Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kløtzer. 412 Knaldguld. hvert af de nævnte Aar henved J/2 Mill. Pd., hovedsagelig til Norge, Sverig og Island. Norge indførte i 1876 c. 14/5 Mill. Pd. af samme Slags Stoffer, mest fra Hamborg og England, og udførte c. J/4 Mill. Pd af Lan- dets egne Fabricata, imedens Sverig i samme Aar indførte c. 32/3 Mill. Pd. og kun udførte c. V7 Mill. Pd. England indførte i 1876 c. 313,000 Stk.Klæde afYærdi 1,4 Mill. £., og andre uldne Manufak- turvarer til en Værdi af c. 3]/2 Mill. £., næsten Alt fra Frankrig. — Landets Udførsel af Uld- gods var i samme Aar : Klæde, Dyffel etc. helt af Uld c. 14 Mill. Pd., værd c. 3,2 Mill. £. ; halvuldne Stoffer henved 27 Mill. Pd., v. 3,2 M. £. (hvoraf til Danmark c. 273,000 Pd.); Sengetæpper c. 6V2 M. Pd. v. 607,000 £.; Floneller c. 2,8 M. Pd. v. 408,000 £. ; uldne Gulvtæppetøier c. 10 M. Pd. v. 912,000 £.; uldne Shawler 467,000 Stk. v. 168,000 £., samt af andre uldne Manufacturvarer, mest blandede med andet Materiale, c. 55 Mill. Pd. v. c. 10 Mill. £. Kløtzer kaldes nogle ublegede Lærre- der, som væves i Schlesien af godt Hampe- garn og derefter mangles, hvorved de erholde en jevn og ensartet Overflade; de anvendes især til Sadelmagerbrug eller som Foerstof af Skræddere. Stykkerne ere i Eegelen 63—71 Ctm. brede og c. 60 Meter lange. Kloverfi*#, T. Kleesamen, Fr. Trèfle, E. Clover seed, er navnlig det i Handelen kom- mende Frø af to Arter af Kløver, nemlig Rødkløver (Trifolium pratense) T. Rothen Wiesenklee eller Kopfklee, og Hvidkløver {Tr. repens) T. Weissen, kriechenden eller Steinklee, som begge hyppig dyrkes som Grønfoder og ere betydelige Artikler paa Productmarkedet. Rødkløveren anses som Græsmarkens bedste Plante ; den findes vildt- voxende i hele Europa (i Norge indtil 690 n. Br.), endel af Asien og Afrika samt i Nordamerika, hvortil den først er indført i det sidste Aarhundrede og hvor der nu pro- duceres store Qvantiteter deraf. Den har indtil 1 Meter høie Stengier og trekoblede Blade med ovale Smaablade, der almindelig have en halvmaaneformig Plet paa Midten, ende- stillede enkelte eller to samlede runde Blom- sterhoveder, røde (sjeldnere hvide) Kroner og korte, sædvanlig én- til faafrøede Bæller, som ved Tærskningen revne paatværs. Man har baade tidlig og sildig Rødkløver; den første blomstrer her i Landet midt i Juni, den sid- ste en Maanød senere. En Tønde godt Rød- kløverfrø veier c. 229 Pd.; hos os ansés 200 Pd. pr. Td. Land i Regelen for at være en god Middelafgrøde. Gjennemsnitsprisen har i det sidste Decennium her i Landet været c. c. 63 Øre pr. Pd. — Hvidkløveren er lige- ledes som vildtvoxende udbredt over hele Europa, Nordafrika, Vestasien og Nordame- rika; hos os er den almindelig paa høie Enge, ved Veie og Grøfter, men dyrkes ogsaa af mange Landmænd. Den fordrer mere Fug- tighed end Rødkløver, men trives godt saavel paa svære Lérjorde som paa lette Sandjorde, naar Jordbunden kun er tilstrækkelig fugtig. Stengelen er krybende, den har langstilkede Blade og Blomsterhoveder, der udgaa fra Bladhjørnerne, hvide eller blegrøde Kroner og 3 eller 4 frøede Bælge med smaa gule> hjerteformede Frø. Hvad Frøudbyttet an- gaar, kan den godt maale sig med Rødklø' veren, idet Middelafgrøden kan anslaas til 2 à 300 Pd. pr. Tønde Land; Gjennemsnits- prisen for god Hvidkløver har her i de sidst® 10 Aar været c. 87 Øre pr. Pund. — N begge disse Arter bør Frøene være glinsende! tunge og fulde, ikke sammenskrumpne og ikke blandede med andet Frø eller nie® Sand. Den i Handelen kommende RødkløveI er undertiden farvet med Indigo. Man n# ogsaa paasé, at den ikke er fugtig, hvilket kan kjendes paa, at Frøet paa et haardt G1' derlag let lader sig trykke itu med Negl®0; Frøets Godhed og Brugbarhed afhænger dog hovedsagelig af dets Spirekraft, som maI) kun kan komme til Kundskab om ved Forsøg' Til Udsæd skal treaarigtFrø være det bedst® ! ældre Frø er af langt ringere Værdi, navnlig med Hensyn til Hvidkløveren. Denne find®® undertiden blandet med Stenkløverfrø, efterø dette paa en Mølle er befriet for sine sort® Bælge; det har ogsaa megen Lighed ®e(l Hvidkløverfrø, men kan kjendes paa, at Frøen® ere mindre. Efter en daarlig Høst af KØ® ’ kløverfrø har man undertiden forsøgt under dette Navn at sælge Frøet af den g100 Humlekløver, som dog er meget større ganske gult. Foruden disse to hyppigst forekommen®10 Arter findes der en Mængde andre, i®1 Kløverslægten indbefatter over 100 kjen®® Arter, af hvilke dog kun 13—14 ere vildt' voxende i Danmark. Af de Arter, som n® dertiden frembydes paa de større Marked® i Tyskland, saasom i Wien, Prag, Leipzl& Breslau, Königsberg, Hamborg etc., skulle £ nævne Alsikekløver {Tr. hybridum) T. ScimU discher Weissklee, som er hjemmehørende Sverig, og som ogsaa nu dyrkes hos °s’ navnlig i de større Jordbrug. Endvidet Blodkløver {Tr. incarnatimi), som bPr® hjemme i det sydlige Europa og som og5il‘| er forsøgt dyrket hos os, dog uden nog® heldigt Resultat; Harekløver (Tr. arver# som er stærkt behaaret og hyppig fin®1® vildtvoxende paa tørre Sandjorder. Ended» regner man herunder Frøene af flere m® , staaende Planter, som Humlekløver eller 9° Kløver {Medicayo hqmlina), Frøene af ^ zerne {Medicayo sativa) og Esparsette (Of10 brychis sativa), der paa Productbørserne bo .. som Korn ere Gjenstand for Speculation og Tidskjøb. Knald guld, Guldsurt Ammoniak, rum fulminans) kaldes et gulbrunt, i ®j Purpurrøde spillende Pulver, som fremstid ved at fælde en neutral Opløsning af Gm chlorid med Ammoniak eller ved at rys®' frisk fældet Guldilte dermed. Naar det °P varmes til 120° eller allerede ved en sva& Gnidning eller Presning fremkommer der heftig Explosion; det benyttes dog sjelden. kun