Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kobber. 416 Kobber. vide, at Kobberets Iltning i Luften befordres meget ved organiske Syrer, saasom Eddike- syre etc., ved Fedt og Olier, ved Ammoniak og fortyndede Alkalier; det angribes endog- saa af kogsaltlioldigt Vand. Luftens Adgang er imidlertid væsentlig nødvendig dertil: holdes denne borte, indtræder der ingen Ilt- ning, og man kan derfor godt koge Melk, 01, Vin, Geléer, Frugtsafter etc. i blank po- lerede Kobberkar, naar man kun drager Om- sorg for, at de ikke afkøles eller blive hen- staaende deri, idet Dampene under Kognin- gen vil holde Luften ude, medens denne faar Adgang saasnart Dampudviklingen ophører. Naar Kobber ophedes med Adgang af Luft, antager det først paa Overfladen Regnbuens Farver og derefter, førend det endnu bliver rødglødende, overdrages det med et brunt Ilte, som lidt efter lidt gaar over til at blive sort og som ved Bearbeidningen falder af som Kobberhammerskjæl, Kobberaske, Kob- berbrunt eller Kjedelbrunt. Kobber er en meget god Leder for Varme og navnlig for ’ Electricitet, og det benyttes derfor meget til electriske og galvaniske Apparater. I con- centreret varm Svovlsyre opløser Kobber sig under Udvikling af Svovlsyrling til svovlsurt Kobborilte, i Salpetersyre let til salpetersurt Kobber, men i Saltsyre kun langsomt, naar Luften har Adgang. — Kobber forekommer meget hyppig i Naturen, dels gedigent, dels som Ilte, (den saakaldte røde Kobbermalm eller basisk kulsurt Kobberilte som Malachit og Kobberlasur, især i Sibérien, Chili, Peru, England etc.), og dels som Erts i Forbin- delse med Svovl (Kobberglans eller graa Kobbermalm, der indeholder næsten 80 pCt. Kobber, men kun forekommer sparsomt, og Kobberkis eller gul Kobbermalm); fremdeles i Forbindelse med Chlor, Selen, Bly, Sølv, Guld, Phosphorsyre, Arseniksyre, Kiselsyre, Svovlsyre, Chromsyre etc. Det gedigne fore- kommer i forskjellige Former krystalliseret, drue- træ- mos- eller traadformet, i tætte Masser, i Korn, undertiden ogsaa i store Blokke og Bullestykker, navnlig ved Katha- rinenburg i Sibérien, i Connecticut og ved Kobberminefloden i Nordamerika, i Nyholland, China, Japan etc. Det er sædvanlig næsten ganske rent og indeholder kun undertiden en ringe Iblanding af Guld eller Bly. — Af de forskjellige Kobbermalme ere følgende de vigtigste: Kobberkis, broget Kobbermalm, Fahlmalm, Kobberskifer, Rødkobbermalm, Kobberlasur og Malachit (s. d.). Udvindingen af Kobber af Malmene og Ud- skilningen af dets forskjellige Iblandinger, der er aldeles nødvendig for at gjøre det anvendeligt til at forarbeides, er forbunden med særlige Vanskeligheder og udfordrer som of- test en temmelig ■ vidtløftig Proces, som er forskjellig efter Kobbermalmenes Natur. Af de naturlige Kobberilter erholder man det ved Beduction med Kul og Tilsætning af Flusmidler i Schacht- eller Flammeovne; af svovlkobberholdige Malme ved Pokning, Stem- ning og Bistning, hvorefter de smeltes før- ste Gang. Herved udvindes dog, naar ikke Malmene ere meget righoldige, en Masse (Baasten), hvoraf kun Sten- og Jorddelene ere udskilte, og som navnlig endnu indehol- der Svovl og Jern. Baastenen bliver nu ristet og i Schaclitovne smeltet med kisel- holdige Mineralier, hvorved Jernet tildels udskilles som Slagge. Den udvundne saa- kaldte Kabbersten smeltes flere Gange med Sand og Kalk eller Silikater i Høiovne, udaf hvilke den flyder metallisk, men dog endnu blandet med Jern, Arsenik, Nikkel etc., un- dertiden ogsaa med Sølv, og denne Masse kaldes Sortkobber, der nu indeholder c. 90 pCt. Kobber. Dersom der indeholdes Sølv deri, tilsættes ved Smeltningen Bly, som da af drives deraf tilligemed Sølvet. Ved for- skjellige gjentagne Smeltningsprocesser med Kul ved Anvendelse af stærke Blæsebælge renses Kobberet nu videre for de fremmede Bestanddele og forvandles til Garkobber, Skivekobber eller Rosettekobber, der er for- met i runde Skiver af 30—45 Ctm. i Gjen- nemsnit. Disse udgjøre en Handelsartikel, men ere dog endnu ikke tilbørlig rene og strækkelige og kunne ikke smedes (ere over- gare), fordi de endnu indeholde Kobberilte, og de blive derfor paa Kobberværkerne eller i de Fabriker, som forarbeide Kobberet, endnu engang rensede ved Omsmeltning med Kul. Kobberet kaldes da hammergart og støbes i tykke Plader, som benævnes Hartstykker, og som blive udsmedede rødglødende under store Hammere til Plader eller Kobberblik. hvoraf Kobbersmeden forfærdiger sine for- skjellige Kar; til Kjedelbunde og lignende Gjenstande smeder man hule Skaale af for- skjellig Størrelse (Bundkobber). Ogsaa for- færdiger man af det hammergare Kobber valset Kobberblik, Kobbertraad og Kobber- stænger, som anvendes til flere Slags Arbeide. Ved en gjentagen Smeltning bliver Kobberet undertiden yderligere renset, og det sælges da under Navn af raffineret Kobber. Cementkobber er en temmelig ren Sort Kobber, som udvindes af det Vand, der sam- ler sig i Kobberbjergværker, hvor der brydes Svovlkobbermalme. Dette Vand, som kaldes Cementvand, indeholder opløst Kobbervitriol, hvoraf Kobberet afsætter sig paa deri ned- lagt blankt Jern. Paa denne Maade blive ogsaa Jerngjenstande overdragne med Ce- mentkobber, og desuden benyttes ogsaa Ce- mentvandet til Fabrikation af Kobbervitriol og Bjergblaat (s. d.). Chemisk rent Kobber erholder man i compacte Masser ved Sønder- deling af en Kobberopløsning ved Hjælp af den galvaniske Strøm, hvorved det metalliske Kobber afsætter sig ved den negative Pol; paa denne Udskilning af Kobberet beror Galvanoplastiken. Som et fint, rødt Pulver erholder man ligeledes chemisk rent Kobber ved Beduction af Kobberilte i ren Brint under en jevn Hede. Efter den Form, hvorunder det uforarbei- dede Kobber fremtræder, adskiller man føl- gende Sorter: a) Rosettekobber, ujevne, blæ- rede, hullede, runde Plader af forskjellig Tyk- kelse, mørkt kobberrøde, hist og her gult eller broget anløbne; efter Renheden skjelner man imellem 3 Sorter, hvoraf den bedste