Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Karthäuserpulver.
895
Kartoffelgryn.
ropa, ligesom ogsaa fiere Steder i Danmark,
naynlig paa Lolland; men da den har lige
Avner uden tilbagehøiede Hager, er den al-
deles uanvendelig til technisk Brug.
Karthänserpnlver s. Spydglans.
Kartoffel, Fr. Pomme de terre, E. Po- |
tatoe, kaldes som bekjendt de underjordiske
Knolde af den perennerende, fieraarige Kar-
toffelplante, Solanum tuberosum, som egentlig
stammer fra Sydamerika, hvorfra den i det
16de Aarhundrede blev indført til Spanien og
England og senere tik alle Europas Lande;
den er' en af de vigtigste Culturplanter, idet
Knoldene i mange Egne udgjøre et Føde-
middel af stor Betydning, navnlig for den
fattigere Del af Befolkningen. Endvidere
anvendes Kartofler meget til Qvægfoder, en-
ten direkte som Tilsætning til tørt Vinter-
foder, eller endnu hyppigere indirecte som
Bærme eller det ved Brændevinsbrænding af
Kartofler tilbageblivende Affald. Fremdeles
benytter man K. som Eaastof for flere vig-
tige Fabrikationer, saasom til Gryn, Stivelse,
Mél, uægte Sago, Sirup, Sukker, 01, Eddike,
og navnlig som ovennævnt til deraf at frem-
stille Brændevin, til hvilket Brug man dog
her i Landet i de senere Aar mest har be-
nyttet Mais siden de betydelige Tilførsler af
denne Kornsort fra Amerika. — K. forekomme
i en Mængde forskjellige Sorter; efter den
Tid den modnes, benævnes de tidlige, mid-
deltidlige eller sildige; efter deres Smag og
indre Beskaffenhed kaldes de melede Kartof-
ler, Sukkerkartofler etc. De forplantes
bedst ved hele, middelstore Knolde af ensar-
tet Størrelse og lægges om Foraaret, helst i
løs, dybtpløiet og velgjødet Jord, hos os sæd-
vanlig i Bader efter Ploven, hvorefter de
under deres Væxt hyppes og renses ligesom
andre Bodfrugter. Høsten falder fra Slutnin-
gen af Juli til sidst i October, eftersom man
har lagt tidlige eller sildige Sorter. Udsæ-
den pr. Td. Land kan for smaa Læggekar-
tofler anslaas til 5 à 6 Tdr., for store omtrent
til det dobbelte; Udbyttet kan gjennemsnit-
lig anslaas til 40—50 Tdr. pr. Td. Land paa
lette Jorder, 50—70 paa middel go de og 70—
100 paa gode Jorder, under meget gunsUge
Forhold ogsaa til 120—130 Tdr. I Tyskland
udgjorde Gjennemsnitsudbyttet af Kartoffel-
avlen i Aarene 1846/00 c. 92 Tdr. pr. Td.
Land til en Middelpris af 3 Kr. pr. Td. ; i
Danmark maa Udbyttet ansés for at være
noget lavere. Udsæden her i Landet udgjorde
i 1876 c. 440,000 Tdr., imedens den Aaret
iforveien i Norge var c. 700,000 Tdr., hvilket
dog var betydeligt høiere end i de tidligere
Aar. Ogsaa i Sverig dyrkes Kartofler i stor
Udstrækning, ligesom ogsaa i Tyskland, Bel-
gien, Frankrig etc. I Da nmark optager Kar-
toffelavlen for Tiden c. 76,600 Tdr. Land eller
3,5 pCt. af det hele besaaede Areal; den er
mest udbredt i det nordlige Sjælland. K. er
den af alle Planter, som har den mest ud-
strakte Voxekreds; den dyrkes indtil 3,000
Fod over Havets Overflade og indtil 1 Mil
sydost for Nordkap.
