Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kapers. 393 Karpen. krig under Navn af Câpres en race til de saakaldte Saleurs, som ligeledes beskæftige sig med Nedlægning af Oliven, Sardeller etc. Disse sortere dem nu ved Sigtning i flere Sorter efter deres Størrelse og nedlægge dem i Eddike og Salt. Efter 6—8 Dages Forløb afliældes Eddiken og de overgydes med frisk Eddike og Salt, hvilken Proces gjentages endnu engang, for at de kunne blive ganske gjennemtrængte deraf. De ned- pakkes derpaa med Lagen i Glasflasker eller smaa Tønder og ere nu færdige til at gaa i Handelen. Undertiden nedlægger man Kapers i tørt Salt alene uden Eddike; de ere da mere holdbare, men mindre velsmagende end de førstnævnte, som dog kunne holde sig flere Aar, naar de opbevares i godt lukkede Beholdere. De ganske smaa Kapers, som endnu ere faste, runde og fuldstændig luk- kede, ere de bedste, da de ere langt finere og mere velsmagende end de store; de beta- les derfor ogsaa med en betydelig høiere Pris end disse. I Frankrig kalder man de mindste og dyreste Nonpareilles; derefter følge efter Størrelsen Surfines, Capucines, Capottes, Fines, Mifines og Communes, hvilke sidste ere de simpleste og 5—6 Gange saa tunge som den førstnævnte Sort. De fleste og bedste Kapers komme fra Provence, navn- lig fra Omegnen af Toulon, hvorfra de for- sendes i Mængde over Marseille, Montpellier, Cette, Nizza og Genua. De Ira Omegnen af Lyon ere mere ordinaire og sædvanlig flad- trykte. Fra Spanien komme de hovedsagelig fra Øen Majorca; fra Italien erholdes de fra Sicilien, Lipari, Genua og fra Apulien; end- videre fra Candia, Cypern, Tunis, Ægypten etc.; men alle disse Arter ere ringere end de franske. — Gode Kapers bør have en smuk grøn Farve og rødlige Pletter udad imod Spidsen, en syrlig, kun lidet bitter og skarp, ikke sammensnærpende Smag; de bør dertil være faste og kjødede, runde, rene og uden lange Stilke samt af Størrelse som smaa Ærter; en sortagtig Farve samt Blød- hed og Mangel paa Smag ere Tegn paa Ælde og begyndende Fordærvelse. For at give Kapers en livlig grøn Farve lode de oven- nævnte Saleurs dem undertiden, navnlig tid- ligere, henstaa i Kobberkar de to første Gange de nedlagdes i Eddike, eller kastede endog Kobberspaaner i denne, hvilket ligeledes stundom er Tilfældet ved Nedlægningen af Agurker, men selvfølgelig blive disse Spise- varer derved forgiftede. Man kan imid- lertid let opdage dette ved at holde et blankt Knivsblad eller en Strikkepind 5—10 Minu- ter ned i Glasset eller Tønden; saafremt Jernet da viser sig rødligt, er det et Tegn paa en Forurensning med Kobber. — Frug- terne af Kapersbusken blive ogsaa undertiden nedlagte og spiste ligesom Kapers ; ogsaa be- nyttes Knopperne af nogle andre Planter som Surrogat for disse. I Tyskland benyttes navnlig hertil de ikke udsprungne Blomster- knopper af Farvervissen, Spartimii scopariuin, (T. Pfriemenkraut), som især indsamles i Omegnen af Darmstadt og Mainz og komme i Handelen under Navn af Gnisterkapers, Geisskapers eller tyske Kapers, Fr. Câpres de Genét;'de forsendes mest til Holland. Endvidere benyttes paa samme Maade Blom- sterknopperne af flere andre Planter, saasom af Hyldetræet (disse have tillige en afførende Virkning), af Engkabeleien, Caltha palustris, samt de umodne Frugter af Nasturtium (Tro- pæolum) etc. — Brugen af Kapers som et pirrende Kryderi i Saucer og andre Spiseva- rer er bekjendt. Tidligere anvendtes de og- saa i Medicinen, dog endnu hyppigere Ka- persbarken, Cortex Radieis Capparidis, som erholdes af Buskens Eødder og har en skarp, bitter, sammensnærpende Smag. Den erhold- tes fra Frankrig i uregelmæssige, sammen- rullede Stykker, ligesom ogsaa den af samme udvundne Kapersolie, Oleum Capparidis. Kapgods s. Diamanter. Kapok, kaldes en i den nyere Tid paa de europæiske Markeder forekommende Plante- uld, som stammer fra den paa Sundaøerne voxende Bombas pentandrum L.; den er sæd- vanlig gullighvid, meget glinsende. 1—3 Ctm. lang, ikke meget fast, men anvendes dog til Spinding sammen med Bomuld. Kappe er et svensk Kornmaal = l3/4 Kannor = 4,74 d. Potter. — Kappland er et Flademaal i Sverig = 391,5 danske □ Alen. Kapsler (Capsula) kaldes i Medicinen nogle smaa runde eller ovale Hylstere af Ge- latine eller Husblas, som man benytter for let at kunne synke modbydeligt smagende Lægemidler, saasom Copaivabalsam, Lever- tran, Cubeberextract etc. De forfærdiges ved at dyppe Former af poleret Staal eller Tin i en Opløsning af Husblas og naar dette er størknet at trække den af med et Ryk; de fyldes da med Medicinen, og man tillukker Aabningen ligeledes med Husblas. Ved at blande Glycerin i Husblasopløsningen blive Kapslerne bløde og ere nemmere at synke, hvorfor disse elastiske Kapsler i den sidste Tid ere bievne meget udbredte. Karaganskind eller Karakanskind erholdes af den i Sibérien levende lille Ka- ragan-eller Stepperæv, Canis Caragan; den er ulvegraa med rødgule Rygstriber, hvid Bug og sorte Øren. Disse Skind ere meget bløde og forsendes hovedsagelig over Kiächta til China; de komme kun sjelden til Europa. Karankas er Navnet paa et svært og rigt Silkestof med Atlasgrund og indvirkede Guld- eller Sølvblomster ; det kom oprindelig fra Ostindien, men efterlignes i Frankrig, især til Forsendelse til Levanten og Amerika. Karat, Vægténhed for Guld, Sølv, Ju- veler og Perler, s. under Diamant og Guld. Karfunkel s. Granat og Rubin. Kar otter s. Tobak. Karpatliisk Balsam s. Balsam. Karpen (Cyprinus Carpio), den be- kj endte Ferskvandsfisk, som lever i de tem- pererede Lande i Europa, Asien og Amerika i stillestaaende eller langsomt flydende Vand, benyttes meget som Næringsmiddel og op- drættes derfor ofte i Damme. Man foretræk- ker dog sædvanlig Flodkarperne, som have en mere gul Farve, for Damkarperne, hvis