Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Karreldoek. 394 Karteboller. Farve er grønlig eller sortagtig ; navnlig have de, som leve i Damme med en dyndet Bund en mudret Smag, som dog taber sig, naar Fiskene sættes nogle Dage i rent Vand. Karpefamilien bestaar af en Mængde Arter, af hvilke henved en Snes findes i Danmark; af disse ere de vigtigste den egentlige Karpe, Karudsen, Suderen, Brasen og Skallen. Af andre Arter maa mærkes: Speilkarpen, med 3 Bækker store, glinsende Skjæl langsad Byggen ; den lever i Donau og i Bodensøen, men holdes ogsaa i Damme til Avling; end- videre Guldkarpen, som er guldglinsende og stammer fra China; den holdes mest iAqua- rier og Glaskummer samt i Damme til Pynt, og dens Farve forvandler sig da ofte til sølvglinsende, sort og hvid, sort og gul eller sort og rød. Den formerer sig meget stærkt og kan blive saa tam, at den tager Føde af Haanden. — Karpen er en seiglivet og meget frugtbar Fisk og spises sædvanlig indtil den har naaet en Alder af 5—6 Aar, sjelden se- nere, da dens Kjød er mindre velsmagende, naar den er ældre; den kan imidlertid blive over 200 Aar gammel, og paa saadanne gamle Fisk findes Hovedet og Byggen ofte be- groede med Mos. Sædvanlig veier den kun 3—6 Pd. ; men naar den lever uforstyrret og har rigelig Næring, kan den undertiden brin- ges til at veie henved 70 Pd. og naa en Længde af 11/2 Meter; dog høre allerede Karper paa 20 Pund til Sjeldenhederne. De forsendes i Mængde i store Vandtønder, som have en vid Spundsaabning, og som under- veis jevnlig maa aabnes; men om Vinteren kunne de transporteres mange Milo nedpak- kede i Sne og med et lille Stykke i Vin eller Brændevin dyppet Brød i Gabet. Fra Kö- nigsberg og Danzig sendes mange Karper til Busland og andre Lande; ogsaa i Bøhmen har man fortrinlige Fisk, hvoraf mange gaa til Wien; endvidere leverer Schlesien en god Vare, ligesom ogsaa Donau- og Bhinkarporne ere bekjendte for deres Godhed. — Karpens Galde, soin tidligere fandt Anvendelse i Me- dicinen, benyttes nu undertiden til Malerfarve, og dens Svømmeblære til Fabrikation af sim- pelt Husblas. Karreldoek, Klaverdock eller Karrel op Karrel kaldes den næstbedste Sort af det hollandske Seildug; det forfærdiges af det bedste Hampegarn og udføres i Mængde. Kai •se, Havekarse (Lepidium sativum) er en urteagtig, c. 3/2 Meter høi Plante med fjersnitdelte Blade, smaa hvide Blomster og ovale, fladtrykte Frugtskulper; den hører op- rindelig hjemme i Asien, men dyrkes i hele Europa og findes ofte vildvoxende, især paa dyrkede, fugtige Marker. Bladene have en behagelig, skarp Smag og anvendes dels som Salat og dels i Medicinen som et fordelende og blodrc nsende Middel. Karteboller, T. Weberkarden, Fr. Chardons à carder, E. Teasels, Ital. Cardo da cardare, ere de tørrede, piggede Blomster- hoveder af Væver-Kartebollen eller Kartetid- selen, Dipsacus Fullonuin, en toaarig Plante, som egentlig hører hjemme i det sydlige Europa, men som nu ogsaa dyrkes paa Mar- kerne i mange Egne af Mellemeuropa. De 7—10 Ctm. lange, mere eller mindre valse- formede Blomsterhoveder ere bedækkede med liaarde Avner (Dækblade) som ere fremra- gende, stive, spændige og ende i en lille til- bagebøiet Hage eller Krog. Naar de ere af- blomstrede, afskæres de tilligemed et Stykke af Stilken, tørres paa et luftigt Sted og bin- des sammen i Bundter, hvorpaa de nedpakkes i store Fade og bringes saaledes i Handelen. De benyttes hovedsagelig til Kuning eller Opkradsning af Klæde, idet de anbringes paa Omkredsen af en hurtigt omdreiende Cylin- der, henover hvilken det fugtiggjorte Klæde 3 føres, saa at de smaa Hager gribe fat i Uld- 1 trævlerne og trække dem frem saaledes at de komme til at ligge i samme Betning. Bu- ; ningen foretages efterhaanden paa hele Tøiets j Overflade og gjentages flere Gange i Forhold . til dets Finhed. Man har forsøgt at erstatte j de .temmelig dyre Karteboller med Hager af \ fortinnet Staal, men uden tilfredsstillende j Besultat, da Klædet angribes for stærkt af Metalkarter. Ogsaa Hattemagerne benytte • dem til Opkradsning af Haarene paa Filt- hatte. Deres Værdi er hovedsagelig afhæn- i gig af Hagernes Fasthed, Elasticitet og Hold- i barhed, ligesom ogsaa af Hovedernes Længde. Brugte Karteboller, som ere bievne vaade ved at benyttes, maa først tørres, inden de atter tages i Brug, og ere da ofte nok saa gode ». som friske, da de ere bievne stivere og sei- i gere, saafremt de have været af god Qvalitet. — De fleste og bedste K. komme fra Avig- non i dot sydlige Frankrig; endvidere dyrkes | de i Omegnen af Bonen og Sedan, af hvilke de førstnævnte have det Fortrin fremfor | Avignoner K., at de ere mindre bugede end disse. Ligesom de andre i Frankrig, Belgien, Italien (især ved Bologna) etc. dyrkede Sor- ter forbruges de imidlertid mest i selve Lan- dene. — I England dyrkes de mest i den nordlige og vestlige Del af Landet; de fra Omegnen af Essex anses for at være de bed- I ste. Man har dem her i flere Sorter; de største, som kaldes Kings eller Male teasels, i benyttes mest ved Fabrikationen af Bord- og Sengetæpper, Strømper etc., imedens en min- i dre Sort, som benævnes Fullers eller Female teasels, anvendes til finere Stoffer. — I Tysky land produceres K. i stor Mængde, navnlig i Franken, Thüringen, Schlesien, Sachsen, ved , Halle, Magdeburg etc., og i Østerrig ligele- des, især i Mähren, Steiermark, Ungarn etc. De ere vel af temmelig god Qvalitet, men kunne dog ikke maale sig med de franske, j som have valseformede Blomsterhoveder, imo- - dens de tyske ere mere ægformede. De sor- teres efter Størrelsen og sælges pr. 1000 Stk. — Ogsaa i Danmark er der oftere gjort For- søg paa at dyrke denne Plante, dog uden noget heldigt Besultat, da den neppe i vort Klima vil kunne opnaa den nødvendige Fast- hed og Elasticitet. Den udvikler sig bedst paa noget høitliggende, solbeskinnede, men gode og kraftige Jorder. — Almindelig eller vild Kartebolle (Dipsacus sylvestris) er en anden Art, som findes vildtvoxende paa Gjær- der og ved Veikanter i Syd- og Mellemeu-