Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kermes. 401 Kino. dene i Mai og Juni og dræbes ved Eddike- dampe, hvorved dets af Naturen blaa Farve forvandles til rød, hvorefter det tørres i Luften. Dyrene ligne da Korn af næsten en Ærts Størrelse; de ere rundagtige, glinsende, lette, ofte bedækkede med et hvidgraat Støv, rødbrune eller violette og fyldte med et kor- net Pulver. De have en svag, ikke ubehage- lig Lugt og en bitteragtig, lidt sammensnær- pende Smag. Naar de pulveriseres, give de et rødt Pulver, med Tinsalt glinsende skarlagenrødt; men de anvendes nu langtfra saameget som tidligere, da den Farve, som erholdes deraf, ikke er saa holdbar, ren og glinsende, som Cochenillens, hvilken sidste nu mest benyttes. Spanien leverer den bed- ste Vare i Baller paa c. 200 Pd. ; desuden erholdes den fra Sydfrankrig, Italien, Græ- kenland, Nordafrika og Orienten. I Frankrig bruges undertiden de frisksamlede Insecter til Kermessirup (Suer,us Kermes), idet man udpresser dem og gjør Saften sød med Suk- ker. Denne Sirup har en rød Farve og en sød, lidt sammensnærpende, men behagelig Smag. Kermes anvendes nu mest kun i saa- danne Tilfælde, hvor det vilde være for kost- bart at benytte Cochenille f. Ex. til Lak-Dye, til at farve Parfumerier, Conditorvarer, Li- kører, Vine etc. Paa Uld giver K. en baade smuk og ægte Farve, hvilket t. Ex. viser sig ved de gamle Brüsseler Tæpper, som vare farvede dermed. En Blanding af Kermes og Krap anvendes til Farvning af de tyrkiske Huer, de saakaldte Fez, af hvilke især Frank- rig sender en Mængde til Tyrkiet. — Den saakaldte polske Cochenille, som erholdes af et paa Kødderne af Sceleraiitiius jiereimis le- vende mindre Insect (Porphyrophora Polo- nica), benævnes ogsaa undertiden Kermes, men anvendes ikke meget undtagen i Polen og Busland, hvor den indsamles af fattige Folk til Brug i Farverierne. Kosakkerne farve Garn og Læder rødt dermed, ligesom ogsaa Tyrkerne bruge den til Farvning af Hestehaler, Maroquin etc. — Kermes fore- kommer ogsaa i Handelen under det urigtige Navn Kermesbær, hvilket hidrører fra en Tid, da man endnu ikke kjendte disses Op- rindelse. De egentlige Kermesbær eller Skar- lagenbær ere de mørkviolette Bær af en i Virginien hjemmehørende Busk, Phytolacca dc- candra, som nu ogsaa forekommer vildvoxende i Vestindien og det sydlige Europa. Den røde Saft, som disse Bær indeholde, virker afførende og fremkalder Opkastning, hvorfor de i nogle Lande ere officinelle ; men desuag- tet anvendes den dog undertiden til Farv- ning af Sukkervarer, Vin etc. Kermes, mineralsk s. Spydglans. Kliourma s. Dadler. Kidderminster Tæpper s. Gulv- tæpper. Kieserit er et Bittersalt, som forekom- mer i de øvre Stensaltlag i Stassfurt; det indeholder mindre Vand end det kunstige. Kilderkin er et engelsk Ølinaal = 18 Gallons = 84,65 d. Potter. Kilogram, metrisk Vægtenhed = 1000 Gram = 2 danske Pund. J, Hjorth: Varelexikon. Kiloliter, metrisk Bumenhed = 1000 Liter = 1035,068 danske Potter. Kilometer, metrisk Længdemaal =: 1000 Meter = 0,133 danske Mile eller 3,186,2 danske Fod. Kingdales kalder man i England nogle grove, hvide, uldne Tøier, som mest forsen- des til Amerika og Vestindien til Klædnings- stykker for Negrene. Kinisliem eller Kinischemski ere nogle ordinaire, mønstrede, most af Hampegam vævede Dreiler, som forfærdiges i det nord- lige Busland og udføres over Petersborg. Kino, Kinogummi eller Gambiaharpix er en i Handelen forekommende Substants, som falder i flere Sorter, dels efter de Planter, hvoraf den er tilberedt, og dels efter de Ste- der, hvor disse voxe. Af de følgende Arter, som alle komme til Europa over England er den førstnævnte den, som hyppigst forekom- mer i Handelen hos os. 1) Malabarsk eller Amboina-Kino er den enten frivillig eller efter Indsnit i Stammerne udflydende og stivnede Saft af Pterocarpus Marsupium Mart., et til Papilionaceernes Familie hørende Træ, som navnlig voxer i Nærheden af Himalayabjer- gene, ligesom ogsaa i de bjergfulde Skovegne i Provinsen Circars i Forindien; endvidere af den i den britiske Provins Tenasserine i Bagin- dien voxende Pterocarpus indicus og Wallichii. Den nedpakkes i Trækasser og forsendes til London ira Bombay og Tellicherry. Denne Kino bestaar af smaa, kantede, haarde Styk- ker, der ere glinsende, næsten sorte, i Brud- det rubinrødt gjennemskinnende; ved at tyg- ges farver den Spyttet rødt. I koldt Vand er den kun tildels opløselig; kogende Vand opløser den næsten fuldstændig med en blod- rød Farve; pulveriseret er den mørkerød. Dens væsentligste Bestanddele ere Kinogarve- syre, Catechu, Farvestof og Gallussyre. 2) Afrikansk Kino fra Omegnen af Senegal, kaldtes tidligere ogsaa Kino verum; den ud- flyder af Barken af Drepanocarpus (Pterocar- pus erinaceus eller Senegalensis), men fore- kommer neppe mere i Handelen. 3) Asiatisk eller Bengalsk Kino, Kuenee eller Butea- gummi er den indtørrede Saft af Butea fron- dosa Roxb., hvis pragtfulde, skarlagenrøde Blomster benyttes til Gulfarvning, imedens Træet ogsaa afgiver en ordinair Stoklak. Den hyppigste Form, hvorunder denne Sort kom- mer i Handelen, er i næsten sorte, skjøre Taarer, som i Bruddet ere glinsende, og i tynde Lag som rødlig gjennemskinnende Styk- ker. 4) Australsk eller Botanybay Kino, i uregelmæssige, lugtløse Masser, udvindes af flere i Australien voxende Eucalyptusarter, navnlig Ë. resinifera; den adskiller sig væ- sentlig fra de forannævnte Kinoarter ved at den ved Tygning klæber ved Tænderne og at den med Vand og Vinaand svulmer geléeag- tigt op og derpaa giver en rød Opløsning. I tynde Splinter viser den sig gjennemskin- nende, smukt rubinrød. 5) Vestindisk eller amerikansk Kino, ogsaa kaldet uægte Batan- hiaextract, erholdes af en der voxende Busk Coccoloba uvifera og har en mørkebrun Farve. Endelig findes endnu Colombo Kino, der vin- 26