Kartofler ere i Begelen ikke Gjenstand for
den større Handel, dels paa Grund af deres
Vandholdighed, dels fordi de ikke ere anven-
delige, naar de ere over et Aar gamle, dels
som en Følge af deres almindelige Udbre-
delse over alle fem Verdensdele, og dels en-
delig fordi Forsendelsesomkostningerne vilde
fordyre dem formeget; de afsættes og benyt-
tes derfor mest i den nærmeste Omegn af
Voxestederne. De bør opbevares paa et koldt,
tørt og helst lyst Sted, hvorved de bedst af-
holdes fra at spire. De indeholde c. 70 pCt.
Vand, 10—20 pCt. Stivelse samt endvidere
Sukker, Pektin, Gummi, Æghvide, Fedt,
Qvælstof og forskjellige Salte. Med Undta-
gelse af Knoldene indeholde næsten alle
Plantens Dele mere eller mindre giftige Stof-
fer; ogsaa i de umodne Kartofler findes det
giftige Alkaloid Solanin, et hvidt, perlcmor-
glinsende Pulver.
Siden Aaret 1845 har Kartoffeldyrkningen
i Europa havt en farlig Fjende i den saa-
kaldte KartofFelsygdom, som i det nævnte
Aar optraadte næsten samtidig i alle Lande.
Den viser sig som gullige eller brune Plet-
ter baade paa Bladene, Knoldene og Steng-
ierne, og udbreder sig navnlig i fugtigt Veir
med stor Hurtighed fra den ene Plante til
den anden, saa at Kartoffeltoppene paa en
hel Mark kunne være ødelagte i et Par Dage.
Aarsagen til Sygdommen er en Snyltesvamp,
som gjennemtrænger hele Cellevævet i Plan-
ten og dræber Cellerne. Der er forsøgt
mange Midler imod denne Sygdom, uden at
det dog endnu er lykkedes at hæve den. —
En anden ligesaa farlig Fjende for Kartoffel-
avlen optraadte for endelAar tilbage i Nord-
amerika, nemlig Koloradobillen, en rødgul, sort-
plettet, 1 à 2 Ctm. lang Bille, som med rivende
Hurtighed udbredte sig over meget store Land-
strækninger. Uagtet de Forbud, som de
fleste europæiske Begæringer i Aaret 1876
udstedte imod Indførsel af Kartofler fra Ame-
rika, viste Billen sig dog det paafølgende
Aar flere Steder i Tyskland, hvor man imid-
lertid optraadte imod den med saa stor
Energi, at det lykkedes at udrydde den, saa
at man i de sidstforløbne 2 à 3 Aar i Europa
har været fritaget for denne Landeplage.
I Aaret 1876 indførtes til Danmark c.
51,000 Tdr. Kartofler, hvoraf 41 T. fra Preus-
sen; i 1877 c. 69,000 Tdr. og i 1878 c. 75,000
Tdr., hvoraf c. 65 T. fra Preussen; Udførse-
len her fra Landet udgjorde i de to først-
nævnte Aar c. 4000 Tdr. aarlig og i 1878 c.
3000 Tdr.
Norge indførte i 1876 c. 23,000 Tdr. og
udførte næsten ingen.
England indførte i 1876 c. 6 Mill. Cwts.
Kartofler til en Værdi af c. 1,7 Mill. £., ho-
vedsagelig fra Frankrig og Tyskland; Udfør-
selen udgjorde kun c. 6,000 Cwts., som alle
vare tidligere indførte til Landet.
Kartoffel gryn ere rundagtige eller
uregelmæssig formede Korn, som man for-
færdiger ved at knuse raa eller kogte Kar-
tofler, tørre dem og derpaa male og sigte
dem paa en Grynmølle for at Kornene kunne
blive af samme Størrelse. De tilvirkes un-
dertiden i Grynfabrikerne, men man forfær-
diger dog hyppigere det af Kartoffelstivelse