Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Kobber. 418 Kobberilte. forilte og Kobbertveilte ; med Brom, Chlor, Cyan, Svovl, Rhodan, Ferroeyan, Selen, Phosphor etc. Det han blandes med de fleste Metaller og danner med disse de mest i Brug værende Legeringer, af hvilke de vigtigste ere : Messing og Tombak, bestaaende af Kobber og Zink; Kanon- Klokke- og Speilmetal samt Gongons og Medaillebronce, alle bestaaende af Kobber og Tin ; Bronce til Statuer og det saakaldte Mannheimer- Gnid eller Semilor af Kobber, Tin og Zink ; Nysølv eller Argen- tan af Kobber, Zink og Nikkel; Britanniame- tal eller Argentin af Kobber, Tin og Anti- mon. Alle disse Legeringer ville findes nær- mere omtalte under deres resp. Benævnelser. Af Svovlforbindelserne findes Kobberfor- SVOvl naturligt som Kobborglans, ligesom de ogsaa kunne fremstilles ved al smelte Kobber sammen med Svovl. Alle Opløsninger af Kobber, navnlig med Syrer, ere giftige, hvorfor den største Forsigtighed er nødven- dig ved Brugen af Kobberkj edler etc.; alle Kobberkar, som anvendes til Kogning, bør stedse være godt fortinnede. Som Modgift ved indtrædende Kobberforgiftninger anven- der man Melk, brændt Magnesia, Æghvide, ligesom ogsaa Jernpulver. — Som bekjendt benyttes Kobber, navnlig som Blik, til Kjed- ler, Pander og andre Husholdningskar, til Skibsforhudning, Tagbedækning, Knaldhætter, Kobberstikplader, til Maskindele og forskjel- lige physikalske Apparater, til pletterede Luxusgjenstande etc., ligesom ogsaa til Møn- ter; desuden bruger man det til Fabrikation af uægte Guld- og Sølvtraad, til Folie, og i Nutiden anvendes navnlig megen Kobber- traad til de electriske Telegrafledninger. Meget vigtig og hyppig er ogsaa dets An- vendelse til Blanding med andre Metaller; thi det tilsættes ikke alene til alt møntet eller paa anden Maade forarbeidet Guld og Sølv, men det er ogsaa som ovenfor om- talt, Hovedbestanddelen af de fleste Metalle- geringer. En meget udstrakt Anvendelse fin- der det i Galvanoplastiken; endvidere benyt- tes det til Fabrikation af Kobbervitriol, Spanskgrønt og flere andre grønne og blaa Farver. Fremdeles tilberedes deraf flere Salte, som bruges til Farvning og Trykning, til Fyrværkerier, til chemisk Brug og til andre Øiemed, tildels ogsaa i Medicinen ; de af disse i Handelen sædvanlig forekommende Artikler ville findes anførte nedenfor. Danmark indførte i Aaret 1878 af forar- beidet Kobber og Messing: c. 140,000 Pd. Plader og Blik, hvoraf c. 77,000 Pd. fra Eng- land; c. 186,000 Pd. Traad og Søm, ligeledes mest fra England, c. 110,000 Pd. pletterede, lakerede, forgyldte og forsølvede Varer, samt c. 190,000 Pd. Gjørtler- og Blikkenslagerar- beide ; der udførtes i samme Aar her fra Lan- det c. 34,000 Pd. Traad og Søm af Messing og Kobber, mest til Preussen. S verig indførte i 1876 af raat Kobber 330 Ctr., Garkobber 128 Ctr., Kobberplader 6,000 Ctr., imedens Udførselen fornemmelig bestod i c. 9,000 Ctr. Garkobber og 303 Ctr. Kob- berplader. — Norge indførte i samme Aar 216 Ctr. raat Kobber og over 20,000 Ctr. Kobber i Plader, Stænger, Bolte etc. ; Udfør- selen udgjorde c. 7,800 Ctr. Garkobber og 9,800 Ctr. gammelt Kobber. Indførselen til Norge i Aaret 1879 udgjorde 3255 Kilo raat Kobber og 864,820 Kilo Plader, Bolte, Stæn- ger etc., og Udførselen derfra 540,110 Kil. Garkobber og 614,770 Kil. gammelt Kobber. Kob berìlli!il eller alunholdig Kobber- vitriol (Cuprum aluminatum, Lapis divinus), T. ogsaa Augenstein, tilberedes vod Sammen- smeltning af lige Dele Kobbervitriol, Alun og Salpeter med 1ji 6 Campher; det anvendes i Medicinen. Kobberblaat s. Bjergblaat. Kobber, eddikesurt s. Spansk- grønt. Ko bberfarver. Kobber har den Egen- skab at danne en Række Forbindelser, som udmærke sig ved en smuk Farve og som der- for anvendes til Maliug. Hertil høre : Bruns- viger-Grønt, Bjerggrønt og Bjergblaat, Bre- mer-Grønt, Bremer-Blaat, Casselmans-Grønt, Mineralgrønt, Schweinfurter-Grønt, Olieblaat, Gentelesgrønt, Spanskgrønt og ægyptisk Blaat, hvilke alle ville findes beskrevne som særlige Artikler. Kobberf orilte (Cuprum oxydulatuw) forekommer i Naturen som Rødkobbererts og fremstilles kunstigt ved at gløde Kobberilte og Kobberblik sammen. Af lysere, smuk teglstensrød Farve erholder man det paa vaad Vei ved Kogning af en klar Opløsning af Kobbervitriol i Kalilud i Overskud med Melkesukker; paa denne Fremstillingsmaade beror den qvantitative Bestemmelse af Suk- ker (s. d.). Det, som er fremstillet ved Glød- ning, danner et krystallinsk, mørkecarmoisin- rødt Pulver, medens det, som er tilberedt paa vaad Vei, er et amorpht, lyst kobberrødt. næsten mønnierødt Pulver. Det anvendes navnlig til Fabrikation af det røde Rubin- glas, da det farver Glasflusser røde. Kobbergrønt s. Bjerggrønt. Kobberilte-Ammoniak, flygtigt eller flygtig Kobbertinctur (Tinctura Vene- ris volatilis) er et mørkeblaat Fluidum, som tidligere' anvendtes i Medicinen; det tilbere- des ved Digestion af Kobberfilspaan i Sal- miakspiritus eller ved at opløse Kobberilt0 deri. Robberilte - Ammoniak, basisk svovlsurt, {Sulphas cuprico - ammoniac^ Cuprum sulphuricum ammoniatum) erholdes ved at opløse svovlsurt Kobberilte i Ammo- niak, hvorved der fremkommer en smuk blaa Vædske, som ved at blandes med sin dob- belte Vægt Spiritus udskiller den ovennævnte Forbindelse som et mørkeblaat, krystallinsk Pulver eller smaa smukt mørkeblaat farvede Krystaller, der ere letopløselige i Vand tu en Vædske, som har den Egenskab at opløs® Plantecellestof, Bomuld, Papir og Lærred til en slimet blaa Vædske; man benytter den derfor i den analytiske Chemi til at adskifi0 Uld- og Bomuldsstoffer. Kobberilte, arseniksyrlet s. Scheeles Grønt. Kobberilte, eddikesurt s. Spansk- grønt.