Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Knive. 415 Kobber. mange Arter, navnlig i Paris og Omegn, ligesom ogsaa i Mailand, Genua, Venedig etc. og tidligere ogsaa i de sachsiske Erzgebirge. Men ogsaa de kniplede og syede Blonder ere nu næsten fortrængte af de engelske vævede Silke-Maskinkniplinger, og navnlig ere de hvide nu ikke længere saa yndede som tid- ligere. — Den fine Hørtraad, som benyttes til Knipling, haves af forskjellig Tykkelse; ßen fineste forfærdiges kun i Belgien i og omkring Gent, Kortryk, Meclieln etc. af meget fint Haandspind, som ikke kan spindes saa fint noget andetsteds. Man forfærdiger ogsaa god Kniplingetraad i Sachsen og Bøhmen. Knive af alle Slags forfærdiges nu i de fleste Lande, de fineste og bedste dog endnu stedse i England, hvor der navnlig findes mange store Knivfabriker i Birmingham, Sheffield, Woodstock, London etc., hvor der flog ogsaa fabrikeres mange billige, ordinaire Knive, navnlig til den oversøiske Handel. I Tyskland har denne Fabrikation i den nyere Tid hævet sig meget, navnlig paa Grund af Varernes større Billighed. Hovedplad- serne for den tyske og østerrigske Kniv- fabrikàtion, navnlig for ordinare og Mel- lemsorter, ere Solingen, Bemscheid, Schmal- kalden, Suhl, Nürnberg, Karlsbad, Wien, Gratz etc.; de finere Sorter, saasom chirur- giske Instrumenter, Radérknive etc., forfær- fliges hyppigere i de særegne Værksteder end 1 de store Fabriker, mon staa derfor ogsaa i høiere Pris paa Grund af den større Ga- ranti for Varens Godhed, der haves i en en- kelt Mands Navn, end om den var en Fa- hrikvare. De franske Knive ere vel zirlige °g elegante, men kunne i Eegelen ikke maale sig med de engelske med Hensyn til Solidi- tet og Slibning; de fleste Fabriker findes i Chatellerault (især for fine Arbeider), Paris, Nogent, Rouen etc. Knopper, T. Knoppern, Fr. Gallons, E. Acorn galls, ere ligesom Galæblerne Ud- yasxter, der fremkomme paa Egetræerne, dog ikke paa Bladene og Stilkene, men paa de ünge Frugter, og ligeledes ved Stikket af et Insect, Cynips linerens calycis; dog har man bemærket, at de ogsaa kunne danne sig, naar Ae unge Frugter springe op som en Følge af stærk Sommervarme og Fugtighed, og den nf Saaret udflydende Saft størkner i Luften. Beere uregelmæssig dannede, gulbrune, kan- tede, piggede og indtil 4% Ctm. i Gjonnem- snit. De fremkomme hyppigst i Lande med et nogenlunde varmt Klima. De fleste komme fra Ungarn; men i gunstige Aar vindes der egsaa mange i Steiermark, Krain, Mähren, Dalmatien etc. De indsamles i September °g October, da de falde af Træerne. Hoved- hiarkedet derfor i Ungarn er Budapest; des- uden sælges mange i Oedenburg, Temeswar, Karlstadt etc. De indsamles af Landboerne og opkjøbes af omreisendo Handlende, som bringe dem til Byen eller ogsaa selv forsende flem til Italien eller andre Lande. De bed- ste ere de, som endnu indeholde Insectet; thi dersom de blive siddende paa Træet, ind- iti dette er krøbet ud, blive de lettere og tabe i Gehalt. Naar de blive ældre, tabe de ligeledes i Værdi, og de fra det sidste Aar ere derfor stedse de bedste. De indeholde 25 à 30 pCt. Garvesyre og anvendes derfor hyppig ligesom Galæbler i Garverierne og Farve- rierne; de indeholde mere Garvestof, men mindre Gallussyre end Galæbler og ere der- for mere anvendelige for Garverne end i Farverierne. Gode Knopper bør være meget haarde, sprøde, tunge, gulbrune, ikke gjen- nemborede af Insectet, uformelig piggede og kantede samt i Regelen lidt større end Gal- æbler. I Ungarn og Østerrig komme de i Handelen dels hele og dels malede (Knopper- mél); i sidste Tilfælde ere de imidlertid ikke sjelden forfalskede med værdiløse Stoffer. Ligeledes forfærdiger man nu, navnlig i Wien og Regensburg, ved Udkogning og Inddampning Knopperextract, som danner en fast, mørkebrun, glinsende Masse, som inde- holder tre Gange saameget Garvestof som en lige Vægt Knopper. — Under Navn af le- vantinske Knopper forhandles i Triest Va- loner eller Agerdopper (s. d.), som mest ud- føres fra Smyrna, Grækenland etc. over Havnene ved Middelhavet og ligeledes anven- des som Garve- og Farvemateriale. Kobber, T. Kupfer, Fr. Cuivre, E. Copper, er et fra de ældste Tider kjendt og benyttet Metal, som efter Øen Cypern, hvor- fra det fortrinsvis erholdtes, erholdt Navnet Aes cyprium, hvoraf den latinske Benævnelse Cuprum havde sin Oprindelse. Det besidder en meget charakteristisk rødgul Farve, som man sædvanlig betegner med Kobberrødt, men som dog fremtræder i forskjellige Nuan- cer efter den Maade, hvorpaa det er frem- stillet. Det rene Kobber har fuldkommen Metalglans, modtager meget let Politur og er overordentlig strækkeligt; det lader sig hamre, udvalse og trække til Traade, som besidde en høi Grad af Seighed; en Kobber- traad af 2 Millimeters Tykkelse brister først ved en Belastning af 280 Pund. Det hører til de strengtflydende Metaller, thi det smel- ter først ved 1100° C. eller en begyndende Hvidglødhede og har i smeltet Tilstand en grønagtig Farve ; ophedes det endnu stærkere, naar Luften har Adgang, forbrænder det med en grøn Flamme. Lader man smeltet Kob- ber afkøles langsomt, krystalliserer det i re- gelmæssige, firkantede Pyramider; ved en hurtigere Afkøling bliver det blæret og po- røst, hvorfor det ikke egner sig til Støbning. Dets specif. Vægt varierer efter dets Behand- ling imellem 8,48 og 8,96. Ved Gnidning antager Kobber en eiendommelig Lugt, lige- som det ogsaa har en særegen Smag. I tør Luft er det temmelig bestandigt, hvorimod det ilter sig meget hurtigt i fugtig Luft, hvorved det paa Overfladen først antager en mørkebrun Farve, der lidt efter lidt omdan- nes til det først sortegraa og derefter blaa- grønne, vandholdige, basisk kulsure Kobber- ilte Ir, som ofte urigtig kaldes Spanskgrønt; endnu hurtigere sker dette ved Tilstedevæ- relsen af sure Dampe. Da alle Kobberforbin- delser ere Gifte og Kobberkar have en saa udbredt Anvendelse, er det af Vigtighed at