Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Katteøie. 398 Kautschuk. dens Lugt, vælte sig paa den og kradse Planten op af Jorden. Katteeie, T. Katzenauge, Schillerquarz, er en traadet, med Disthen og Amiant blan- det Quarts af brun, rød, grønliggraa eller gullig Farve, hvorved den erholder den Eien- dommelighed, at den ved at holdes imod Lyset i en vis Eetning, og navnlig naar den er sleben ophøiet eller en cabochon, funkler ligesom Kattepine. Den har en Fedtglans, et musklet Brud, er haardere end den almin- delige Opal og har indvendig fine, mest hvide, mindre gjennemsigtige Ammianttraade, der ere Aarsagen til dens Funklen; jo flere af disse Traade, der findes i den, desto min- dre gjbnnemsigtig er den, men desto større er dens Glans. Den findes sammen med den almindelige Quarts, smukkest paa Ceylon og Malabarkysten, men desuden ogsaa i Fichtel- bjergene og Harzbjergene, hvor den dog kun forekommer i smaa Stykker, der kun sjelden ere saa store som en Hasselnød. Den an- vendes undertiden sleben en cabochon til Eing- og Naalestene; hos flere asiatiske og afrikanske Folkeslag bæres den som Amulet og staar derfor hos dem i liøi Pris. Kattun er den almindelige Benævnelse paa glatte, lærredsagtig vævede, ikke meget fine Bomuldstøier, hvis Islættraade sædvanlig ere snoede noget stærkere end Kjedetraadene. Navnet stammer fra det franske Ord Coton, Bomuld, og i Frankrig kalder man ogsaa undertiden disse Stoffer Cotons eller Toiles de Coton. Da de tidligere udelukkende for- færdigedes i Ostindien, ere flere Benævnelser derfra endnu bibeholdte, som man tillægger enkelte Sorter. Saaledes kalder man endnu i Frankrig navnlig fine og broget trykkede og malede Kattuner Indiennes og Persiennes, og Navnet Calicos, som endnu bruges meget om samme Slags Varer, hidrører fra, at Eng- lænderne tidligere erholdt mange fra Kalikut paa Malabarkysten. Af den ostindiske Be- nævnelse Chits eller Chints, hvormed man endnu i England betegner fine, broget tryk- kede Kattuner, er opstaaet Navnets Sirts, som man tidligere tillagde de ostindiske eller engelske glittede og senere i det Hele taget alle fine trykkede Kattuner, og endnu for Tiden kalder man de ^glittede, storblomstrede Kattuner, som bruges til Meubolbetræk, Por- tiérer, Gardiner etc., Meubelsirts. — Kattu- nerne falde hovedsagelig i tre Klasser, nem- lig 1) raa, hvide Skjortekattuner eller Kat- tunlærred, som mest ere bestemte til at trykkes og derfor i Tyskland ogsaa kaldes Druckkattune, undertiden ogsaa Kittai; 2) ensfarvede K., sædvanlig af ringere Qvalitet og bestemte til Foerstoffer, hvorfor de ogsaa benævnes Foerkattuner, eller med det engel- ske Navn Sarsenets; efter et lignende Stof, som hyppig forfærdiges i Eusland, kaldes de ogsaa stundom Kittai ; 3) og broget trykkede paa hvid eller farvet Grund, for hvilke tildels de allerede ovenfor anførte Benævnelser be- nyttes. De trykkede Kattuner udgjøre ube- tinget Hovedartiklen af disse Sorter og ere en stor og vigtig Del af Væve- og Trykindu- striens Frembringelser i alle de egentlige Fabriklande, England, Frankrig, Tyskland og Schweiz. Den Mængde, som tilvirkes og for- bruges deraf, ikke alene i selve Europa, men næsten i alle Lande i hele Verden, er for- bausende stor. Betydelige Qvantiteter for- sendes endogsaa fra England til Indien, hvor- fra i Fortiden Kattunerne først maatte ind- føres til Europa. Hovedsædet for den engel- ske Kattunfabrikation er Manchester. Eng- land var det Land, som først bragte denne Industrigren til Modenhed, og endnu stedse forsyner dette Land, hvis Varer udmærke sig ved Prisbillighed i Forening med god Qvali- tet og sædvanlig smukke Mønstre, næsten alle de Lande dermed, som ikke ved høie Toldsatser søge at beskytte sig imod dets Concurrence. Denne Overvægt beror hoved- sagelig paa Englands talrige Maskiner, store Pengemidler og det store Marked for Afsæt- ningen, som strækker sig over hele Jorden og som sætter Fabrikanterne istand til at drive Fabrikationen i den største Udstræk- ning med Benyttelse af alle mulige Fordele. — Frankrig udmærker sig især ved Mønstre- nes Skjønhed og Elegance og den fortrinlige Fremstilling af mange forskjellige Farver, hvorved det ogsaa i lang Tid gjorde Tysk- land afhængigt af sig ; men efterat man i det sidstnævnte Land har lært at fremstille lige- saa gode, ofte endogsaa bedre Kattuner end i England og Frankrig, er Indførselen deraf fra disse Lande til Tyskland næsten ganske ophørt, og overhovedet fattes der kun det tyske Fabrikat et større udenlandsk Marked for at staa paa lige Fod med det franske og engelske. De vigtigste Midtpuncter i Tysk- land for Vævningen og navnlig for Tryknin- gen ere Augsburg, Berlin, Breslau, Chem; nitz, Elberfeld, Hamborg og Mühlhausen i Elsas. — Ogsaa i Schweiz udgjør Kattunfa- brikationen en betydelig Industrigren, og' Trykningen er der endnu vigtigere end Væv- ningen, navnlig i Zürich, Herisau, Glarus, Basel, Aarau, Genf etc. De schweiziske Kat; tuner udmærke sig navnlig ved Tæthed i Vævningen. Kauris s. Cauris. Kautschuk (Gummi elasticum), T. Federharz, Fr. Caoutchouc, E. India rubber, er den i Luften indtørrede Melkesaft af flere tropiske Træer, navnlig af de i Sydamerika voxende store og tykke Træer, Sijthonia ela- stica og Brasiliensis, der henhøre til Eu- phorbiaceernes Familie. Desuden vindes det af flere andre Træer, saasom Urceola elastica, Urostigma elasticum i Ostindien og af mange flere. Om ogsaa Indien afgiver en ikke ube- tydelig Del af den kostbare Harpix, som aar- lig forarbeides i Europas og Nordamerikas Fabriker i tusinde forskjellige Former og forsendes til alle Verdensdele, saa er det dog Brasilien, som saavel med Hensyn til Qvau- titet som til Qvalitet indtager den første Eang iblandt de Kautschuk producerende Lande. Ved Bredderne af den egentlige Amazonflod er Productionen vel aftagen som en Følge af en ufornuftig Behandling og Træernes hyppige Bortdøen uden at blive erstattede af nye; men endnu levere Serin-