Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kogleax. 421 Kommen. Schlüsselblume, den bekjendte, i tørre Løv- skove og paa Enge voxende Plante, forekom- mer vildvoxende hos os med smukke, gule, skjærmstillede Blomster. Blomsterne, som i frisk Tilstand have en behagelig, honningag- tig Lugt og en sødlig Smag, ere tidligere hievne anvendte i Apothekerne under Navn af Flores Primulæ veris som et sveddrivende Middel. Ogsaa tilbereder man deraf, navnlig i England, en Slags Yin ved at hælde ko- gende Vand paa de friske Blomster, tilsætte Sukker, Citronsaft, Citronskaller, Æghvide og (tjær. Andre Arter ere Auriklen (P. Au- ricula), bekjendt som Haveplante og P. si- nensis som Potteplante med smukke Blomster. Kogleax (Scirpus) T. Binse, er en Slægt af Halvgræsser med langstrakte eller ægformede Ax. De voxe i hele Europa paa fugtige Steder og benævnes hos os ofte Siv eller Pæk. En af de vigtigste Arter er Sø- Kog Ieax, S. lacustris, en 2 à 3 Meter liøi Plante, som voxer i Vandet ved Sø- og Aa- bredder og hvis Stengier anvendes til Flet- urbeider, Maatter, Stavtøi for Heste, som Tætningsmateriale for Bødkerarbeide, til Flaskehylstre, etc. ; ogsaa kunne de brændes og anvendes til Kobbertrykkersværte. Mar- ven skal finde Anvendelse i Papirfabrikatio- nen. Andre Arter ere Strand-Kogleax, S. maritimus, Skov-K., Sump-K., rødbrun K. etc. De fleste Arter have ringe Værdi som Foderplanter, men anvendes ofte til Strøelse, til Tækning og undertiden som Brændsel. Kogsalt s. Salt. Kohaar s. Fæhaar. Kohuder s. Huder og Læder. Koipuskind s. Nutriaskind Kokkelskorn (Fructus eller Semen Coccnli, Cocculi indici, orientales eller Le- vantici) T. Kockelsbeeren, Fischkörner, Läu- sekörner, ere de mørkebrune, rynkede Frø af den i Østindien, navnlig paa Malabar vox- ende Anamirta Cocculus, en klattrende Busk, hvis Grene ofte blive 10—13 Meter lange. Frugterne ere i Begyndelsen hvide, derpaa røde og tilsidst sort purpurrøde; de ere saa store som Laurbær og have under den tynde, seige Skal en nyreformet, todelt, smudsig gulagtig, giftig Kjærne af en yderst bitter og heftig brændende Smag. Man benytter dem i pulveriseret Tilstand som Middel mod Fus; undertiden anvendes de ogsaa til at bedøve Fisk for lettere at fange dem; men Nydelsen af saadanne Fisk kan ofte have skadelige Følger. Med stor Samvittigheds- løshed har man ogsaa stundom benyttet dem ved Ølbrygning for at gjøre Øllet stærkere og mere berusende. Det deri indeholdte gif- tige Stof, Cocculin eller Pikrotoxin, virker ligesom Strychnin og er et meget giftigt Alkaloid, der krystalliserer i gjennemsigtige F aale og Blade; det har ingen Lugt, men smager meget bittert. Af Skallerne udvin- des_ Menispermin, som danner bittre, hvide, nrsidede Prismer. I Kjærnerne indeholdes en Mængde talgagtig Olie, hvoraf man i In- dien forfærdiger Lys. Kokosnødder s. Cocos. Kolkothar s. Brunrødt og Jernilte. Kolters kaldes undertiden i de tyske Nordsøhavne Fyrrebjelker af 4—5 Meters Længde. Kommen (Carum Carvi) T. Kümmel, Fr. Cumin, E. Caraway, Norsk Karve, er en toaarig Skjærmplante med c. % Meter liøi, kantet Stengel, flerdobbelt fjersnitdelte Blade og hvide, sjeldnere rødlige Blomster. Frug- ten modnes i August; den er sammentrykt fra Siden og forsynet med 5 traadformede, stumpe blege Bibber; den anvendes paa mange Maader i Husholdningen, i Bagerierne og Brænderierne, saasom til Kryderi paa mange Spisevarer, Ost, Brød etc., til Fabrikation af Kommenbrændevin og ligeledes i Medicinen som et mavestyrkende, vinddrivende Middel. Planten findes vildtvoxende paa høie Enge, ved Veje og Gjærdcr i hele Nord og Mellem- europa, ogsaa i Danmark ; for Frugtens Skyld dyrkes den hyppig, især i Thüringen, Bøh- men, Mähren, Polen, Busland, Italien, Dan- mark, Norge etc. Her i Landet dyrkes den mest paa Fyen, Ærø og flere Steder, dog ikke i stor Udstrækning; Indførselen af Kom- men til Danmark er imidlertid saa betydelig, at det uden Tvivl vilde være forbundet med Fordel at dyrke den efter en større Maale- stok end hidtil, især da den under heldige Yoxevilkaar her giver et meget godt Udbytte. — De betydelige Prisfluctuationer, som Kom- men er udsat for, eftersom Udbyttet af Hø- sten har været mere eller mindre godt, gjøre dette Frø til en ikke uvigtig Handels- og Speculationsartikel. Den Halleske og Thü- ringske Kommen ansés for at være den bed- ste. Den er stor, af lysebrun Farve, har en kraftig Lugt, og maa være saa fri for Støv som muligt; iigeledcs maa man paasé, at den ikke er blandet med Frø, der allerede har været benyttet og igjen er tørret, hvilket man kan kjende paa den sortagtige Farve og dens Mangel paa Smag. Den bøhmiske, pol- ske og russiske Kommen er sædvanlig min- dre og er mere sortagtig end den Thüringske. Den af Frugterne destillerede ætheriske Kom- menolie, Ætheroleum Carvi, er bleggul, lug- ter som Kommen og har en brændende Smag. Man tilbereder den enten af selve Frugterne, den saakaldte Frøkom menolie. eller af de ved Tærskningen affaldende Avner som Avne- olie, Ætheroleum Carvi e spicis. Den første anvendes navnlig i stor Mængde til Fabrika- tion af Kommenakvavit uden Destillation, ligesom den ogsaa bruges i Medicinen, ime- dens den sidste, som har en ubehagelig skarp Bismag og er betydelig billigere end hin, mest benyttes til ordinair vellugtende Sæbe; undertiden blandes den ogsaa imellem Frø- olien. Danmark indførte i Aaret 1877 c. 663,000 Pd. Kommen, og i 1878 c. 669,000 Pd., hvoraf c. 318,000 Pd. fra Lübeck, 296,000 fra Norge og 38,000 Pd. fra Preussen. Udfør- selen i hvert af disse Aar udgjorde kun c. 1300 Pd. Norge indførte i Aaret 1876 Intet, men udførte 2,178 Tdr. Kommen til en Vægt af c. 244,000 Pd. og en Værdi af c. 92,000 Kro- ner; af dette Qvantum gik 1911 Tdr. til