Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kitaika. 404 Kjød. Man benævner de t'orskjeilige Slags Kit enten efter deres Sammensætning som Kalk- Olie- Svovl- Jern- Kautschuk- Chlorzink- Vand- glaskit etc., eller efter deres Bestemmelse som Ovn- Glas- Porcellain- Sten- Metalkit etc. Nogle Slags Kit modstaa Varme, men ikke Fugtighed, saasorn Limkit, andre taale godt Fugtighed, men ikke Varme, saasorn Olie- ogHarpixkit, imedens atter andre mod- staa begge. Til at forbinde Jernplader, Dampkjedler etc: bruger man Kødkit af lin- olie, Mønnie etc., eller Jernkit af Filspaan, Vand og Salmiak, hvorved fremkaldes Dan- nelsen af Kust, der binder stærkt. Til Sy- rer, Chlor og andre ætsende Stoffer anvender man som Kit hvidt Lér og Linolie eller Lér, Linolie og smeltet Kautschuk eller brændt Gips og Vand, smeltet Vox eller Paraffin. Den saakaldte Krystal-Porcellainskit tilbere- des ved at hælde lidt Eddikesyre over vand- klar Gelatine, der er skaaret i smaa Stykker, og opvarme svagt i en Porcellainsskaal, ind- til det Hele danner en tyktflydende, homo- gen og klar Masse, som igjen stivner ved at afkøles. Ved Brugen behøver man kun igjen at opvarme denne Kit, stryge den paa Brud- fladerne, trykke den sammen og lade Gjen- standen henligge rolig 12 à 14 Timer. Til finere Træarbeider kan man blande 1 Del fint pulveriseret Kalkhydrat med 2 D. Rug- mél og tilsætte Linoliefernis, eller man kan koge 1 Del god Lim i 14 D. Vand og til den halvt afkølede Opløsning tilsætte en Blanding af 1 D. fine Saugspaaner og 1 D. malet Kridt. Schellakkit fremstilles ved at opløse 1 D. Schellak i ’/s D, Vinaand eller Træspiritus. Den saakaldte Pariserkit be- staar af en Blanding af 1 D. Gum. arab., 2 D. Vand og saameget Stivelsemél, 'som be- høves til den Consistents, man ønsker. Kitaika er et lærredsagtigt Bomulds- stof af blaa, rød eller grøn Farve, som for- færdiges i stor Mængde i Kusland og navn- lig i Kasan, hvor der findes flere betydelige Fabriker deraf; det forbruges dels i Landet eller forsendes til China. Det anvendes mest som Foerstof og deraf hidrører sandsynligvis den tyske Benævnelse Kittai for Foerkattuner. Stykkerne ere 15 Arschiner lange og s/4 Ar- schiner brede. — Forøvrigt forstaar man ogsaa i Kusland under Kitaika chinesisk Nan- kin samt en Sort chinesisk og bulgarisk Taft, som kommer til Kusland ved Tuskhandel. Kitetoot kalder man i England en me- get fin, guldgul Marylandstobak, hvormed man eftergjør den tyrkiske Tobak. Kjelderhals, ogsaa kaldet Pebertræ {Daphne Mezereum), T. Seidelbast, er en i Mel- lemeuropa i Skovene vildtvoxendc og ogsaa un- dertiden hos os i Haver dyrket lille Busk mod røde, sjeldnere hvide, vellugtende Blomster, som om Foraaret komme frem før Bladene, samt skarlagenrøde Bær, der tidligere an- vendtes i Medicinen. Nu benytter man kun Barken, Cortex Mezerei, som er udvendig bleg brunlig ; ved et grønligt Mellembarklag lader Yderbarken sig let adskille fra den atlas- glinsende, gullige, meget travicele, seige og bøielige Bast. Barken er uden Lugt: den har en skarp og brændende, vedholdende Smag, og naar den bringes fugtig paa Huden, fremkalder den Betændelse og Blærer. Den indsamles om Foraaret før Blomstringen; dens vigtigste Bestanddele ere Daphnin og et brunt, harpixagtigt Stof, der besidder de blæretræk- kende Egenskaber. Til indvortes Brug kan den kun anvendes med stor Forsigtighed, da den virker giftigt og kan fremkalde Kolik- sinerter og Underlivsbetændelser. Den kom- mer i Handelen i baandformede Striber af Tykkelse som meget tykt Papir, af 8 indtil 24 Mm. Bredde og rullede sammen i spiral- formede Kuller eller runde Nøgler. Et af Barken tilberedt brunt Extract besidder en yderst skarp og brændende Smag og anven- des i Medicinen, mest som blæretrækkende Middel. I Frankrig indsamler man ogsaa Barken af Daphne Gnidium og Daphne Lau- reola, hvoraf Barken kommer i Handelen som fransk Kjelderhalsbark, men den er mindre virksom end den foregaaende. Den adskiller sig derfra ved at den har en grøn Bast, men ligner den iøvrigt meget. Frugterne af Kjelderlials. de saakaldte Kjelderhalskorn eller tysk Pe- ber, Seinen Cocognidii, ere saa store som Ærter og ere i frisk Tilstand rødlige eller gullige, tørrede graabrune og indeholde et glinsende sort Frø. De have en stærk affø- rende Virkning. I Tyskland benyttes de undertiden til at gjøre Eddike mere skarp- smagende, hvilket imidlertid er skadeligt for Sundheden. Kjærnltl (Eriophorum) er et i Moser og Enge ogsaa hos os vildvoxende Halvgræs, hvis Blomsterdække efter Afblomstringen voxer liaarformigt ud og danner en Tot, der ligner Uld. I Norge og Sverig anvendes den blandet med Uld til Filt, Papir, Lampevæ- ger etc. Kj«d og Flesk, navnlig af Hornqvæg og Svin, ere i saltet og røget Tilstand be- tydelige Handelsartikler, især i Søstæderne, hvorfra store Partier forsendes til fremmede Steder og Colonierne, ligesom en Mængde bruges til Skibsproviantering. Det kommer i den større Handel fra alle Lande, som have en betydelig Qvægavl; saltet Oxekjød for- sendes navnlig fra Nordamerika, Irland, Kus- land, Danmark, Hamborg etc. Saltet og rø- get Svinekjød erholdes ligeledes fra Nord- amerika i Mængde, samt endvidere fra Irland. Spanien, Frankrig (Bayonne), Rusland. Polen, Ungarn, Wostphalen, Thüringen, Danmark etc. Oxetunger komme i Handelen fra Rus- land, Irland og i den nyere Tid navnlig fra Sydamerika; Gaasebryster fra Pommern og Mecklenburg, og Gaaseleverposteier fra Stras- burg, Metz, Colmar etc. Af Pølser fortjene at omtales Cervelatpølser fra Gotha, Göttin- gen, Brunsvig, Trøffelpølser fra Lyon, Salami- og Mortadellipølser fra Bologna og Verona. — Men ogsaa i frisk Tilstand er Oxekjød i do senere Aar blevet en betydelig Artikel i den større Handel, efterat det er lykkedes paa forskjellige Maader at kunne conservere det i længere Tid, og der udføres fra Au- stralien, men navnlig fra Nordamerika i de senere Aar betydelige Qvantiteter fersk Kjød