Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kartoffeimél. 8% Kastanier. fremstillede Product, som vil lindes omtalt under Kartoffelsago. Kartoffeimél eller Kartoffelstivelse er det i Kartoflerne indeholdte Stivelsemél, som erholdes ved at knuse de omhyggelig rensede Kartofler og under en stadig Strøm fra en Vandhane ælte Massen godt igjennem paa en Haarsigte. Derved blive de fine Stivelsekorn udslemmede af deres Celler ved Vandet og løbe med dette ned i et neden- under værende Kar, hvor de senere sætte sig tilbunds, medens Cellesubstantsen som Træv- ler bliver tilbage i Sigten. Naar Stivelsen har sat sig tilbunds i Karret, udvaskes den flere Gange med rent Vand, hvorefter den ved at tørres, knuses og sigtes forvandles til Mél. Kartoffeimél danner et finkornet, glin- sende, smudsighvidt Pulver, som under Lou- pen synes at bestaa af lutter glinsende Blæ- rer. De enkelte Korn ere ved stærk Forstør- relse farveløse, gjennemsigtige, ægformede eller ovale, ved den spidse Ende forsynede med et Punkt, den saakaldte Kjærne, der ved stærkere Forstørrelse viser sig som en lille Hulhed. Om denne Kjærne ere talrige, me- get tydelige, lysere og mørkere Lag afleirede, som i Begyndelsen ligge kredsformet om den, men jo mere de nærme sig den anden Ende af Stivelsekornet blive de tykkere og beskrive en større og større Kurve. Kartoffeimél be- nyttes meget som Næringsmiddel; ligeledes finder det en ikke ubetydelig Anvendelse som Forfalskningsmiddel af Presgjær samt af andre Mél- eller Stivelsesorter, hvorfra det dog let kan adskilles i et Mikroskop ved sit ovenfor beskrevne eiendommelige Udseende. Man forfærdUer paa mange Steder Kartoflél- mél i det Store, i Tyskland navnlig i Halle, Erfurt, Nürnberg etc. Kartoffelsago, ogsaa kaldet tysk Sago, ere smaa, runde, af Kartoffeimél frem- stillede Korn af Størrelse som ægte Sago; man lader dem enten være hvide eller ogsaa farver man dem gule med Safran eller brun- lige med brændt Sukker eller rød Bolus for at de skulle ligne den ægte Sago. Fabrika- tionen skér saaledes, at den fugtige Kartoffel- stivelse paa Kobberplader opvarmes over 60° og kornes. De erstatte ret godt ægte Sago og kunne anvendes paa lignende Maade, ime- dens de ere langt billigere. Kartoffelsago fremstilles nu i stor Mængde og af fortrinlig Qvalitet i betydelige Stivelsefabriker især i Tyskland. Kartoffelsago i fine Korn benæv- nes ofte Kartoffelgryn (s. d.). Kartoffelsukker s. Stivelsesukker. Kar ve er den norske Benævnelse paa Kommen (s. d.). Kascholong s. Opal. Kasimir eller Kaschemir s. Cachemir. Kaskelot s. Hvalrav. Kassava s. Cassavabusken. Kassu s. Catechu. Kastanier, ægte eller Maroner, Fr. Châtaignes, E. Chesnuts, ere Frugterne af det ægte Kastanietræ, Castanea vesta, som danner hele Skove i det sydlige Europa og ogsaa hyppig plantes i Haver og Alleer paa denne Side af Alperne, navnlig ved Øvrerhi- nen i Baden, Würtemberg etc. Ogsaa i Dan- mark sés det temmelig hyppig plantet i Ha- ver og Lystanlæg og taaler godt vort Klima; det ynder god Jord og taaler bedre Skygge end Egen, ligesom det ogsaa udholder haard Frost, naar Træet ikke er ganske ungt; men Nødderne modnes neppe her. Det kan naa en betydelig Høide og en Tykkelse som Egens, men bliver dog selv i sin Hjemstavn sjelden høiere end 20 à 25 Meter; det fuld- ender sædvanlig sin Yæxt i 60—80 Aar og skal kunne blive over 1000 Aar gammelt. Det har en tæt, løvrig Krone og store lan- cetformede, i Banden takkede, stive, glatte, paa Overfladen glinsende grønne og paa Un- derfladen matte Blade. De melede, bredt ægformede eller plankonvexe, velsmagende Frø ere omgivne af en glinsende brun, læ- deragtig, parallelnervet, indvendig hvid, træv- let Hud og forekomme i Regelen i et Antal af tre, undertiden to eller fire, omsluttede af et pigget Hylster eller Skaal, som omslutter Frugterne helt, indtil de ere modne, hvorpaa den aabner sig ved 4 Klapper ligesom Bø- gens Skaal. Frugten, som modnes i October, er en mørkebrun, næsten ægformet Nød, som ved Grunden er forsynet med en stor Navle; den har nogen Lighed med Hestekastaniens Frø. 1 flere Egne af Italien, Spanien og Portugal ere Frugterne et vigtigt Nærings- middel for den fattigere Del af Befolkningen, ligesom de ogsaa benyttes som Qvægfoder. I Tyskland nyder man dem dels raa, dels ristede paa en varm Ovn eller som Tilsæt- ning til Gemyser; de overdrages undertiden med Sukker og man tilbereder ogsaa Mél deraf, som anvendes paa flere Maader. Store og næsten runde Kastanier, som mest erhol- des af forædlede Træer, kaldes Maroner, ita- lienske eller vælske Kastanier; de ere meget velsmagende og dyrkes navnlig i Italien, Spanien og det sydlige Frankrig. Af de franske, som mest komme fra Provence, ere de saakaldte Châtaignes passe-helles de bed- ste; de ere meget store og kunne veie indtil 70 Gram pr. Stk. Flere italienske Sorter ere omtrent af samme Godhed. De fleste Kasta- nier, som komme til Nordeuropa, erholdes imidlertid fra Tyrol, Rhinegnene og det nordlige Frankrig og ere meget mindre end de forannævnte. Frugterne modnes i Octo- ber, indsamles i tørt Voir, førend Skallen springer op, hvorpaa denne aftages, og Kjær- nerne tørres da i Solen eller i varmt Sand, undertiden ogsaa i Ovne; før Tørringen ned- dyppes de ofte i hedt Vand for at tilintet- gjøre Spirekraften. De maa opbevares paa et aldeles tørt Sted og hyppig tilsés for at fjerne alle dem, hvorpaa der viser sig Tegn til Skimmel. Ved Foraaret3 Nærmelse be- gynde de ofte at spire og blive da let ubru- gelige , idet de faa en ubehagelig Smag. Dette forhindres bedst, naar man ophænger dem i Sække paa et luftigt og køligt Sted, saaledes at de hverken berøre Gulvet eller Væggen. — Brasilianske Kastanier, Mara- non-Kastanier, Juvia- eller Paranødder ere de 5—6 Ctm. lange, trekantede, rynkede Frø af liertholletia excelsa, et i Brasilien, navnlig