Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Koraller. 423 Korender. tyk og af en smuk mønnierød Farve; den findes især ved Kysterne af Tunis, Algier, Marokko, ved Majorka og Minorka og ved de fleste af Middelhavets Kyster, gjennem- snitlig i en Dybde af 30—60 Favne under Havets Overflade. Det Kedskab, hvormed de sædvanlig fiskes, er kun et omtrent 1 Meter stort Trækors, paa hvis Midte der er fast- gjort en Sten som Ballast; til Korset er end- videre befæstet et Net, der er bestemt til at opfange de Koraller, som løsnes fra Koral- grunden ved Budskabets Slæbning henover samme.. Tykke Koralstammer blive dog og- saa hentede op fra Grunden af Dykkere; paa denne Maade drives Fiskeriet mest ved de franske Kyster. Det er især Franskmændene og Italienerne, som beskæftige sig med Ko- ralfiskeriet; særlig bekjendte for deres Dyg- tighed heri ere de sicilianske Fiskere, som ogsaa drive Fiskeriet ved Kysterne af Sar- dinien og Corsika. Saasnart Korallerne ere tagne op af Vandet, dø Dyrene og hentørres meget snart og den i deres Indre værende faste røde Axe bliver tilbage. Paa Skibene blive de kun afvaskede og derpaa bragte til Byerne for at bearbeides. Først udsøger man da her de store Stykker, der mest blive opbevarede som Sjeldenheder i Kabinetterne eller Museerne, eller forarbeidcs til forskjel- lige mindre Gjenstande. De øvrige blive saugede i Stykker og de fleste gjennembores da med et fint Bor, under hvilken Proces de stedse maa fugtes, da de ellers let springe itu. Derefter slibes de til runde eller ovale Perler af forskjellig Størrelse og poleres til- sidst med fint pulveriseret Pimpsten. Navn- lig er Handelen med disse Perler betydelig til Indien, hvor der sættes megen Pris paa dem som Pyntsager, men de finde ogsaa god Afsætning i hele Orienten. De sorteres efter Størrelsen og de forskjellige Farvenuancer og trækkes paa Snore, af hvilke et vist Antal i For- hold til Perlernes Størrelse og Art udgjøre et Bundt eller saakaldet mazzo. Desuden forarbeides Koraller ogsaa til Brystnaale, Brocher, Knapper, Uhrkjeder, Parasolhaand- tag, Stokkeknappe, Knivskafter etc. Deres Farve varierer Ira dyb blodrød og smuk cin- noberrød lige til blegrød. Tidligere vare de mørkeste Farver de mest yndede, men senere har Smagen i denne Henseende forandret sig. Undertiden forekomme Koraller forfalskede, idet man dels eftergjør dem helt af en af Kalk, Cinnober og Tragantslim bestaaende Masse og dels overtrækker Q viste og Grene af Træer med en saadan Masse og sælger dem som de saakaldte Koraltænder (T. Koral- lenzinken); endvidere sælges undertiden rid- sede eller beskadigede Koraller behandlede paa samme Maade og derefter polerede. De ægte Koraller adskille sig dog fra saadanne Fabricata dels ved deres større Tyngde og eiendommelige Kulde, og dels derved, at de ikke angribes af rectificeret Yinaand, Potaske- lud og deslige. Den uægte Vare mister og- saa allerede sin Glaus og bliver fedtet paa Overfladen, naar man holder den nogen Tid i Haanden. — Med Koralskæreri befatter man sig fortrinsvis i Trapani, Neapel, Mes- sina, Genua, Livorno, Marseiile etc. La Calle paa den afrikanske Kyst i Provinsen Kon- stantineh er en af de vigtigste Markedsplad- ser for Koraller. I Europa sætter man nu ikke saa stor Pris paa Koraller som tidligere, skjøndt de oftere forarbeides til smukke Pyntgjenstande, som man t. Ex. vil kunne kjøbe i Mængde paa Messerne i Leipzig. Yed Cap Mauro paa Sicilien har man for nogle Aar siden opdaget en overordentlig rig Koralbanke, som befinder sig i en bety- delig Dybde og som efter foretagne Opmaa- linger omtrent skal have en Længde af 2 Kilometer. De her fiskede Koraller have dog hidtil ikke vist sig at være af første Qvalitet, forsaavidt som de høre til de mørkerøde Sor- ter, der nu ikke vurderes saa høit som de blegrøde. — De hvide Koraller høre mest til Stjernekorallernes eller Madreporernes Fa- milie og ere mindre værdifulde. Sorte Ko- raller eller Kongekoraller, som forekomme i de ostindiske Have, ere sjeldne; de stod tid- ligere i høi Yærdi. Benævnelsen sorte Ko- raller bruges ogsaa i England om Stenkuls- perler. Det fine, pulveriserede Affald af røde og hvide Koraller anvendes undertiden til at blande imellem Tandpulver. Korn Imo* (Musens corallinus eller marinus) T. Meermoos, Flechtenkoralle, kal- des en fin, hvid, skjør, kalkagtig Lavart, hvis Løv er besat med et kalkagtigt Overtræk, og hvis Grene slynge sig igjennem hverandre ligesom Korallernes. Den erholdes fra Li- vorno og benyttedes tidligere i Medicinen, men nu kun sjelden. Koralrod s. Engelsødrod. Koralsand er et med en Mængde smaa Brudstykker af Koraller blandet Sand- og Gruslag, som kan anvendes som Mergel paa Grund af dets Kalklioldighed ; det fore- kommer hyppig paa Slesvigs Østkyst, især i Omegnen af Flensborg, hvor en Mængde Kilder med godt, kalkholdigt Vand stamme derfra. Koraltræ kaldes en smuk rød, haard Træsort, med glinsende, skarlagenrøde Aarer, som skal komme af en Art af Koraltræet, Erythrina, der voxer i Ost- og Vestindien, eller af det glatbladede Kirteltræ, Ademan- thera pavonia, som ogsaa kaldes Condori og hører hjemme i Ostindien og Brasilien. Det anvendes stundom til Indlægning og Dreier- arbeide; men da det er meget dyrt og paa Grund af dets betydelige Harpixindhold er vanskeligt at bearbeide, bliver det kun sjel- den benyttet. Caliaturtræ kaldes undertiden med Urette Koraltræ. Korati eller Korere kaldes den nysé- landske Hør (s. Hørlilie). Kordofangismiui benævnes under- tiden den bedste Sort arabisk Gummi af en ren, hvid eller gulagtig Farve. Korender, smaa Rosiner eller zanti- ske Vinbær (Passulœ minores) ere de tør- rede Bær af den kjærneløse Vinstok, Vitis minuta eller apyrena, som især dyrkes i stor Mængde paa Morea og de joniske Øer; ligeledes dyrkes den i det sydlige Italien, Sicilien, Sardinien, paa Corsika og paa de