Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kautschuk. Kautschuk. gaerne o: de store Skove af Kautschuktræer, som findes ved Madeira, Purus og andre af de Floder, der løbe ud i Amazonfloden, overordentlig store Qvantiteter, saa at alene Provinsen Amazonas aarlig udfører over 50,000 Arrob eller 1,600,000 Pund, imedens den sam- lede Udførsel fra hele dette kolossale Flod- district udgjør henved 13 Millioner Pd. aar- lig. Saavel Qvantiteten som Prisen paa Kautschuk har i de senere Aar været i sta- dig Stigen. Denne Stigen i Prisen trods den tiltagende Production er ialfald et Bevis paa, at den lange Liste af de mangfoldige forskjellige Gjenstande, hvortil Kautschuk med Fordel anvendes, lige fra de allerede i ældre Tider kj endte og først af Indianerne forfærdigede Gummisko til Isoleringslagene for Traadene til de electriske Telegrapher, langtfra endnu er sluttet, eller at idetmindste Forbruget af disse Gjenstande stedse bliver større og større. — Ved den stadige Udtap- ! ning og Borttagelse af Melkesaften lide j Træerne meget og dø bort før Tiden; de maa være 25—30 Aar gamle, førend de ere istand til at afgive den værdifulde Melkesaft i større Mængde. Den forannævnte Siphon i a elastica kan kun trives, naar dens Stamme ved den aarlige Oversvømmelse bliver sat mindst 11/2 Meter under Tand. Som allerede omtalt udvinder man Kautschuk ved at gjøre Indsnit i Træernes Bark, og den flyder da ud som en bleggul, tyktflydende Saft, der synker iYand. Naar den harhenstaaet rolig en Tid, udskiller den egentlige Kautschuk sig deraf som en paa den øvrige brunlige Yædske svømmende Fløde, som kan renses fuldstændig ved en gjentagen Bysten med Yand. Denne brunsorte eller rødligbrune, paa enkelte Steder gullige Masse udmærker sig ved Seighed og en høi Grad af Elastici- tet; i Kulden bliver den haard, men atter blød i Varmen, og den smelter ved en Tem- peratur af 120" C. til en tjæreagtig Masse, som ikke igjen bliver haard. Den opløses af Æther, Svovlkulstof, renset Petroleum, Ter- pentinolie, Stenkulstjæreolie, Benzol, Chloro- form og Kautschukolie, imedens den ikke angribes af Yand, Syrer og Vinaand. Det bedste af de nævnte Opløsningsmidler er Svovlkulstof, som giver en Opløsning, der efter den hurtig indtrædende Fordampning af Opløsningsmidlet efterlader Kautschuken i uforandret Tilstand. De bedre Sorter Kaut- schuk ere i høi Grad elastiske og have en Vægtfylde af 0,925. I Handelen skjelner man sædvanlig kun imellem to Sorter efter den Form, hvorunder den forekommer, nem- lig den saakaldte Flaskekautschuk og K, i Plader eller Blade. Den førstnævnte tilbe- redes især i Brasilien ved at overtrække flaskedannede eller som runde Punge tildan- nede Stykker Lér lagvis med den udflydte Melkesaft, udsætte den for Bøg, indtil den er tør og derpaa opbløde Léret i Yand og udskylle det. Undertiden dannes der Figu- rer i Léret, saa at de aftrykkes i Saften; jo flere Lag der paastrygcs, desto tykkere bli- ver denne. Denne Kautschuk er bleven sort af Bøgen, imedens den ellers har en lyse- brun eller gulhvid Farve. — K. i Plader forekommer af f'orskjellig Tykkelse og Stør- relse; de bedre Sorter fra Brasilien og Vest- indien erholdes sædvanlig i denne Form. En billigere Sort i Plader eller Tavler erholdes i henved 1 Meter lange, omtrent 30 Ctm. brede og indtil 12 Ctm. tykke Stykker af gulhvid Farve under Navn af Gummispæk eller Spækgummi. Udvendig ere disse Styk- ker ujevne og af graabrun eller sort Farve, derunder ligger et c. 2 Mm. tykt, gjennem- skinnende Lag, imedens det Indvendige kun er svagt gjennemskinnende og fuldt af større eller mindre Porer, der tildels ere fyldte med en vandig Yædske. Denne Sort har en ube- hagelig raadden Lugt; den dannes ved Op- samling af Melkesaften i flado Gruber eller i Former og paafølgende Tørring i Luften, hvorved de med Kautschuken blandede Plante- dele raadne. Dapicho eller Zapis kaldes den af Jorden opgravede K., som i Sydamerika flyder ud af Kautsclmkplanternes Bødder i den sumpede Jord og som stivner til smud- sighvide, svampede, elastiske Masser. Den bliver over Flammeild omarbeidet til sort Kautschuk og anvendt til Flaskepropper. — Endelig har man ogsaa flydende Kautschuk, som undertiden kommer til England i Be- holdere af Kobberblik eller af Kautschuk; den fordærves imidlertid meget snart, størk- ner og faar da ligeledes en sur, raadden Lugt; den kan overhovedet ikke ansés for at være en constant Handelsvare. — Vulkanise- ret Kautschuk, som har det Fortrin fremfor den almindelige, at den bibeholder sine ela- stiske Egenskaber i langt høiere Grad, idet den hverken bliver haard i Kulden eller klaflbrig i Varmen, erholdes ved i Varme at forbinde K. med Ì0—20 pCt. Svovl eller be- handle det med Svovlkulstof eller Chlorsvovl og fordampe Opløsningsmidlet; det angribes ikke af de Opløsningsmidler, som benyttes til det almindelige K., er overhovedet langt varigere end dette og lader sig smelte og støbe i Forme. Det anvendes derfor paa mange Maader, saasom til vandtætte Kar, til Bør, Sprøiteslanger, Drivremme, Vogn- fjedre, Balloner, Billardbander, til forskjellige Zirater etc. og blandet med Sand eller Smer- gel til Slibning af Høstléer og andre skæ- rende Instrumenter. — Ofte betager man den vulkaniserede K. ved Opvarmning med for- tyndet Alkalilud det mechanisk vedheftende og affarvende Svovl, og den antager da en sort Farve. Meget vulkaniseret K. taber efter kortere eller længere Tid sin Elastici- tet og bliver skjørt og let sønderriveligt. — Ved Forbindelse med en større Qvantitet Svovl, 30—60 pCt. Svovl til 100 D. Kaut- schuk, bliver K. hærdet eller horniseret og kaldes da Ebonit (s. d.). — Det almindelige Kautschuk, som tidligere kun ^anvendtes til Vidskelæder, bruges nu til Forfærdigelse af mangfoldige Gjenstande; sædvanlig opløses det enten med Stenkulolie eller med frisk rectificeret, med 3 pCt. Svovl kogt Terpen- tinolie, hvorved det forvandles til en tynd Vælling. Naar man da stryger detpaaPres- spaaner eller paa glatte Lérplader, som ere