Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Korender. 424 Kork. lipariske Øer; dog staa Frugterne af disse i Godhed tilbage for de græske. Den bærer meget smaa, ærtestore Bær, som naar de ere fuldkommen modne ere mørkt purpurblaa og have en sødlig Smag; i frisk Tilstand er Smagen en Smule syrlig, men dog behage- lig. Planten trives bedst i tør, stenet Jord- bund, helst i Nærheden af Havet; den holdes ved Jorden og bliver sjelden høiere end 11/2 Meter. Dens Stamme er dog tykkere og stærkere i Træet end den almindelige Vin- stok, ligesom ogsaa dens Rødder ere længere. Den bærer Frugter fra det 4de til det 90de eller 100de A ar, men de blive først samlede fra det 7de Aar. Bærrene modnes i August, men afskæres først i September, sædvanlig af Qvinder og Børn, og tørres i Luften paa en fast stampet, noget skraat liggende Jord- flade, imedens de ofte vendes; undertiden skér Tørringen ogsaa paa en Plads, der er belagt med en Blanding af Komøg og skaa- ret Straa og senere tørret. Af Veirliget under Tørringen afhænger hovedsagelig saa- vel Høstudbyttet som Varens Qvalitet, idet en vedholdende Regn ofte ganske kan øde- lægge Korenderne eller reducere Værdien af Høsten til en Fjerdedel. Ogsaa hele Som- merens Veirlig har en stor Indflydelse paa Høstudbyttet, og i kolde, vaade og storm- fulde Sommere høstes der undertiden slet Intet eller saa ubetydeligt, at Beboerne af de Egne, hvor Salget af denne Frugt udgjør deres Hovederhverv, geraade i stor Nød. Efterat Bærrene ere tørrede, skilles de fra Stilkene ved Hjælp af smaa River og rystes ud i murede Rum eller Magasiner (saakaldte Serails), som kun ere forsynede med en Aab- ning foroven, hvori gjennem Bærrene indbrin- ges, hvorefter den tilmures, og en Dør for- neden til Udtagningen, som først aabnes, naar Varen sælges, da de ved Luftens Ad- gang let fordærves. I de nævnte Rum stam- pes de saa fast, at de udgjøre en sammen- hængende Masse, der kun kan skilles ad med spidse Instrumenter. Til Forsendelse ned- pakkes de enten i store Foustager (Bother) paa 15—20 Centner eller i saakaldte Caratels paa 8—9 Ctr., undertiden dog ogsaa i Sække paa 2—3 Ctr. Til nærliggende Steder, saa- som Triest, Venedig, Livorno etc. sender man dem dog ofte løst indladede i Skibene, hvor- efter de i disse Byer nedpakkes i Fade eller Sække. Man dyrker dem hovedsagelig paa de joniske Øer Zante, Cephalonia og Theaki, paa hele Nordkysten af Morea indtil Patras etc., medens de nu næsten ganske ere for- svundne fra Omegnen af Korinth. Man fore- trækker imidlertid de Bær, som ere nedpak- kede paa Voxestederne, fremfor dem, som ere pakkede i andre Havne, fordi de her oftere blandes med gamle eller beskadigede Varer, og man pleier derfor om de sidstnævnte at bruge Benævnelserne Triester, Livorneser etc. Naar Udfaldet af en Høst har været daarligt, tør man ikke stole paa, at ikke og- saa Producenterne nedpakke og forsende tem- melig ordinaire Varer. De fleste Korender kjøbes af Englænderne og gaa hovedsagelig til det nordlige Europa, hvor de i stor Mængde bruges til at komme i Bagværk og andre Spisevarer; i Frankrig og Italien be- nyttes de næsten slet ikke hertil, men føres kun i Apothekerne. — Gode Korender bør være friske, kjødfulde, af sorteblaa Farve og uden Iblanding af Smuds, Jord eller smaa Stilke, og de maa derhos være aldeles fri for Muggenhed og Midder. Af ringere Værdi ere de rødlige, hvilket er et Tegn paa, at de ikke have været tilbørlig modne, samt de magre, der kun ere lidet kjødfulde. Efter et Aars Forløb have de allerede tabt meget i Godhed. De bør opbevares i godt lukkede Foustager og i et lunt, men ikke varmt Lo- cale. Alle Korender fra Morea og de joniske Øer kaldes i Almindelighed zantiske, fordi de tidligere næsten udelukkende kom fra Zante ; af betydelig ringere Qvalitet ere de lipariske og sicilianske, som jevnlig komme til Nordeuropa, naar de zantiske staa i høi Pris. De lipariske ere omtrent af samme Størrelse som de zantiske, men mere magre og mindre holdbare; de sicilianske ere der- imod betydelig større, med Kjærner og en temmelig haard Skal. Begge disse Sorter komme i smaa Foustager paa 180—200 Pd- Rorendevin er en sød, tyk Rødvin! som udvindes af Korondevinstokkens Barn paa Morea og de joniske Øer. Rories s. Kauris. Rorindon s. Korund. Rorit (Suber quercinum) T. Korkholz, Fr. Liège, E. Cork, er den tykke, svampede, meget lette ydre Bark af Korkegen, tynercus Suber L., som voxer paa Bjergene i det syd- lige Europa, Nordafrika og i Lilleasien, og som navnlig danner hele Skove i Spanien, ligesom ogsaa i Portugal, Algier og paa Cor- sica. Den i Begyndelsen glatte, hvidgraa Bark bliver lidt efter lidt tykkere og ujevn, indtil den omsider, naar den ikke aftages, løsner sig af sig selv og voxer frem paany- Afskallingen skader ikke Træet, som gaar ud tidligere, naar den ikke foretages. Først i det 15de Aar begynder Korkegen at afg'ivC brugbar Kork, og Afskallingen kan nu fore- tages hvert 8de eller 10de Aar, indtil Træet er over 100 Aar gammelt; flere Steder i Spa- nien afskalles Træerne endogsaa hvert tite Aar. Afbarkningen skér i Sommermaanederne, da Saftcirculationen er størst, og den maa foretages med Forsigtighed, saa at den fine Basthinde, som ligger under Barken, ikke beskadiges, idet saadanne læderede Steder ikke mere udvikle brugbar Kork. Den Kork, som man erholder ved den første Afbarkning, er ikke god, medens den tredie Afbarkning ansés som den bedste ; naar Træet har naaet en meget høi Alder, bliver Barken liaard og porøs. Den aftagne Bark lægges 1 kogende Vand og belastes med Stene, for at den skal blive flad, hvorefter den sædvanlig tørres ved Flammeild. Den kommer i Han- len i Plader af c. 11/2 Meters Længde og 4—8 Ctm. Tykkelse og anvendes hovedsage- lig til Fabrikation af Propper, der tidlige1',6 kun fandt Sted paa Voxestedet, men nu dri- ves i de fleste større Byer. Korken skæres endnu stedse ved Haandkraft, da alle hidtu