Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kebes. 400 Kermes. belagte med tint, ulimet Papir/ og udvalser og presser det, erholder man den tidligere saakaldte Patentgummi, som anvendes meget, saasom til Strømpebaand, Bælter, Skosaaler og navnlig til forskjellige Bør, der bruges i Chemien og Chirurgien. Med ganske tynde Plader overtrækker man Tøier for at gjøre dem vandtætte, eller man lægger Pladerne imel- lem to Stolfer, som da forbindes ved Pres- ning. Disse vandtætte Tøier finde en mange- sidig Anvendelse til Regnkapper, Sadelmager- arbeide, Hestedækkener, Telte, Kuffertbetræk, Reisetasker etc. Ogsaa trækker eller skærer man K. i tynde Traade, som man da over- spinder med Silke eller Bomuld og af hvilke man forfærdiger alle Slags elastiske og vand- tætte Tøier, Luftpuder, Bælter, Snore etc. Ved Destillation erholder man af Kautschuk 75—90 pCt. Kautschukolie eller Kautschukin, hvis spec. Vægt er 0,68; den er i Begyndel- sen gul og tyndtflydende, senere tykkere og mørkere, ja endogsaa sort, meget flygtig og særdeles let antændelig, hvorfor den maa be- handles med stor Forsigtighed. Den brænder med en rød Flamme og har en ubehagelig sveden Lugt. Den tilberedes især i England og benyttes dels til Opløsning af Kautschuk, dels til at gjøre Tøier vandtætte, og under- tiden ogsaa til Oliefarver. — Den bedste Kautschuk kommer fra Brasilien og kaldes Paragummi. Kartagenagummi kommer fra Kartagena, Guatemala, Venezuela, dels i min- dre Kager og dels i større eller mindre Blokke eller Klumper, der indvendig have en meget mørk Farve. En anden amerikansk Kautschukart, som udføres fra Guayaquil (Equador) og Colon (Aspinwall) bliver især- deleshed anvendt i Manchester og synes at være bleven en betydelig Exportartikel jfor disse tropiske Egne. Ostindisk K., der for Europa er af mindre Betydning, forekommer i uregelmæssige Blokke; den er ikke tørret over Ild, er af lys eller lysebrun Farve og sædvanlig meget uren. Som den bedste ost- indiske K. ansés den fra Batavia og overho- vedet fra Java og derefter fra Singapore, Penang, Mauritius, Siam, Borneo, Assam; den største Mængde produceres dog paa Java. Paa Grund af dens Billighed og dens lette Bearbeidelse paa Maskiner forbruges den mest af amerikanske Fabrikanter. Afrikansk K. fra Lagos indføres nu i store Mængder til Liverpool, Hamborg og Havre. Store Fabri- ker for Kautschukvarer findes navnlig i Eng- land, Frankrig, Nordamerika og i mange Byer i Tyskland, saasom Berlin, Breslau, Hamborg, Mannheim, Brunsvig, Harburg etc. — Da Kautschuk som forannævnt med Lethed lader sig opløse, indkjøbe Fabrikerne stadig gamle og brugte Gjcnstande deraf for at anvende dem til nye Fabricata, hvilket bidrager til at mildne den Frygt, som man ved det stærke Forbrug har næret for, at Træerne ikke i Længden skulde kunne tilfredsstille Fordringerne, en Frygt, der dog neppe er grundet. — En Slags kunstig Kautschuk forfærdiges i England under Navn af Kerit (s. d.). Kebes kaldes nogle glatte eller plyds- agtig vævede Sengetæpper fra Natolien. Kedis er Navnet paa en Art glat, stærkt, hvidt eller lyseblaat Bomuldstøi, som fortær- diges i Lilleasien og gaar til de øvrige tyr- kiske Provinser, kvor det benyttes til Kaf- taner, Skjorter, Foerstof etc. Keisergrønt s. Schweinfurtergrønt. Kelheimer Plader s. Lithographi- sten. Kelp s. Soda. Kenio eller Kimo kaldes nogle meget store Muslingeskaller, som findes ved nogle af de ostindiske Øer; de ere ofte over 1 Meter i Gjennemsnit, indvendig hvide som Elfen- ben og kunne veie 2—800 Pund Parret. Kendal Cottons ere grove, langhaa- rede, uldne Tøier til Matrosjakker og Neger- klæder; de forfærdiges navnlig i Kendal i England og forsendes mest til den afrikanske Kyst. Rentings ere en Slags tynde, løst vævede schlesiske Lærreder, som tidligere ofte forsendtes til England, appreterede som Slørlærred. Kepoi'kak er Navnet paa en Slags Hval, Rørhvalen (Balaenoptera boops), som opholder sig under Grønlands Kyster, hvor den især fanges af de Indfødte ved Frede- ri ksbaab for dens Kjøds Skyld, som Grøn- lænderne sætte særdeles megen Pris paa, da der navnlig paa Bugen slet intet Spæk findes, medens dette dog findes paa Ryggen; den afgiver derfor mindre Udbytte af Tran end den almindelige Hval. Imedens saaledes Hvalspæk ved Udsmeltning kan antages at afgive c. 80 Potter Tran pr. Tønde og Sæl- spæk c. 90 Potter, giver Keporkakspækket kun c. 60 Potter pr. Tønde à 120 Potter. Den kan naa en Længde af indtil 20 Meter. Kerit er Navnet paa en Slags kunstig Kautschuk, som er opfundet i England og som navnlig med Fordel skal kunne benyttes til Telegraphtraad istedetfor Gutta Percha. Det taaler baade stærk Hede og Kulde, kan uden at tage Skade dyppes i kogende Yand, og dets Isolationsevne forøges baade af fersk og af salt Yand, ligesom det ikke bliver be- skadiget af Planterødder saaledes som Gutta Percha. Kerinaiisk Crecleiild s. Kamélhaar- Kermes, ogsaa kaldet Alkermes, Pur- purkorn eller uægte Cochenille {Grana Ker- mes), T. Scharlachbeeren, Färberbeeren, Fr. Graines d’écarlate, E. Kermes grains, ere de tørrede, drægtige Hunner af en Art Skjold- lus, Coccus ilicis, som lever paa Bladene af den i det sydlige Europa og i Levanten busk- agtig voxende, 1 \—3 Meter høie Kermeseg, Quercus coccifera. Hunnen er saa stor som et Hirsekorn, blaasort, bedækket med et Lag hvidt Støv, uden kjendelige Ben og har otte- leddede Følehorn; som Larve har Insektet Fødder og kan løbe hurtigt. I April sætter Hunnen sig paa Bladene af de unge Grene og suger sig fast, hvorpaa den opsvulmer til en Ærts Størrelse og lægger endel sinaa Æg, som den bedækker med sin Krop; der- paa dør den og danner da ligesom et Skjold over Æggene. Men førend Insectet har lagt Æggene, afkradses det med Fingrene af Bla-