Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kisel. 403 Kit. vendes til Soldaterklæder og simplere Mands- klædninger. Det fabrikeres meget i Neu- münstor, ligesom ogsaa 'i flere Fabriker her i Landet. Kisel eller Silicium kaldes et til Metal- loiderne hørende Grundstof. Det findes me- get udbredt i Naturen, dog aldrig i fri Til- stand, men stedse bundet til Ilt i Form af Kiselsyre (s. d.). Det vindes ved Smeltning af en Blanding af Aluminium med Fluorki- selnatrium, eller ved Smeltning af Aluminium med Vandglas og Kryolith. Man skj elner imellem krystalliseret og amorpht Silicium. Det krystalliserede danner uigjennemsigtige, metalglinsende, graasorte Krystalblade lige- som Graphit ; de ere haardere end Glas, gode Ledere for Electriciteten, og have en Vægt- fylde af 2,49. Det forbrænder ikke i Hvid- glødhede, selv under Tilstrømning af Ilt; det smelter kun da og stivner igjen krystal- linsk ved Afkøling. Det angribes ikke af rene Syrer, men derimod ved en Blanding af Salpeter- og Flussyre. Det amorphe Sili- cium har væsentlig andre Egenskaber. Det er et mørkebrunt Pulver, som er en slet Leder for ^Electricité ten, opløseligt i Flus- syre og forbrænder til Kiselsyre ved at op- hedes i Luften eller i Ilt. Paa Grund af Vanskeligheden ved at fremstille Silicium og den deraf følgende høie Pris har det endnu ikke skaffet sig Indgang i Techniken, hvor- imod dets Forbindelser ere af Vigtighed. Kiselcopal eller Glascopal s. Copal. Kiselgalmei s. Galmei. Kisel.jord eller Kiselguhr s. Infusone- jord. Kiselpap kaldes et i Frankrig patente- ret, uforbrændeligt Pap, som hovedsagelig bruges til Tagbedækning ; det tilberedes ved at lade de enkelte Lag, hvoraf det bestaar, afvexlende gjennemtrænges af en Opløsning af Kali- eller Natron-Vandglas og Chlorba- rium. Istedetfor det sidstnævnte kan ogsaa anvendes Kalk, Lerjord, Magnesia- Zink- eller Jernsalte, overhovedet alle Salte, som ere istand til at danne uopløselige Silicater. En forkortet Fremgangsmaade bestaar i alle- rede at tilsætte den ene af Opløsningerne til Papirstoffet under Fabrikationen og der- efter lade de færdige Papper gjennemtræn- ges af den anden Opløsning. Disse Papper kunne godt modstaa Paavirkning af Veirliget og skulle være uforbrændelige. Kiselsintei' og Kiseltuf er en Slags hvid eller graa Qvarts, som afsætter sig af varme Kilder i flere vulkanske Egne, f. Ex. Geiser paa Island, i Grønland, Kamschatka, Ny Zeeland og flere Steder. Den danner mere eller mindre stalaktitagtige, dels porøse, dels faste tætte Masser af uregelmæssige, ofte takkede og indskaarne Former. De ere ru at føle paa og ofte jordagtige. De inde- holde hyppig forstenede Blade og Plantedele. Kiselskifer, Basanit eller lydisk Sten, er en tæt, skifret, haard, ved iblandet Kul graa indtil sort farvet Qvarts. Den fin- des hyppig i Ur- og Overgangsbjergene af- leiret i tynde Plader og stærkt gjennemkløf- tet samt fuld af hvide Qvartsaarer, saasom i Harzen, Baiern, i Norge ved Christiania etc. ; i mindre Stykker skal den ogsaa findes paa Bornholm. Den benyttes til Bygnings- og Brolægningsten, Slibesten etc. Naar den er ren og fri for Qvartsaarer benyttes den af Guld- og Sølvarbeidere som Probérsten (s. d.). Kiselsurt Kali i Vatl(|n,a- Kiselsurt Natron/ s> vana9'as. Kiselsyre, Kiseljord, hører til de mest udbredte Stoffer i Jordskorpen, hvoraf den udgjør den kvalitativ største Bestanddel. Den findes i fri Tilstand i Naturen mere eller mindre ren som Bjergkrystal, Qvarts, Sand- sten, Kiselsten, Flint, Agat, Opal, Ametyst etc., men mest i bundet Tilstand i de fleste Mineralier og Bjergarter som Silicat, f. Ex. . i Feldspath, Augit, Granit og i de forskjel- lige Lérarter, i alle Planter (navnlig Græs- arter og Padderokker) osv. osv. Mange mi- neralske Kilder indeholde opløst Kiselsyre, som afsætter sig ved deres Udløb som Kisel- sinter. I den nyere Tid benyttes Kiselsyren i Form af Infusoriejord eller Kiselguhr til Fabrikation af Dynamit (s. d.). Kiselsyren er enten krystallinsk eller amorph; den fore- kommer snart i større Krystaller, saasom Bjergkrystal og Qvarts, snart som løse Korn som Sand, og snart som Korn, forenede med et Bindemiddel (Sandsten). I amorph Til- stand kan den fremstilles som et hvidt Pul- ver, der er ru at føle paa. Ogsaa i Naturen forekommer den som amorph i uigjennem- sigtige Masser f. Ex. i Chalcedon og Flint, der ere Blandinger af begge disse Modifica- tioner. — Kiselsyren udmærker sig ved sin store Bestandighed ogUangribelighed; i Vand og Syrer er den uopløselig, dog med Undta- gelse af Flussyre, som opløser den. Alkalier, saavel kaustiske som kulsure, opløse den ved vedholdende Kogning, især under Tryk i luk- kede Kj edler. Den smelter ikke for Blæse- røret og først Knaldluftsflammen formaar at smelte den til et farveløst Glas. Med Vand danner den et Hydrat, der er letopløseligt i Alkalierne, og som man erholder ved Decom- position af kiselsurt Natron med Saltsyre. — Silicaterne eller de kiselsure Salte spille en meget vigtig Rolle i Naturen og udgjøre Grundlaget for nogle af de vigtigste Industri- grene. Kaolin, Feldspath, Lér etc. ere na- turlige Silicater; iblandt de kunstige kan nævnes Glas, Emaille, Vandglas, Cement etc. Kiselsæbe forekommer ogsaa i Hande- len. især fra England, under Navn af Fedt- ludmél og bestaar kun af sædvanlig Olie- eller Talgsæbe, som man har tilsat kiselsure Alkalier eller Mergel for at gjøre den billi- gere. Den har ingen særlige Fortrin frem- for andre Sæber, navnlig naar man sér hen til dens temmelig høie Pris. Kiselzink s. Galmei. Kissingervand s. Mineralvand. Kit er en af forskjellige Bestanddele sam- mensat Blanding, der i frisk Tilstand er blød og lidt efter lidt bliver haard og som benyt- tes til at forbinde liaarde og faste Masser, saasom Porcellain, Sten etc., saa at de slutte sammen luft og vandtæt, eller til at udfylde Revner og Aabninger, tillukke Kar tæt etc. 26*