Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kastanier, vilde. 397 Katteurt. ved Orinoco, voxende, 30 Meter høit Træ, der henhører til Myrtefamilien. Frugten er en stor Nød med 4 Rum, hvoraf ethvert indeholder 6—8 uregelmæssige, trekantede, bleg canélbrune Nødder. Frøkjærnerne fylde hele Nødden og have en sødlig, mild Smag, der ligner Hasselnøddens; i deres Hjemstavn ere de et vigtigt Næringsmiddel. De inde- holde en fed, gul Olie, som i Brasilien an- vendes baade som Spise- og Brændolie. Til Europa komme de over Hamborg og anven- des som Surrogat for Mandler. — Fordær- vede Kastanier kan man let kjende ved at aabne nogle enkelte Stykker; det er navnlig saadanne, som have været opbevarede paa et fugtigt Sted og derfor have begyndt at spire og af hvilke man har afbrækket Spiren eller som ere mugne. Kastanietræets Yed er gulbrunt med mørke Schatteringer og meget varigt men ofte rid- set; Kjærnetræet ligner Egetræet i Haardhed, Farve og Varighed. Vedet angribes ikke af Orm og anvendes til Meubler og til Dreier- og Vognmagerarbeide; men særlig egner det sig til Vinfoustager, hvorfor der fra Italien udføres mange deraf forfærdigede Staver til Frankrig og England. De lige Grene og Rodskuddene afgive meget gode Tøndebaand, Humlestænger og Vinpæle, samt benyttes til Spadserestokke. — Den indre hvide Bark af- giver et godt Garvemateriale, idet den inde- holder ligesaa meget Garvestof som Egebark, og Læderet skal deraf blive stærkt, fast og tillige bøieligt; den kan ogsaa godt anven- des til Sortfarvning paa Uld, og navnlig i Amerika benyttes den hyppig paa begge disse Maader. Af Barken og Vedet forfær- diger man ogsaa i Frankrig et fast Extract til Farveri brug. Kastanier, vilde s. Hestekastanier. Katost {Malva) er en af mange Arter bestaaende Planteslægt, af hvilke ue fleste høre hjemme i Troperne; hos os findes 5 Arter vildvoxende. — Almindelig eller vild Katost {Malva sylvestris) T. Käse- eller Ha- senpoppel, som er temmelig hyppig i Dan- mark og det sydlige Skandinavien er en hen- ved 1 Meter høi Plante med en stærk Pæle- rod og rundagtige, syvlappede, med bløde Haar besatte Blade og blaalig rosenrøde Blomster, som ere samlede i Knipper i Blad- hjørnerne. Saavel Blomsterne med Bægrene {Flores Malvæ sylvestris) som Bladene {Fo- lia Malvce) anvendes i Medicinen i Bryst- sygdomme og som blødgjørende Omslag samt til slimet Øienvand. 1 samme Øiemed ind- samler man ogsaa Blomsterne og Bladene af n°gle andre lignende Arter, navnlig Malva rotundif'olia og borealis ; Bladene af den førstnævnte ere besatte med bløde Haar, de oederste ere hjerteformet runde, stump 7 kan- tede, de øvre 5 lappede, Stengelen næsten hggende. Bladene af disse Arter ere uden Bugt og have en slimet Smag. Af andre Arter skulle vi endnu nævne Altheaplanten W. rosea) hvis Blade Folia Altbææ, anvendes bgesom de foregaaende og Kruset Katost {M. crispa), som hører hjemme i Sydeuropa, ^en ogsaa godt taaler vort Klima, og som i navnlig anvendes som Foderplante, hvilket ligeledes er Tilfældet med Nordafrikansk K. i {M. mauritanica). Katte gnid s. Glimmer. Katteskind saavel af den tamme som af den vilde Kat afgive et blødt, let og me- get søgt Pelsværk. Skindene af den tamme eller Huskatten ere af alle Farver; de sorte og brunliggraa (Cypernskind) vurderes høist. Af disse komme de første især smukke fra Holland, Steiermark, Schweiz, Salzburg, Ukraine etc. I det Hele taget kommer der mange Katteskind i Handelen fra Rusland, Schweiz, Holland, Sydtyskland, Frankrig, Spanien etc., enten opskaarne eller helt af- krængede. Med Undtagelse af de sorte blive de hyppig farvede mørkebrune, sorte eller blaagraa og anvendes da til Foerværk, Kant- ninger, Muffer etc. Af de russiske forsendes de fleste til China. Fra Sibérien komme blaaliggraa Skind, som have Lighed medblaa Ræveskind og stundom foretrækkes for disse, fordi de ere varmere og varigere. Fra Om- egnen af Aralsøen, ligesom ogsaa undertiden fra Canada, erholdes nogle smukke mørke- brune indtil sortagtige, som ofte forarbeides under Navn af Genetteskind (s. d.), som de ligne meget; i Rusland kaldes de ogsaa Ba- biner. Skindenes mere eller mindre smukke Udseende kommer hos den tamme Kat min- dre an paa Klimaet end paa den Pleie og Renlighed, som Dyrene have været undergivne. Den vilde Kat, som er større end den tamme, er rødliggraa eller brungul, gul under Bugen og har en tættere, finere Haarbeklædning end den sidstnævnte, hvorfor dens Skind og- saa staa i høiere Pris. I de kultiverede eu- ropæiske Lande ere de næsten ganske ud- ryddede, og de findes endnu kun i bjergfulde Egne i Ungarn, Polen, Rusland, Skotland og Sverig, ligesom ogsaa i Sibérien og Nord- amerika. Disse Skind forekomme dog kun sjeldnere i Handelen; de anbefales ogsaa som et godt Middel imod Gigt. — Desuden gives der endnu flere Afarter af Katte, som fore- komme endnu sjeldnere, saasom Karthäuser- kattene, med blaaliggraa eller blaaligsorte Skind med lange, bløde, bølgeformede Haar; de angoriske Katte med lange, sølvhvide Haar, stærkt krusede ved Halsen; den japa- nesiske Kat, hvid med store gule og sorte Pletter og meget kort Hale ; den langhovedede Kat fra Mexico, som er rødgul, etc. Kattewrt {Herba Mari veri eller Ma- rum verum), T. Marum-Amberkraut eller Katzengamander, ere de smaa, ægrunde, hel- randede, ved Randen tilbagerullede, ovenpaa lysegrønne og paa Undersiden hvidfiltede Blade af Teucrium Marma, en Plante med en hvidfiltet, stiv, meget grenet Stengel og pur- purrøde Blomster; den hører egenlig hjemme i Ægypten og Syrien, men dyrkes ogsaa hos os i Haver eller Drivhuse. Den har en aro- matisk, stærk Lugt og en bidende krydret, senere kølende Smag og anvendes endnu un- dertiden i Medicinen baade til indvortes og udvortes Brug, ligesom den ogsaa benyttes til Snustobak. Kattene føle sig tiltrukne af