsten cirkelrunde, helrandede, afvexlende Blade, som ere besatte med fine Haar. Blomsterne sidde enkeltvis og bestaa af et firdelt Bæger og fire iKnopleiet snoede Kronblade, talrige Støvdragere og en ægfor- met Frugtknude. Blomstringstiden indtræf- fer om Sommeren, og naar Knopperne ere bievne omtrent saa store som Ærter, og før- end de have begyndt at udfolde sig, afpluk- kes de af Landboernes Børn og Qvinder til- ligemed et lille Stykke af Stilkene. Man lader dem derefter visne i Skyggen i Løbet af nogle Timer, og de sælges derpaa i Frank-