Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Kapers.
393
Karpen.
krig under Navn af Câpres en race til de
saakaldte Saleurs, som ligeledes beskæftige
sig med Nedlægning af Oliven, Sardeller
etc. Disse sortere dem nu ved Sigtning i
flere Sorter efter deres Størrelse og nedlægge
dem i Eddike og Salt. Efter 6—8 Dages
Forløb afliældes Eddiken og de overgydes
med frisk Eddike og Salt, hvilken Proces
gjentages endnu engang, for at de kunne
blive ganske gjennemtrængte deraf. De ned-
pakkes derpaa med Lagen i Glasflasker eller
smaa Tønder og ere nu færdige til at gaa i
Handelen. Undertiden nedlægger man Kapers
i tørt Salt alene uden Eddike; de ere da
mere holdbare, men mindre velsmagende end
de førstnævnte, som dog kunne holde sig
flere Aar, naar de opbevares i godt lukkede
Beholdere. De ganske smaa Kapers, som
endnu ere faste, runde og fuldstændig luk-
kede, ere de bedste, da de ere langt finere
og mere velsmagende end de store; de beta-
les derfor ogsaa med en betydelig høiere
Pris end disse. I Frankrig kalder man de
mindste og dyreste Nonpareilles; derefter
følge efter Størrelsen Surfines, Capucines,
Capottes, Fines, Mifines og Communes, hvilke
sidste ere de simpleste og 5—6 Gange saa
tunge som den førstnævnte Sort. De fleste
og bedste Kapers komme fra Provence, navn-
lig fra Omegnen af Toulon, hvorfra de for-
sendes i Mængde over Marseille, Montpellier,
Cette, Nizza og Genua. De Ira Omegnen af
Lyon ere mere ordinaire og sædvanlig flad-
trykte. Fra Spanien komme de hovedsagelig
fra Øen Majorca; fra Italien erholdes de fra
Sicilien, Lipari, Genua og fra Apulien; end-
videre fra Candia, Cypern, Tunis, Ægypten
etc.; men alle disse Arter ere ringere end
de franske. — Gode Kapers bør have en
smuk grøn Farve og rødlige Pletter udad
imod Spidsen, en syrlig, kun lidet bitter og
skarp, ikke sammensnærpende Smag; de bør
dertil være faste og kjødede, runde, rene og
uden lange Stilke samt af Størrelse som
smaa Ærter; en sortagtig Farve samt Blød-
hed og Mangel paa Smag ere Tegn paa Ælde
og begyndende Fordærvelse. For at give
Kapers en livlig grøn Farve lode de oven-
nævnte Saleurs dem undertiden, navnlig tid-
ligere, henstaa i Kobberkar de to første Gange
de nedlagdes i Eddike, eller kastede endog
Kobberspaaner i denne, hvilket ligeledes
stundom er Tilfældet ved Nedlægningen af
Agurker, men selvfølgelig blive disse Spise-
varer derved forgiftede. Man kan imid-
lertid let opdage dette ved at holde et blankt
Knivsblad eller en Strikkepind 5—10 Minu-
ter ned i Glasset eller Tønden; saafremt
Jernet da viser sig rødligt, er det et Tegn
paa en Forurensning med Kobber. — Frug-
terne af Kapersbusken blive ogsaa undertiden
nedlagte og spiste ligesom Kapers ; ogsaa be-
nyttes Knopperne af nogle andre Planter som
Surrogat for disse. I Tyskland benyttes
navnlig hertil de ikke udsprungne Blomster-
knopper af Farvervissen, Spartimii scopariuin,
(T. Pfriemenkraut), som især indsamles i
Omegnen af Darmstadt og Mainz og komme
i Handelen under Navn af Gnisterkapers,
Geisskapers eller tyske Kapers, Fr. Câpres
de Genét;'de forsendes mest til Holland.
Endvidere benyttes paa samme Maade Blom-
sterknopperne af flere andre Planter, saasom
af Hyldetræet (disse have tillige en afførende
Virkning), af Engkabeleien, Caltha palustris,
samt de umodne Frugter af Nasturtium (Tro-
pæolum) etc. — Brugen af Kapers som et
pirrende Kryderi i Saucer og andre Spiseva-
rer er bekjendt. Tidligere anvendtes de og-
saa i Medicinen, dog endnu hyppigere Ka-
persbarken, Cortex Radieis Capparidis, som
erholdes af Buskens Eødder og har en skarp,
bitter, sammensnærpende Smag. Den erhold-
tes fra Frankrig i uregelmæssige, sammen-
rullede Stykker, ligesom ogsaa den af samme
udvundne Kapersolie, Oleum Capparidis.
Kapgods s. Diamanter.
Kapok, kaldes en i den nyere Tid paa
de europæiske Markeder forekommende Plante-
uld, som stammer fra den paa Sundaøerne
voxende Bombas pentandrum L.; den er sæd-
vanlig gullighvid, meget glinsende. 1—3 Ctm.
lang, ikke meget fast, men anvendes dog til
Spinding sammen med Bomuld.
Kappe er et svensk Kornmaal = l3/4
Kannor = 4,74 d. Potter. — Kappland er
et Flademaal i Sverig = 391,5 danske □
Alen.
Kapsler (Capsula) kaldes i Medicinen
nogle smaa runde eller ovale Hylstere af Ge-
latine eller Husblas, som man benytter for
let at kunne synke modbydeligt smagende
Lægemidler, saasom Copaivabalsam, Lever-
tran, Cubeberextract etc. De forfærdiges ved
at dyppe Former af poleret Staal eller Tin
i en Opløsning af Husblas og naar dette er
størknet at trække den af med et Ryk; de
fyldes da med Medicinen, og man tillukker
Aabningen ligeledes med Husblas. Ved at
blande Glycerin i Husblasopløsningen blive
Kapslerne bløde og ere nemmere at synke,
hvorfor disse elastiske Kapsler i den sidste
Tid ere bievne meget udbredte.
Karaganskind eller Karakanskind
erholdes af den i Sibérien levende lille Ka-
ragan-eller Stepperæv, Canis Caragan; den er
ulvegraa med rødgule Rygstriber, hvid Bug
og sorte Øren. Disse Skind ere meget bløde
og forsendes hovedsagelig over Kiächta til
China; de komme kun sjelden til Europa.
Karankas er Navnet paa et svært og
rigt Silkestof med Atlasgrund og indvirkede
Guld- eller Sølvblomster ; det kom oprindelig
fra Ostindien, men efterlignes i Frankrig,
især til Forsendelse til Levanten og Amerika.
Karat, Vægténhed for Guld, Sølv, Ju-
veler og Perler, s. under Diamant og Guld.
Karfunkel s. Granat og Rubin.
Kar otter s. Tobak.
Karpatliisk Balsam s. Balsam.
Karpen (Cyprinus Carpio), den be-
kj endte Ferskvandsfisk, som lever i de tem-
pererede Lande i Europa, Asien og Amerika
i stillestaaende eller langsomt flydende Vand,
benyttes meget som Næringsmiddel og op-
drættes derfor ofte i Damme. Man foretræk-
ker dog sædvanlig Flodkarperne, som have
en mere gul Farve, for Damkarperne, hvis