Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Knaldkviksølv. 413 Knapper. Knaldkviksølv eller knaidsurt Kvik- sølvilte erholdes ved at opløse Kviksølv i Salpetersyre, tilsætte Alkohol og opvarme. Det danner smaa farveløse silkeglinsende Krystaller, exploderer meget let og heftigt ved Stød og Rivning, forbrænder derimod paa glødende Kul med blaa Flamme og kun ringe Explosion. Det anvendes i stor Maalestok til Knaldhætter; et Pund deraf er tilstrækkeligt til 30,000 Knaldhætter. Knaldpnlver eller Frietionspulver (.Pulvis fulminane) kalder man en Blanding af forskjellige Ingredients er, som ved et Slag eller blot ved at opvarmes antændes med et heftigt Knald. Det kan sammensættes paa forskjellig Maade, men sædvanlig bestaar det af en Blanding af Salpeter, Svovl og kulsurt Kali eller af 3 Dele Salpeter, 2 Dele clilor- surt Kali og 1 Del Svovl. Det anvendtes tidligere til at fylde Knaldhætter. Knaldsølv eller knaidsurt Sølvilte til- beredes paa lignende Maade som Knaldkvik- sølv og exploderer endnu voldsommere end dette. Det anvendes ligeledes til Knaldhæt- ter, men dog langt sjeldnere. Knaldtræ (Hura crepitans) er et i Sydamerika voxende Træ, hvis Frugt er en herrummet, træagtig Kapsel, der naar den er moden springer op med ot høit Knald, hvoraf Træet har faaet sit Navn. Frøene ere meget stærkt purgerende og Træet har en særdeles skarp Melkesaft. Knappenaale forfærdiges som be- kjendt mest af Messingtraad ; kun de sorte Sørgenaale ere af Jerntraad, sorteblaat an- løbne eller ogsaa sort lakerede. I den nyere Tid har man dog ogsaa forfærdiget Knappe- naale af Jerntraad og fortinnede, undertiden galvanisk forsølvede eller forgyldte, som ere haardere og stivere end dem af Messing. K. forfærdiges i Almindelighed ved Haandarbeide, hvorved der udfordres omtrent 1400 Arbeids- timer for et Menneske til 1 Million Naale. I nogle Fabriker, navnlig i England og Frank- rig, betjener man sig dog i de senere Aar af Maskiner, ved Hjælp af hvilke Naaleliove- derne, hvis Anbringelse ved Haandkraft med- tager den meste Tid, forfærdiges ved en Op- presning af den stumpe Ende af Traaden (Skaftet), hvorved de erholde Form af en omvendt afstumpet Kegle. 1 en Time an- bringes der paa denne Maade 4,000 Hoveder Paa store og middelstore Naale og i Forbin- delse med det øvrige med Haanden udførte Arbeide medgaar der for et Menneske c. 641 Timer til 1 Million Naale. I England har man vel ogsaa opfundet Maskiner, som kunne udføre hele Arbeidet ved Naalenes Eorfærdigelse ; men de ere altfor complice- te og ere derfor opgivne igjen. Man for- færdiger Knappenaale af forskjellig Længde °g Tykkelse og giver dem derefter meget vilkaarlige Navne; de sælges dels efterYægt og dels efter Tal, i sidste Tilfælde indstukne i Papir eller Breve. Sorterne betegnes mest ved Numere, undertiden ogsaa efter en Vægt, som skal holde 1000 Stk., og man har da 2—3—4—6 pundigc Naale etc. De fleste og ogsaa de bedste Knappenaale, som navnlig have en god Politur og ikke let lade sig bøie, forfærdiges i England i Birmingham, Soho, Wolverhampton etc. I Østerrig ere Karlsbadernaalene de bedste, da de bestaa af hærdet Traad og derfor ere meget stive; dog forfærdiges der ogsaa i flere Egne af de sach- siske Erzgebirge mange Naale, som gaa til Karlsbad og af de derværende Fabrikanter sælges som deres eget Fabrikat. Desuden findes der store Naalefabriker i Aachen, Köln, Nürnberg, Wien, Iserlohn etc.; i flere af disse forfærdiger man længere eller kortere Naale af Jern og Messing med Hoveder af farvet Glas eller Emaille, som ere meget i Brug. Den billige Pris paa de ved Haand- arbeide forfærdigede Knappenaale opnaas især ved en vidt dreven Deling af Arbeidet, saa at hver enkelt Arbeider, for Størstedelen Qvinder og Børn, i de store Fabriker kun befatte sig med én af de mange Dele, hvoraf hele Fabrikationen bestaar. Knapper forfærdiges af de mest for- skjellige Materialier og ere enten overspundne eller ikke overspundne. De første, som for- færdiges af Knapmagere eller i de større Knapfabriker, bestaa af en Knapform af Træ eller Ben, som er overtrukken med Traade af Silke, Faareuld, Bomuld, Kamelgarn, Lin- nedtraad, Hestehaar etc., hvilket enten skér ved Haandarbeide eller ved at væve Over- trækket paa Maskiner; dette fastholdes da ofte paa Knappernes Underside ved en lille Blikplade, hvorpaa Øiet er anbragt. Saa- danne Knapper f'orfærdiges ogsaa ved at over- trække Formen med et Stykke glat Silketøi, ligesom ogsaa Knapformene benyttes til de overtrukne Knapper, som Skrædderen selv forfærdiger af det samme Stof, hvoraf et Klædningsstykke bestaar. De ikke over- spundne Knapper forfærdiges af alle Slags Metaller, dels glatte og dels med iprægede Mønstere, eller med Vaabner, Bogstaver, Nu- mere, saasom Livrée- og Militairknapper. Endvidere har man dem hule, sædvanlig halv- kugle- eller kugleformede og bestaaende af to Stykker sammenloddet Messingblik. Af presset Horn forfærdiges der ligeledes mange Knapper, ofte med Mønstere, som efterligne Overtrækket paa de overspundne; endvidere af Perlemor, Cocosnødder, Porcellain, Glas, Agat og lignende Stene. Guldarbeiderne for- færdige ogsaa Knapper af Guld og Sølv, mest til Skjorte- og Manchetknapper. En særegen Art ere Knapper uden Øine, men med Huller i Midten. De forfærdiges sædvanlig af Tin eller Ben. De almindelige Knapper til Klæder forfærdiges mest i egne Fabriker, af hvilke der findes mange i Tyskland, Eng- land og Frankrig. Birmingham i England forsynede tidligere hele Verden med Metal- knapper af alle Slags og har endnu betyde- lige Fabriker. I Frankrig har Fabrikationen af Knapper taget et stort Opsving i de sidste 10 Aar som en Følge af de større og forbed- rede mechaniske Apparater, som anvendes dertil; man anslaar de dermed beskæftigede Arbeideres Antal til 30,000 Personer, hvoraf to Trediedele Qvinder og Børn. Fra Paris erholdes en Art Knapper, som bestaa af en