Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Knaps. 414 Kniplinger. Emaillemasse og haves i flere Størrelser hvide, farvede eller mønstrede; de benyttes mest til Besætning paa Dameklæder og ere komne meget i Brug paa Grund af deres smukke Udseende, Varighed og yderst billige Pris. Knaps kaldes i England et grovt ul- dent Stof, mest af blaa Farve, til Matros- klæder. Kniplinger. T. Spitzen, Kanten, Fr. Dentelles, Points, E. Laces, kalder man line, baandagtige, forskjelligt mønstrede og af mere eller mindre langt fra hverandre lig- gende Traade bestaaende Strimler, som for- færdiges af meget fin Linnedtraad ved et eiendommeligt Haandarbeide, Knipling, og som navnlig anvendes til Eorziring af Klæd- ningsstykker. Disse ere de ægte, kniplede Traadkniplinger, som oprindelig tilvirkedes i Nederlandene, hvorfra Kunsten red deres Forfærdigelse i Aaret 1561 af en rig Bjerg- værksbesidders Hustru i Annaberg i de sach- siske Erzgebirge blev indført dertil. Siden den Tid have mange Tusinde Mennesker af alle Aldere og begge Kjøn i Egnene ved Erz- gebirge og det østlige Voigtland været be- skæftigede med denne Industri, dels som udelukkende Haandtering og dels som et Bi- erhverv. Tidligere kjendte man kun syede Kniplinger. Ved udvandrede Bjergfolk blev Kniplekunsten efterhaanden forplantet til Bøhmen, Harzen og flere Egne i Tyskland, ligesom ogsaa til det nordlige Frankrig, Danmark, Schweiz etc. Desuden dreves den i stor Udstrækning i Belgien, hvor den brag- tes til størst Fuldkommenhed, saa at de bel- giske Kniplinger endnu overgaa de erzge- birgske baade i Skjønhed og Varighed. Til de kniplede Kniplinger anvender man i Re- gelen yderst fin, haandspunden Linnedtraad, som forfærdiges smukkest og finest i Bel- gien, hvorfra man derfor ogsaa tildels erhol- der den i Sachsen og Bøhmen. Nu bruger man dog ogsaa dertil engelsk Traad af Lin- ned Maskingarn, ligesom ogsaa meget engelsk Bomulds Maskintraad ; navnlig benytter man næsten almindelig den sidste i Bøhmen. De i Belgien kniplede linnede Kniplinger, som i Almindelighed benævnes Brabanter-Kniplin- ger, overgaa de erzgebirgske baade i Hvid- hed, Glans og Fasthed; Mønstrene i samme frembringes eller fuldstændiggjøres ogsaa til- dels med Naalen. De fineste og kostbareste ere Brüsseler K. ; derefter følge de Mecheln- ske og de fra Valenciennes, Lille og flere Byer i Frankrig. Man forfærdiger disse Knip- linger i alle Bredder og med mere eller min- dre kunstige Mønstere, og deres Værdi er afhængig af Mønsterets Rigdom og Skjønhed, Traadens Finhed, Hullernes forholdsvise Mængde og Arbeidets Nøiagtighed og Pro- perhed. Kniplingen af disse Artikler er imid- lertid i den nyere Tid indskrænket betyde- ligt, dels ved syede, og endnu mere ved vævede Kniplinger. De første bestaa af en Bobinets- eller Kniplingegrund, hvori der er syet Mønstere med Naalen; de forfærdiges især i det nordlige Frankrig og Belgien, hvor man i Almindelighed kalder dem Points; desuden ogsaa i sachsiske Erzgebirge, Schweiz. Øvreitalien etc. Ved den i England gjort® Opfindelse at væve Mønstrene strax med i Blondegrunden ved Hjælp af Jacquardmaski- nen, ere dog ogsaa de syede Kniplinger næ- sten bievne fortrængte, og denne Opfindelse har i det Hele taget bevirket en stor Foran- dring i hele Kniplingsfabrikationen. Ma® frembringer paa denne Maade næsten alle Mønstere og efterhjælper dem undertiden med Naalen, og da man desuden anvender Bomuldstraad dertil, kunne de vævede Knip" linger fremstilles langt billigere end de knip- lede, hvorved den ringere Skjønhed og Hold' barhed rigelig erstattes til mange af de sæd- vanlige Anvendelser. Imidlertid er Kniplin- gen dog ikke ganske bleven undertrykt der- ved, navnlig i Sachsen og Bøhmen; thi dels giver den næsten uforgængelige Holdbarhed de kniplede Kniplinger et stort Fortrin freni- for alle andre Arter, og dels kunne særlig rige og store Mønstere, som næsten ganske bedække Grundstoffet, ikke frembringes red Vævning, og de saakaldte «ægte» Kniplinge1' holde sig derfor endnu stedse paa Markedet som en udsøgt Luxusartikel. De fleste Ma" skinkniplinger forfærdiges i England, Belgio og Frankrig, i hviket sidste Land Fabrika- tionen hovedsagelig er concentreret i An' vergne, Loraine, Normandiet og Alençon, son* er Sædet for den Sort Kniplinger, der kalde3 Point de France (point lace). I Frankrig omfatter Fabrikationen saavel Bomuld son1 Linned, Uld og Silke; den beskæftiger ben- ved 200,000 Qvinder, som fortjene 1 à l’h Francs om Dagen. Forbruget er meget stort i selve Landet; men der udføres desuden mange Kniplinger til Nordamerika, Brasilien? Tyskland, Italien, England og Rusland, lige' som ogsaa til Orienten og engelsk Indien- Paris er Centrum for hele denne Industri. En Art stærke linnede Kniplinger, soni man undertiden anvender til Forziring a! Sengetæpper, kniples endnu meget, navnlig 1 Bøhmen, og lignende Arter ordinaire sorte eller hvide Kniplinger af stærk Traad til Be- sætning af Klæder og Hovedpynt forfærdiges mest til Indlandets Forbrug i flere Egne æ Sachsen, Bøhmen, Tyrol, Ungarn etc. For ikke mange Aar tilbage kom der i Handelen fra Frankrig de sorte, uldne, saakaldte M<p hatrkniplinger, som nu ogsaa forekomme1 andre Farver og som kniples af fin, glinsende Mohairtraad af den sydamerikanske Kamel- geds Haar. De have Lighed med sorte Silke- kniplinger, have en meget aaben Grund og store, fulde Mønstere. Undertiden blive og- saa kun Mønstrene kniplede og derpaa syede paa en fin maskinvævet Blondegrund ; de kal- des da Applicationskniplinger. Silkekniplm' ger, som i Regelen ere sorte eller hvide? kun sjelden brogede, kaldes Blonder. D® blive enten kniplede eller forfærdigede med Naalen af raa Silke med Indlæg af stærk Silke, idet Mønsteret sys paa en fin lvnip' lingegrund, eller ogsaa blive de vævede; og- saa har man Applicationsblonder. hvis Møn- stere ere kniplede og derpaa befæstede med Naalen paa en fin Grund. De forfærdiges i