Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Karthäuserpulver. 895 Kartoffelgryn. ropa, ligesom ogsaa fiere Steder i Danmark, naynlig paa Lolland; men da den har lige Avner uden tilbagehøiede Hager, er den al- deles uanvendelig til technisk Brug. Karthänserpnlver s. Spydglans. Kartoffel, Fr. Pomme de terre, E. Po- | tatoe, kaldes som bekjendt de underjordiske Knolde af den perennerende, fieraarige Kar- toffelplante, Solanum tuberosum, som egentlig stammer fra Sydamerika, hvorfra den i det 16de Aarhundrede blev indført til Spanien og England og senere tik alle Europas Lande; den er' en af de vigtigste Culturplanter, idet Knoldene i mange Egne udgjøre et Føde- middel af stor Betydning, navnlig for den fattigere Del af Befolkningen. Endvidere anvendes Kartofler meget til Qvægfoder, en- ten direkte som Tilsætning til tørt Vinter- foder, eller endnu hyppigere indirecte som Bærme eller det ved Brændevinsbrænding af Kartofler tilbageblivende Affald. Fremdeles benytter man K. som Eaastof for flere vig- tige Fabrikationer, saasom til Gryn, Stivelse, Mél, uægte Sago, Sirup, Sukker, 01, Eddike, og navnlig som ovennævnt til deraf at frem- stille Brændevin, til hvilket Brug man dog her i Landet i de senere Aar mest har be- nyttet Mais siden de betydelige Tilførsler af denne Kornsort fra Amerika. — K. forekomme i en Mængde forskjellige Sorter; efter den Tid den modnes, benævnes de tidlige, mid- deltidlige eller sildige; efter deres Smag og indre Beskaffenhed kaldes de melede Kartof- ler, Sukkerkartofler etc. De forplantes bedst ved hele, middelstore Knolde af ensar- tet Størrelse og lægges om Foraaret, helst i løs, dybtpløiet og velgjødet Jord, hos os sæd- vanlig i Bader efter Ploven, hvorefter de under deres Væxt hyppes og renses ligesom andre Bodfrugter. Høsten falder fra Slutnin- gen af Juli til sidst i October, eftersom man har lagt tidlige eller sildige Sorter. Udsæ- den pr. Td. Land kan for smaa Læggekar- tofler anslaas til 5 à 6 Tdr., for store omtrent til det dobbelte; Udbyttet kan gjennemsnit- lig anslaas til 40—50 Tdr. pr. Td. Land paa lette Jorder, 50—70 paa middel go de og 70— 100 paa gode Jorder, under meget gunsUge Forhold ogsaa til 120—130 Tdr. I Tyskland udgjorde Gjennemsnitsudbyttet af Kartoffel- avlen i Aarene 1846/00 c. 92 Tdr. pr. Td. Land til en Middelpris af 3 Kr. pr. Td. ; i Danmark maa Udbyttet ansés for at være noget lavere. Udsæden her i Landet udgjorde i 1876 c. 440,000 Tdr., imedens den Aaret iforveien i Norge var c. 700,000 Tdr., hvilket dog var betydeligt høiere end i de tidligere Aar. Ogsaa i Sverig dyrkes Kartofler i stor Udstrækning, ligesom ogsaa i Tyskland, Bel- gien, Frankrig etc. I Da nmark optager Kar- toffelavlen for Tiden c. 76,600 Tdr. Land eller 3,5 pCt. af det hele besaaede Areal; den er mest udbredt i det nordlige Sjælland. K. er den af alle Planter, som har den mest ud- strakte Voxekreds; den dyrkes indtil 3,000 Fod over Havets Overflade og indtil 1 Mil sydost for Nordkap. Kartofler ere i Begelen ikke Gjenstand for den større Handel, dels paa Grund af deres Vandholdighed, dels fordi de ikke ere anven- delige, naar de ere over et Aar gamle, dels som en Følge af deres almindelige Udbre- delse over alle fem Verdensdele, og dels en- delig fordi Forsendelsesomkostningerne vilde fordyre dem formeget; de afsættes og benyt- tes derfor mest i den nærmeste Omegn af Voxestederne. De bør opbevares paa et koldt, tørt og helst lyst Sted, hvorved de bedst af- holdes fra at spire. De indeholde c. 70 pCt. Vand, 10—20 pCt. Stivelse samt endvidere Sukker, Pektin, Gummi, Æghvide, Fedt, Qvælstof og forskjellige Salte. Med Undta- gelse af Knoldene indeholde næsten alle Plantens Dele mere eller mindre giftige Stof- fer; ogsaa i de umodne Kartofler findes det giftige Alkaloid Solanin, et hvidt, perlcmor- glinsende Pulver. Siden Aaret 1845 har Kartoffeldyrkningen i Europa havt en farlig Fjende i den saa- kaldte KartofFelsygdom, som i det nævnte Aar optraadte næsten samtidig i alle Lande. Den viser sig som gullige eller brune Plet- ter baade paa Bladene, Knoldene og Steng- ierne, og udbreder sig navnlig i fugtigt Veir med stor Hurtighed fra den ene Plante til den anden, saa at Kartoffeltoppene paa en hel Mark kunne være ødelagte i et Par Dage. Aarsagen til Sygdommen er en Snyltesvamp, som gjennemtrænger hele Cellevævet i Plan- ten og dræber Cellerne. Der er forsøgt mange Midler imod denne Sygdom, uden at det dog endnu er lykkedes at hæve den. — En anden ligesaa farlig Fjende for Kartoffel- avlen optraadte for endelAar tilbage i Nord- amerika, nemlig Koloradobillen, en rødgul, sort- plettet, 1 à 2 Ctm. lang Bille, som med rivende Hurtighed udbredte sig over meget store Land- strækninger. Uagtet de Forbud, som de fleste europæiske Begæringer i Aaret 1876 udstedte imod Indførsel af Kartofler fra Ame- rika, viste Billen sig dog det paafølgende Aar flere Steder i Tyskland, hvor man imid- lertid optraadte imod den med saa stor Energi, at det lykkedes at udrydde den, saa at man i de sidstforløbne 2 à 3 Aar i Europa har været fritaget for denne Landeplage. I Aaret 1876 indførtes til Danmark c. 51,000 Tdr. Kartofler, hvoraf 41 T. fra Preus- sen; i 1877 c. 69,000 Tdr. og i 1878 c. 75,000 Tdr., hvoraf c. 65 T. fra Preussen; Udførse- len her fra Landet udgjorde i de to først- nævnte Aar c. 4000 Tdr. aarlig og i 1878 c. 3000 Tdr. Norge indførte i 1876 c. 23,000 Tdr. og udførte næsten ingen. England indførte i 1876 c. 6 Mill. Cwts. Kartofler til en Værdi af c. 1,7 Mill. £., ho- vedsagelig fra Frankrig og Tyskland; Udfør- selen udgjorde kun c. 6,000 Cwts., som alle vare tidligere indførte til Landet. Kartoffel gryn ere rundagtige eller uregelmæssig formede Korn, som man for- færdiger ved at knuse raa eller kogte Kar- tofler, tørre dem og derpaa male og sigte dem paa en Grynmølle for at Kornene kunne blive af samme Størrelse. De tilvirkes un- dertiden i Grynfabrikerne, men man forfær- diger dog hyppigere det af Kartoffelstivelse