Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Klæde. 411 Klæde. forsendes til Levanten. — I Belgien forfær- * diges der meget Klæde af fortrinlig Qvalitet, især i Omegnen af Verviers, Lüttich, Brüssel, Löwen etc.; det kommer sædvanlig i Hande- len under Navn af nederlandsk Klæde. De egentlige Nederlande have vel i Utrecht, Till- burg, Leyden, Herzogenbusch, Delft etc. lige- ledes Klædefabriker, der levere meget gode Varer, hvoraf nu meget udføres til det nord- lige Europa, især til Bremen og Hamborg. Desuden henregnes ogsaa til det nederlandske Klæde Alt, hvad der tilvirkes i de talrige Fabriker i de preussiske Rhinprovinser, saasom i Aachen, Eufen, Stolberg, Hückes- wagen, Lennep, Burtscheid etc. Der forfær- diges her fint Klæde, som i mange Henseen- der kan maale sig med det engelske og fran- ske, men ogsaa mange middelfine og ordinaire Sorter, som paa Grund af deres forholdsvis gode og solide Qvalitet have erhvervet sig et godt Navn. Forøvrigt har Preussen ogsaa i mange andre Landsdele talrige og tildels betydelige Klædefabriker, ligesom der ogsaa mange Steder forfærdiges Klæde af enkelte Yævere. Endvidere maa nævnes Klædefabri- kationen i Neumiinster, der siden Hertug- dømmernes Indlemmelse i det tyske Forbund har udvidet sin Virksomhed betydeligt, idet den, foruden at have erhvervet hele det nord- lige Tyskland som Forretningsomraade, endnu kan vedligeholde sine tidligere Forbindelser i Skandinavien; navnlig ere de der fabrikerede lettere Klædesstoffer til Damebrug meget søgte. Sachsen leverer ligeledes en udmær- ket Vare, som ikke staar tilbage for det ne- derlandske Klæde, navnlig Voigtland, Grimma, Oederan, Grossenhain etc. Tyskland har med Hensyn til Klædefabrikationen den Fordel, at det selv producerer de fineste Uldsorter. — I Østerrig, som især afsætter sit Fabrikat til Orienten, forfærdiges der Klæde næsten i alle Dele af Landet, dels af enkelte Vævere og dels i større Fabriker. De vigtigste af disse findes i Mähren, navnlig i Brünn og Iglau, hvor der mest fabrikeres ordinaire og smalle Varer, imedens fint Klæde tilvirkes i Namiest, Bielitz og flere Steder. Ogsaa i Bøhmen forfærdiges der meget Klæde, mest af middelfin Qvalitet, saasom i Keichenberg, Braunau (rødt Skarlagenklæde), Pilsen, Gol- denkron etc. — Norge har kun én større Klædefabrik, nemlig Hjula mechaniske Aktie- væv i Christiania. — I Sverig findes der derimod flere, som dog hovedsagelig kun til- virke svære, grove og simple Stoffer til Lan- dets eget Forbrug; man anvender her ogsaa Affalds- eller Shoddy Uld i stor Udstræk- ning sammen med simple Uldsorter. Af disse ere de vigtigste: Stockholms Yllefabrik-Ac- tiebolag, Wahlbergs Fabrik i Halmstad, Bergs- bro, Drags og Strøms Actiebolag samt Pe- tersen og Lind, alle i Norrköping, Malmø Yllefabrik-Actiebolag etc. — I Nordamerika er Tilvirkningen af Klædevarer, Tricotage etc. tiltagen meget i den nyere Tid samtidig med Uldproductionens store Opsving. Ime- dens Unionen tidligere indførte næsten alt sit Klæde, sine Tæpper etc. fra England, er det nu kun de finere Klædesorter, der finde Afsætning i Nordamerika, imedens det dag- lige Behov tilvirkes i Landet selv. Indfør- selsværdien af Klæde beløb sig i 1872 til c. 20 Mill. Dollars, men i 1878 kun til 1 Mill. Doll. Paa det store Verdensmarked have de nordamerikanske Uldvarer erhvervet sig et godt Navn baade for Varighed og Ægthed. I Danmark indtager Klædefabrikationen en fremragende Plads i Landets textile Industri, og der findes flere betydelige Fabriker, i som dog kun arbeide for det indenlandske For- brug. Dels paa Grund af KlimatforhoIdene og dels som en Følge af den almindelige Velstand gaar hele den mandlige Befolkning her i Landet, selv Arbeiderklassen, med Klæde- varers Beklædning, der ogsaa er forholdsvis billig, naar der sés hen til, at den inden- landske Uld er meget stærk og seig. Lige- ledes benyttes Klæde meget af den qvinde- lige Del af Befolkningen til Vinterbrug i Form af Kaaber, Slag, Trøier etc. Da de Fordringer, som i Almindelighed her stilles til Klædevarer, indskrænke sig til Leverin- gen af et stærkt, varmt og varigt, men dog billigt Stof, have de Bestræbelser, der oftere ere gjorte for at levere Stoffer, som dels kunde finde deres Vei til Udlandet og dels kunde erstatte endel af Indførselen derfra, ikke vist sig lønnende, uagtet Varerne i sig selv saavel i Handelen som ogsaa paa Udstil- linger i Udlandet have vundet velfortjent Anerkjendelse; men dels har det indenlandske Marked vist sig for lille, og dels have For- dringerne til Udvalg været for store til at disse Bestræbelser have kunnet finde den fornødne Støtte. Vel tilvirkes der i flere Fabriker her i Landet finere Klæde, men dog langtfra tilstrækkeligt til Landets Forbrug, og der indføres derfor store Qvantiteter deraf fra Udlandet. Enkelte Fabriker benytte og- saa Kradsuld som Blandingsstof, dog ikke i nogen stor Udstrækning. I billige melerede og ægte blaa Klædevarer, hvortil der ude- lukkende benyttes dansk Uld, staar Fabrika- tionen paa et meget respectabelt Standpunct, og disse Varer nyde overalt i Indlandet en fortjent Anerkjendelse. — De vigtigste Fa- briker her i Landet ere følgende: Usse- rød Fabrik, som kun arbeider for Militaireta- ten, Modewegs paa Brede, Bruunshaab, Greis Mølle, Kjærs Mølle, Eandbøldal, Crome og Goldschmidts Fabriker i Horsens, Skodsborg og Stampen i Dyrehaven, samt Odense. og Hellebæk Fabriker; desuden findes der rundt i Landet spredte Væverier, som fordetmeste ere Haandvæverier, der kun arbeide for den nærmeste Omegn. j Af uldne Manufacturvarer, saavel over- skaarne som ikke overskaarne (dog med Und- tagelse af Gulvtæppetøier) indførte Danmark i Aaret 1876 c. 3V2 Mill. Pd., hvoraf over 1 Mill. Pd. fra Hertugdømmerne, c. 700,000 I Pd. fra Hamborg, 588,000 Pd. fra Lübeck, 470,000 Pd. f. England, 129,000 Pd. f. Preus- sen, 80,000 Pd. f. Holland, 37,000 Pd. f. Frankrig etc. I 1877 udgjorde Indførselen c. 3 Mill. Pd., omtrent i samme Forhold fra de forskjellige Lande som i det foregaaende Aar. Udførselen her fra Landet udgjorde i