Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kommen. 422 Koraller. Danmark. I 1879 udførtes 233,200 Kilo værd à 0,55 Kr., hvoraf omtrent 2/3 til Danmark og V8 til Hamborg, næsten Alt fra Chri- stiania. Sverig indførte i 1876 kun c. 6000 Pd. Kommen, men udførte c. 150,000 Pd., hvoraf c. 131,000 Pd. til Lübeck. I 1878 indførtes 5,600 Pd. og udførtes 69,200 Pd. til en Værdi af 11,760 Kr., hvoraf 53,100 Pd. til Lübeck. Kommen, romersk, Malteser, neapo- litansk eller Alikante, s. Spidskommen. Kommen, sort (Nigella sativa) T. Schwarzkümmel, er en i det sydlige Europa og Orienten vildvoxende og i flere Egne af Tyskland (i Thüringen, ved Magdeburg, Gotha, Halle, Bamberg etc.) dyrket énaarig Plante med femdelte Frøkapsler, som inde- holde en Mængde mat sorte, skarpt trekan- tede og netformet rynkede, omtrent V4 Ctm. lange Frø. Disse have en stærk, krydret, cajeputagtig Lugt og en olieagtig sød, om Kommen eller Sassafras mindende Smag. Under Navn af Semen Nigellæ eller Melanthii anvendes de i Medicinen, mest af Dyrlæger, ligesom de ogsaa benyttes til Snustobak. Kongebarlt s. Chinabark. Kongeblaat kaldes oftere den finere Smalte, som navnlig erholdes fra Holland, hvor den sædvanlig tilsættes Indigo for at forhøie Farvens Intensitet; den er mørk og kraftig og benævnes undertiden Azurblaat. Koitgebregne eller Druebregne (Os- munda regalis) er en 11ji à 1 ]/2 Meter høi, smuk, i det nordlige Europa voxende Bregne, der dyrkes som Prydplante. Kongogult er malet Auripigment (s. d.) ; det anvendes som Malerfarve, men kan godt undværes og bør helst ikke bruges paa Grund af dets Indhold af Arsenik. Et fint Chromgult af en livlig Farve betegnes lige- ledes med dette Navn, der undertiden ogsaa bruges om Blyilte (Massicot). Koügchvädt er Navnet paa en hvid Farve, som benyttes til Miniaturmaleri og som basisk salpetersurt Vismuthilte. Kongeljs (Verbascum Thapsus) T. Königskerze, Himmelskerze, Wollblume, er en paa tørre, sandede Steder voxende toaarig Plante med tykke, store, ægformede, filtede Blade, 60—130 Ctm. høie Stengier, der lige- ledes ere beklædte med en hvidgul Filt, og gule Blomster, der ere samlede i lange, ax- formede Klaser og have et filtet Bæger; hos os voxer den hyppig paa Lolland, Falster, Bornholm og i det sydlige Fyen. Blomsterne have en behagelig, sødlig Lugt og Smag, og anvendes i Medicinen under Navn af Flores Verbasci som et slimet, mildt pirrende, vand- drivende Middel, især som Brystthé; de maa indsamles i tørt Yeir saasnart de aabne sig og uden det grønne Bæger, tørres hurtig, have en smuk guldgul Farve og behagelig Lugt og være ganske tørre; dernæst maa de opbevares paa et aldeles tørt Sted og i tæt- lukkede Beholdere, da de ellers blive graa og værdiløse. — Ogsaa af andre Arter Kongelys, saasom uldbladet K., V. Thapsisforme, der er almindelig paa Sjælland, indsamles Blom- sterne til lignende Brug ; Blomsterne af denne Art ere de største og smukkeste. Ligeledes af V. phloinoides, som voxer i Mellem- og Syd-Europa, indsamles Blomsterne. De Blom- ster, som holde sig bedst, ere de ungarske, som mest komme i Handelen fra Wien. — Ogsaa Plantens Blade, Herba Verbasci, an- vendes i Medicinen til udvortes Brug, især som blødgjørende Middel i Omslag. Blom- sterne indeholde Gummi, Sukker, Slim, Æg- hvide, ætherisk Olie osv.; ogsaa i Bladene findes der Planteslim. Koisgerod s. Guldrod. Kongetræ s. Fikatiniræ. Kongevand (Aqua regis) tilberedes i Almindelighed af 1 Del Salpetersyre og 3 Dele Saltsyre undertiden ogsaa af Salpeter og Saltsyre eller af Salmiak og Salpetersyre. Det opløser de i sædvanlige Syrer uopløselig6 Metaller, saasom Guld og Platina, hvorved det mulig tilstedeværende Sølv bliver tilbage- Det har en eiendommelig stærk Lugt, en skarp Smag, og en gulagtig Farve; det virk- somme Stof deri er Chlor. Det opløser de fleste Metaller og anvendes meget i Chemie*1 og i Farverierne. Koprolitla kalder man de forstened0 Excrementer og Knokler af Forverdenens Krybdyr og Fisk; de findes ofte i hele Lag sammen med Lér, Kalk eller Sand, navnlig 1 England. Da det indeholder meget kuls’11 og pkosphorsur Kalk, anvendes det hypp1» til Fabrikation af kunstig Gjødning; under' tiden sliber man Massen, som da faar 61 smukt broget Udseende, og fabrikerer dera* Bordplader og lignende Gjenstande (s. unde1 Gjødning). Koralagat kalder man en med rød0 Aarer af Jaspis eller Carneol gjennemdrageI1 Agat, som ved at slaas itu springer i krum' skallede, nyreformede Stykker. Koral-Champignon s. GedeskjmØ: Korallivede kaldes undertiden Dinkm (s. Hvede). Koraller kaldes en Klasse i Havet Ie' vende smaa Straaledyr, hvoraf nogle leV° enkeltvis, som Søanemonerne, medens and1'6) som Stjernekorallerne og de ottearmede K°j raldyr, leve kolonivis, fæstede sammen ve* en fælles fast, af Kalkdele bestaaende Mass® af forskjellig Form, enten som uregelmæssig0 Klumper eller som forgrenede, vifte- f.]e|' eller træagtig grenede Koralstokke, som i y varme Have ved deres tætte Væxt danne fim0 Koralrev, saaledes som i Vestindien, i y røde og i det stille Hav. Ved Bølgeslag'01^ Magt kunne Koralblokke brydes løs og dyD' ges op over hverandre og Koralrevene kunü saaledes ved Sammensintring og ved Afleirm» af Tang osv. omdannes til Øer, der eftei' haanden blive beboelige for Planter, Dyr Mennesker. Dette er navnlig Tilfældet i Sy01 havet, hvor mange af de der liggende sm;1‘ Øer kun bestaa af Koraller, og ved disy smaa Dyrs vel langsomme, men uafbrudte A1' beide opstaar der stadig nye Klipper, Le og Øer. Af de talrige Arter er navnlig røde Ædelkoral, Konge- eller Blodkoral, CO' rallium rubrum eller Isis nobilis, en Hm1 delsartikel. Den er c. 30 Ctm. høi, 2—6 Cm •