Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Klæde. 409 Klæde. des dels ved Uldfarvningen og dels ved at farve Klædet før Valkningen; ved den første Methode er farven nemlig bedst trængt ind i Traadenes Indre, og ved den sidste vil Far- vens Ægthed senere være konstateret, naar Klædet har gjennemgaaet den skarpe Be- handling ved Yalkningen; flere lysere og zar- tere Farver kunne imidlertid ikke taale denne, da de derved vilde tabe deres Livlighed og mange Sorter Klæde farves derfor først efter Yalkningen. Ethvert Stykke Klæde er paa begge Si- derne forsynet med en Liste, som bestaar af tykke Kjedetraade af grov Uld og sædvanlig er af en anden Farve end selve Klædet eller ogsaa flerfarvet. For at give det Udseende af at være uld- eller garnfarvet, beitses Li- sterne ofte med en skarp Syre, der giver dem en gul Farve, eller man væver Listen af en Sammenblanding af Bomuld eller andre Stoffer og Uld, der ei er saa modtagelig for Farven som selve Stoffet; undertiden syr man ogsaa en ufarvet Liste til Stykket, efterat dette først er farvet. Den Ende af et Stykke Klæde, som kommer til at ligge udvendig efter Sammenlægningen, kaldes Speilet (T. Mantelende) og bliver sædvanlig udstyret med silkebroderede Decorationer af Navne, Bogstaver og Numere. Den yderste brede Stribe, som er adskilt fra Stykket ved en smal Stribe af en anden Farve, er bestemt til deraf at af klippe Prøver af Yaren; sæd- vanlig er den ogsaa med broget Silke paa- syet Fabrikantens Navn eller Begyndelses- bogstaverne dertil, ligesom ogsaa undertiden det Antal Alen, hvoraf Stykket bestaar; af nogle Fabrikanter gives disse Mærker ved paaklæbede, af Guld- eller Sølvpapir pressede Bogstaver. Stundom er der ogsaa til den yderste Kant syet et saakaldet Skjæg, nemlig en Stribe, som er vævet af lang og glinsende Angorauld af en lys Farve. Stykkerne ere af forskjellig Længde og Bredde, sædvanlig 20—40Meter lange og 1,5—1,16Meter brede; det fineste Klæde væves som oftest af størst Bredde. Under de mange ovenfor beskrevne ProceS-' ser, som Klæde maa gjennemgaa, førend det er færdigt til at komme i Handelen, faar det ofte forskjeilige Feil, som man ikke bør oversé ved Indkjøb deraf. De vigtigste af disse ere følgende: Traadbart (fadenscheinig) ■ kalder man Klæde, som er overskaaret for kort, saa at Traadene blive synlige; det maa dog heller ikke være overskaaret saaledes, at Luven er for lang (lang geschoren), da det isaafald ved Brugen antager et ujevnt og grovt Udseende. De smaa Huller, der som tidligere omtalt ofte fremkomme vedNupnin- gen og bagefter stoppes, kan man i Begelen opdage ved at holde Klædet imod Lyset, hvor- ved det ligeledes vil vise sig, om det indeholder smaa Knuder som en Følge af en ufuldstæn- dig Nupning, idet disse ville fremtræde som mørke Pletter. Trapper kalder mansaadanne Striber i Klædet, som ere fremkomne under Overskæringen ved en for hurtig Fremryk- ning af Saxen og et deraf følgende ujevnt Snit; Remme (Riemen) saadanne Steder, hvor Ulden, istedetfor at være afskaaren, stritter kamagtigt i Veiret; Plader (Platten) saa- danne, som slet ikke ere bievne berørte af Saxen. Rottehaler (Katzenschwänze) ere en- kelte tilbageblevne Uldflokke, og Snærte (Schnitze) for dybe Snit eller Furer i Over- fladen af Klædet. Overhovedet udfordres der ved Indkjøb af Klæde megen Øvelse og Op- mærksomhed, naar man vil være sikker paa ikke at blive skuffet, idet Fabrikationen i Nutiden har udviklet sig i den Grad, at det ved Anvendelse af forskjellige Hjælpemidler kan lade sig gjøre at give et ordinairt Stof Udseende af at være fint, og at skjule for- skjellige Feil og Ufuldkommenheder, som hidrøre fra en mindre omhyggelig Behand- ling under Fabrikationen. Den bedste Sik- kerhed herimod vil dog altid være det Navn, som de forskjellige Fabrikanter i Tidens Løb have erhvervet sig med Hensyn til deres Va- rers Beskaffenhed. Ved Bedømmelsen af Qva- liteten af Klæde kommer det hovedsagelig an paa at undersøge Stoffets Tæthed og de enkelte Traades Tykkelse og Ensartethed; dette kan bedst lade sig gjøre ved at af- skrabe eller afsvide Haarene paa en Prøve af det paagjældende Stykke Klæde, saa at de enkelte Traade blive synlige; ved at holde denne imod Lyset, bør den strengt taget ikke vise sig gjennemskinnende paa noget Sted. Farvens Ægthed kan man prøve ved gjen- tagne Gange at dyppe en Prøve af Klædet længere Tid i Sæbevand og derpaa udsætte den for Solens og Luftens Paavirkning, lige- som ogsaa ved at neddyppe den i fortyndet Chlorvand eller stærk fortyndet Saltsyre. Den blaa, sorte, røde og grønne Farve be- dømmes bedst ved at koge en Prøve i en svag Alunopløsning, den gule, brune og og- saa den grønne ved at koge Prøven i en Sæbeopløsning etc. Meleret Klæde maa ikke fremvise Pletter eller Striber, men være af ensartet meleret Farve overalt. Sort Klæde er ofte, især naar det tidligere har havt en anden Farve, meget angrebet af de ved Farv- ningen anvendte Chemikalier og Syrer, saa at det er blevet mørt eller, som man ofte kalder det, forbrændt, saa at det let revner, naar man trækker det hen over Kanten af et Bræt, enten i Retning af Kjeden eller af Islætten; paa denne Maade kan man i Al- mindelighed prøve et Stykke Klædes Styrke og Holdbarhed. Omfarvning af Klæde fra couleurt til sort forekommer dog i den nyere Tid meget sjelden, da den sorte Farve nu forlanges med et blaaligt Skjær, som kun vanskelig kan frembringes ved Omfarvning, og neppe uden at Tøiet gives endnu en Om- farvning med Anilinfarve ; dette kjendes imid- lertid let paa den med ovennævnte Prøve- vædsker, navnlig fortyndet Chlorvand, frem- kaldte Farveforandring, ligesom ogsaa ved at vaske Klædet med varmt Sæbevand og der- paa udsætte det i fugtig Tilstand for Solly- set, hvorved Farven vil tabe sig stærkt. Klædefabrikationen har i de sidste Decen- nier gjort betydelige Fremskridt, dels som en Følge af Uldgarnets Spinding paa Maskiner og dels ved mange andre Forbedringer med