Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kobber. 417 Kobber. Nr. 1 anvendes til Traad, pletterede Sager etc., imedens de ringere Sorter Nr. 2 og 3 sædvanlig benyttes til Legeringer, b) Plade- kobber, c) Stangkobber, d) Taffelkobber, e) kornet Kobber, og f) Cementkobber. — Efter Productionsstederne gives Kobberet tilsvarende Navne; det japanesiske K., som forekommer i 18 Ctm. lange, fingertykke, paa den ene Side flade, paa den anden runde Stykker af en glinsende rosenrød, i Lakrødt spillende Parve og med et mere rødt og kornet Brud end andre Kobbersorter, er af fortrinlig Qva- litet; det gaar mest til Ostindien og China, men kommer undertiden ogsaa til Europa. I England forsøgte man i sin Tid at eftergjøre det og sendte det til Ostindien; men da det var af betydelig ringere Qvalitet end det ægte, havde denne Speculation ingen Frem- gang. Enkelte Arter deraf, navnlig det fra Sorango, skulle være guldholdige. — Paa Nyholland findes der meget rige Kobbermi- ner, som levere særdeles godt Kobber og som tidligere dækkede en stor Del af det europæiske Behov; i den nyere Tid er Bear- beidelsen af disse Miner imidlertid bleven forsømt som en Følge af Opdagelsen af Guld- leierne. — Tyrkisk Kobber kommer fra Lille- asien over Konstantinopel og Smyrna, i fir- kantede Blokke paa c. 60 Pund og dels al rød, dels af graa Farve. Det første, som ogsaa kaldes Toka- eller Tokatkobber, har en meget levende, næsten mønnierød Farve og er on af de bedste Kobbersorter; det graa er af meget ringere Qvalitet og sædvanlig blandet med Jern, Bly og Svovl. — Peruansk og chilensisk Kobber, som undertiden kom- mer til Europa i Hade Kager, er sædvanlig skjørt, sortagtigt og svovlholdigt og egner sig derfor ikke til Fabrikation af Messing. Det Samme gjælder om det mexicanske, der ligesom de andre sydamerikanske Sorter mest gaar til Nordamerika, hvor der dog ogsaa i den nyere Tid har udviklet sig en ikke ube- tydelig Kobberproduction. — I Europa vin- des det meste Kobber i England; det udmær- ker sig ved Benhed og Strækkelighed, saa at det er anvendeligt til enhver Bearbeidelse. Den største Del, omtrent 4/5 af hele Qvanti- teten, leverer Cornwallis; desuden findes det i Wales, Derbyshire, Devonshire og Irland. Det kommer i Handelen i store, firkantede Tavler, af hvilke de tynde ere mindre smi- dige end de tykke; desuden ogsaa i Korn, der enten ere ujevne og fjerformede eller glatte og bønneformede, og af hvilke de før- ste mest forarbeides til Messing og de sidste til Traad. — Ogsaa i S verig vindes der tem- melig meget Kobber, navnlig paa de store Bjergværker i Åtvidaberg i Østergothland og ved Fahlun (Stora Kopparberget), fremdeles yed Garpenberg i Dalarne, Nya Kopparberget i Westmanland, Tunaberg i Sødermanland, Gustavsberg i Jemteland og fl. St. S verigs Kobberproduction udgjorde i 1868 over 48,200 Ctr., hvoraf over Halvdelen, nemlig c. 25,700 Ctr., tilvirkedes i Åtvidaberg og 15,500 Ctr. i Fahlun, livor der allerede i Aaret 1600 vandtes c. 15000 Ctr. — Det svenske Kob- ber udføres i Mængde til Tyskland, England, J. Hjorth: Yarelexikon. Frankrig etc., dels som Kosettekobber i ure- gelmæssige, blærede og hullede Skiver af 1—4 Ctm. Tykkelse og dels i Plader. Det anvendes mest til Messing og til Traad. I en undersøgt svensk Kobberplade fandtes der 98,65 pCt. Kobber og 0,75 pCt. Bly foruden lidt Jern og Sølv. — Norge har flere Kob- berværker, af hvilke det betydeligste er Bør- aas i Nærheden af Trondhjem. Det norske Kobber er mindre rent, men egner sig godt til Kanonstøbning, da det er meget haardt. — Rusland producerer meget og fortrinligt Kob- ber, navnlig paa Værkerne i Ural, som dels tilhøre Kronen og dels Private; Sorterne betegnes i Begelen med Grubebesiddernes Navne, saasom Kronkobber, Demidoff, Gregori etc. Tidligere kom ogsaa undertiden russi- ske Kobbermønter i Handelen som Kobber (Copekkobber), i hvilke Kobberet var meget fint og navnlig egnede sig til Traadtrækning ; forhen indeholdt ogsaa alle russiske Kobber- mønter lidt Guld. — I Ungarn produceres der ligeledes meget Kobber, hvoraf der ud- føres ikke ubetydeligt baade til Østerrig og til andre Lande, dels som Bosettekobber og dels i regelmæssige runde Skiver af 30 Ctm. Tværsnit og 6 Ctm. Tykkelse. Ligesom det i de øvrige østerrigske Stater udvundne Kob- ber er det dog ikke ganske rent, hvorfor Østerrig ogsaa indfører bedre Sorter fra Ud- landet. Cementkobber forfærdiges ligeledes i Ungarn. — Frankrig og Spanien producere ikke nok til deres eget Forbrug og maa der- for ligeledes indføre udenlandsk. Det syd- franske fra Chessy ved Lyon og fra Besançon er bekjendt for sin Blødhed, Benhed og Strækkelighed og benyttes især til pletterede Varer. — I Tyskland vindes der Kobber af forskjellig Godhed flere Steder, saaledes i det Mansfeldske, paa Harzen, i Sachsen, Øvre- schlesien, Hessen etc.; i Almindelighed er dog det tyske Kobber af ringere Qvalitet, saa at man ogsaa i selve Landet foretrækker det udenlandske til finere Arbeider og mest benytter det indenlandske til Kjedler, Bund- stykker etc. Der gjøres betydelige Forretninger med Kobber i de fleste Søstæder, navnlig i Ham- borg og Amsterdam, hvortil det kommer fra Productionsstederne dels raat og dels forar - beidet til Blik eller Bundstykker. Ogsaa gammelt brugt Kobber, navnlig Kobberblik, som har været benyttet til Skibsforhudning eller til Tagbedækning, er en gangbar Han- delsartikel. Den aarlige Production af Kob- ber anslaas til; England . .500,000 Ctr. Chili ...300,000 — Nordamerika.... ...280,000 — Busland Lapland ...100,000 — Tyskland . .. 90,000 — Østerrig ... 50,000 — Sverig ... 50,000 — Frankrig ... 40.000 — Belgien ... 20,000 — Norge ... 15,000 — Kobber forbinder sig med Ilt til Kobber 27