Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

des af Mangletræet (Bhizophora Mangle); den kommer i Handelen i 2—3 Punds tunge Kager indviklede i Palmeblade, bedækkede af et rødligt Pulver. — Af disse Kinosorter gjør man Brug i Garverierne, idet flere af dem indeholde over 70 pCt. Garvestof; fremdeles anvendes de ogsaa i Farverierne, samt i Me- dicinen som et adstringerende Middel og som Tilsætning til Tandpulver etc. Kino giver Jernopløsning en stærk Olivenfarve og ad- skiller sig derved fra Ratanhiaextract, der farver Jernopløsning brun; den ostindiske og australske fælder Jernet blaat. Kin si eller Kinsu er Navnet paa en i China voxende Plante, af hvis bløde Trævler man spinder meget fint, silkeagtigt Garn til Vævning af Tøier. Kips s. Huder. Kirsebær, T. Kirschen, Fr. Cerises, E. Cherries, ere som bekjendt de almindelig yndede Frugter af det sure eller søde Kirse- bærtræ (Prunus Cerasus L.), som ville fin- des nærmere omtalte nedenfor under Artiklen «Kirsebærtræ». Ved Forædling har man af disse frembragt en stor Mængde forskj ellige Arter, som man kan inddele i søde, halvsure og sure (T. Herzkirschen, Weichsein og Amarellen), med farvende eller ikke farvende Saft og med haardt eller blødt Kjød. De komme ofte i Handelen tørrede, navnlig fra Thüringen, Baiern, Sachsen etc., og hertil egne sig bedst de smaa, sure Kirsebær, af hvilke man ogsaa hyppig tilbereder Kirsebær- saft (s. d.). Af 100 Pund friske sure Kirse- bær erholder man sædvanlig 34—36 Pd. ovn- tørrede. De søde Kirsebær tørres kun sjel- den eller komme ialfald ikke saaledes i Han- delen; dertil anvendes kun de Arter, som have fast Kjød. De bleggule og rødmussede saakaldte Doctorkirsebær kan man meget godt benytte til Bagværk istedetfor Rosiner, naar man afplukker Stilkene og kun tørrer dem saameget, at de skrumpe lidt ind og derpaa udtrykker Stenene. — Kjøbenhavn forsynes med friske Kirsebær dels fra sine egne Haver, dels fra flere Egne i Sjælland og dels fra Tyskland, hvorfra der ankommer store Partier med Dampskibene. Forøvrigt henvises til de følgende Artikler. Kirsebærbrændevin er en vand- klar, svagt af Bittermandelolie lugtende, al- koholisk Vædske, som tilberedes ved Destil- lation af Kirsebær, som ere knuste tilligemed Kjærnerne; man benytter hertil bedst de smaa Fuglekirsebær. Man lader de knuste Kirsebær gjære nogle Uger i et tildækket Kar, og naar Gjæringen er forbi og Saften er bleven fuldstændig klar, kommer man denne i en Destillérkolbe, hvorpaa man rec- tificerer den én eller flere Gange. Denne Drik er navnlig meget yndet i Schweiz, det sydlige Baden og Wurtemberg under Navn af Kirschwasser eller Kirschgeist og tilvir- kes der i stor Mængde; særlig berømt er Baseler Kirschwasser. Man tilbereder ogsaa Kirsebærbrændevin paa en anden Maade, nemlig ved at overgyde Kirsebær, som ere knuste sammen med Kjærnerne, med fortyn- det Vinaand eller Cognac, lade dette henstaa en Tid i mild Varme og derpaa filtrere det. Naar man tilsætter Sukker erholder man Kirsebærlikør og ved Tilsætning af Kryde- rier Kirsebærratafia. En bekjendt Kirsebær- likør tilberedes i Kjøbenhavn af Firmaet P. F. Heering under Navn af Cherry Cordial (s. d.), som har vundet Udbredelse til alle Verdensdele. Kirsebærgummi er den af Kirse- bærtræets Bark af sig selv udflydende og stivnede Gummi, som ligner den arabiske, men er blødere, vanskeligere at bringe i Pulverform, af Farve sædvanlig rødgul og af en fad, flov Smag; den opløser sig kun til- dels i Vand. Den forekommer nu kun sjel- den i Handelen, da Gummi arabicum baade er billigere og mere anvendelig. Kirsebærkjærnevand er det for- tyndede Bittermandelvand (s. d.). Kirsebærlanrbær s. Laur bærkirse- bær. Kirsebærsaft eller Kirsebærextract tilberedes mest af sure Kirsebær, hvortil man dog ogsaa undertiden tilsætter endel søde, og som man knuser efter at Kjærnerne ere udtagne enten af dem alle eller af en- del af dem. Man udpresser derpaa Saften, som strax koges, eller man underkaster den først en kort Gjæring paa 2—3 Dage, sier den og giver den et Opkog, idet man sam- tidig aftager Skummet. Ofte tilsætter man ogsaa Sukker ogKryderier, og den kaldes da Kirsebærsirup. Kirsebærsaft tilberedes i det Store i mange Egne, hvor man dyrker mange sure Kirsebær, især i Tyskland, hvor den ofte tilsættes lidt Sprit for at blive mere holdbar. Kirsebærtræ er den almindelige Be- nævnelse paa to Arter af Slægten Kræge {Prunus), nemlig Fuglekirsebærtræet, Pr. avium (s. d.), af hvilket ved Forædling de forskjellige Arter søde Kirsebær dels af sort og dels af rød Farve ere opkomne, og det almindelige eller Havekirsebærtræet, Pr. Ce- rasus L., som afgiver de sure Kirsebær, af hvilke der ligeledes findes mange dels sorte og dels røde Sorter. Begge disse Arter baade dyrkes og findes vildtvoxende i den største Del af Europa. I Mellem- og Syd- skandinavien er dog kun den første vildt- voxende, medens de begge forekomme hyp- pig haade i dyrket og i forvildet Tilstand. Andre Arter ere Hægebærtræet og Mahaleb- eller Weichseltræet, som begge ville findes omtalte under Artiklen «Kræge», samt Kor- nel-Kirsebærtræet (s. Kornel). — Kirsebær- træet har et smukt, fast Ved, mest af gullig Farve, stribet eller med mørke Aftegninger, og benyttes hyppig af Snedkere, Dreiere, In- strumentmagere etc.; ved Kalkbeitse kan det næsten gives samme Farve som rødt Mahog- nitræ. Træets Gummi kan anvendes ligesom arabisk Gummi (s. Kirsebærgummi)., Bladene af de sure Kirsebær bruger man til Nedlæg- ning af Agurker, og undertiden blive Kirse- bærblade benyttede til Forfalskning af ordi- nair Tobak. Kirsey er et grovt, valket, kipret, men ikke appreteret uldent Stof, som mest an-