Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Kobberilte. 419 Kobolt. Kobberilte, kulsurt (Carbonas cupri- cus, Cuprum carbonicum) forekommer i Na- turen som Malachit og Kobberlasur (s. d.), men tilberedes ogsaa ved at fælde eri Opløs- ning af Kobbervitriol eller et andet Kobber- salt i Vand med kulsurt Kali og udvaske og tørre Bundfaldet. Det er et smukt, lysegrønt, giftigt Pulver, som anvendes til at frem- bringe blaa Ild i Fyrværkerier; det naturlig forekommende benyttes ogsaa som Malerfarve under Navn af Mineralgrønt. Kobberilte, saltsurt s. Kobbertve- chlor. Kobberilte, sort (Oxydum cupricum, Cuprum oxydatum nigrum) er et fint, sort, i Syrer opløseligt Pulver, som tilberedes ved at gløde salpetersurt eller oxalsurt Kobberilte saalænge som der endnu udvikler sig røde Dampe. Det benyttes i Chemien til Frem- stilling af Kobbersalt og til organisk Elemen- tairanalyse. Glasflusser meddeler det en grøn Farve. Kobberilte, svovlsurt s. Vitriol 2. Kobberrocl s. Guldrod. Kobber, salpetersurt (Nitras cupricus, Cuprum nitricum) tilberedes ved Krystalli- sering af en Opløsning af Kobbervitriol i Salpetersyre og danner et blaat Salt eller smukke lasurblaa Krystaller af en høist mod- bydelig Smag og lienflydende i Luften. Man bruger det til Fyrværkerier og til Fremstil- ling af rent Kobberilte. Kobbersand, ogsaa kaldet Atakamit eller Areni!la, er pulveriseret Saltkobbererts eller Chlorkobber ; det forekommer i Gange i Chili og Peru, hvor det benyttes som Strø- sand og hvorfra det ogsaa undertiden forsen- des til Europa. Kobber, svovlsurt s. Vitriol. Kobbertvechlor (Chloretum cupri- cum, Cuprum muriaticum) erholdes ved at opløse Kobberilte i Saltsyre eller Kobber i Kongevand og fordampe Opløsningen til Kry- stallisation. Det krystalliserer i smaragd- grønne Naale, er uden Lugt og af en skarp metallisk Smag, henflyder i Luften og er let opløseligt i Vand og Spiritus. Det anvendes i Chemien og Galvanoplastiken. Det fore- kommer naturligt som Atakamit i Chili og Peru i Forbindelse med Kobberilte. Denne Forbindelse kan ogsaa fremstilles kunstigt ved at behandle Kobberblik med Saltsyre eller Salmiak og kommer i Handelen som en grøn Malerfarve under Navn af Brunsviger- grønt. Kobbervand \ c, Vi+t.!nI Kobbervitriol / s‘ v,tri01* Kobolt (Cobaltum metallicum) T. Ko- balt, Zaffer, Fr. og E. Cobalt, er et staal- graat, i det Eødlige spillende, meget skjørt og haardt, livlig glinsende Metal, som lader sig polere; det skal være smidigt, strække- ligt, magnetisk og overgaa Jernet i Seighed. I tør Luft forandrer det sig ikke, i fugtig iltes det efterhaanden ; det smelter tørst ved en meget høi Temperatur og har en Vægt- fylde af 8,5—8,7. Af fortyndede Syrer an- gribes det langsomt, hurtigere af Salpeter- syre eller Kongevand. Det forekommer mest i Forbindelse med Arsen som Speiskobolt, eller med Arsen og Svovl som Koboltglans; det første har en tinhvid eller staalgraa Farve, en spec. Vægt af 6,4—6,6, indeholder fra 5—28 pCt. Kobolt og forekommer i Hes- sen , i ' sachsiske Erzgebirge, i Ungarn, Schwarzwald etc. Det indeholder undertiden ogsaa Nikkel og Spor af Jern. Glanskobolt har en sølvhvid Farve med et svagt rødt Skjær, en Haardhed = 5,5 og en Vægtfylde = 6,2, et musklet og ujevnt Brud og giver en graaligsort Streg; det indeholder 30—40 pCt. Kobolt. Det forekommer dels som ind- voxede Krystaller og dels som indsprængte Partier paa Leier i de ældste Bjerge. Det findes hyppig i Norge, navnlig i Heggen og Snarum Sogne, samt ligeledes i Sverig ved Tunaberg og i ringere Mængde i Schlesien. Foruden disse to hyppigst forekommende Koboltmalme gives der endnu andre af meget forskjelligt Udseende, saasom Jordkobolt, som er sort og er en Forbindelse af KoboltUte med Manganilte og noget Vand; Rød Kobolt- blomst eller Koboltglimmer i naaleformede, carmoisinrøde Krystaller etc. — Kobolt vin- des ved Reduction af dets Ilte med Brint eller Kul; i ren Tilstand kommer det kun sjelden i Handelen. Hvad man i Alminde- lighed kalder Kobolt, er de forskjellige Ko- boltmalme, som snart sælges i aldeles raa Tilstand og snart først efter forudgaaende Eøstning. Paa Forlangende levere de sach- siske Blaafarve værker, hvoraf Værket Pfan- nenstiel ved Aue er et af de mest bekjendte, metallisk Kobolt i Form af smaa Tærninger, og fra Iserlohn kommer det i Handelen i Form af Barrer. — Koboltmalmene ere af ikke ringe Vigtighed i technisk Henseende, da der fremstilles en Eække forskjellige Farver deraf. De sachsiske Blaafarveværker levere røstet Kobolterts i forskjellige Sorter i Handelen under Navn af Safflor (Zaffer); det betegnes efter dets Renhed enten som ordinairt med SO, mellemfint med MS og fint med FS og FFS, og er stedse af et bestemt Indhold. Det forsendes i Fade paa 1 og '/2 Ctr., som ere forsynede med Værkernes almindelige indbrændte Mærke. Paa andre Blaafarvevær- ker tilsætter man hyppig Safflor med Qvarts- sand og tager ikke tilbørligt Hensyn til de forskjellige Sorters ensartede Beskaffenhed. Samtlige Koboltmalme give smeltede med Potaske og Sand et blaat Glas, hvis Farve er desto dybere, jo rigere Malmen har været paa Kobolt. I fintmalet Tilstand danner saa- dant blaat Glas Smalte eller blaa Farve, hvoraf den reneste kaldes Kongeblaat; et grovere Pulver giver Strøblaat eller Strø- sand. Af Saffloret udvindes Koboltfarverne, af hvilke de vigtigste ere Koboltultramarin, Koboltgult, Koboltgrønt eller Rinmanns Grønt, Cøruleum og Cølin, fremdeles Koboltviolet og Koboltbronce. — Den meste raa Ko- bolterts kommer i Handelen fra Ungarn og Sverig. Fra Nord- og Sydamerika komme ligeledes Koboltmalme, som dels bestaa af Jordkobolt og dels af andre Slags, saasom Chilikobolterts, hvoraf der indføres meget til England. 27*