Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Korkælmetræ. 425 Korn. forsøgte Skæremaskiner have vist sig uhen- sigtsmæssige, fordi Knivene altfor hurtigt blive sløve. Endvidere benytter man Kork til Flodholt paa Fiskegarn, til Svømmeseler o g Kedningsapparater, til Indlæg imellem Støvlesaaler, til Udfodring af brandfri Penge- kister, og i raspet Tilstand til Udstopning af Madrasser, Sadler etc. samt til Fabrikation af Camptulicon (s. d.). Af Korkaffaldet brænder man en god sort Farve, som kommer i Han- delen under Navn af Spansk Sort. — Kork modsætter sig i høi Grad Gjennemtrængen af Yædsker og Gasarter, er meget lidet hy- g'roscopisk og har en Vægtfylde af 0,240. Den indeholder mere Kulstof, men mindre Ilt end almindeligt Træstof. Ved at behandle don med Æther eller Alkohol kan man ud- trække omtrent 2’/2 pCt. af et voxlignendc Stof, Korkharpix eller Korkvox. — Den meste Kork kommer fra Katalonien og Andalusien ; som de bedste Sorter skattes italiensk og fransk Kork høist, medens spansk og portugisisk, der hyppig er brændt sort over Ild, almin- deligvis ere af ringere Qvalitet og sprødere. Algiersk Kork er af lys Farve og særdeles god. — Jo mere ensformig og blødere Kork- massen er og jo færre med brune Celler fyldte Kidser og Spalter samt haarde Sten- cellepartier den indeholder, desto bedre er Korken. — Et eiendommeligt chemisk Stof, som indeholdes i Kork, kaldes Suberin eller Korkstof; ved Behandling med Salpetersyre afgiver det Korksyre, Acidum subericum, som i Forbindelse med Baser danner de kork- sure Salte. — Korkegens Ved benyttes lige- som andet Egetræ og iblandt Andet til Bræn- ding af de smukke spanske Trækul. Dens Agern tjene Svin og Fjerkræ, og i Dyrtid endog Menneskene til Føde; i Spanien ristes og fortæres de som Kastanier. Korkælmetræ (Ulmus suberosa) T. Korkrüster eller Korkulme, er et i Europa og i Nordamerika voxende Træ med en blød, svam- pet, korklignende Bark, der kan benyttes som Kork til Propper, Saaler, Svømmebelter, ela- stiske Instrumenter, til Brænding af Spansk Sort etc. ; man afbarker ogsaa nu og da Træet ligesom Korkegen, men Productet kan kun vindes i mindre Stykker og staar betydeligt tilbage for Korken. li oril i» kalder man ganske fine Guld- og Sølvtraade af et Haars Tykkelse. Korn er en svensk Vægténlied = Vi o o svenske Ort. 1 Nylæst = 100 sv. Ctr. à 100 Skaalpund à 100 Ort à 100 Korn; 100 Skaalpund = 85 danske Pund. Korn, T. Getreide, Fr. Grains, Blé, E. Corn, Grain, er nu et Fællesnavn, som om- fatter alle de, navnlig til Græs- og Bælle- plantefamilierne hørende Sædarter, der dyr- kes for hovedsagelig at anvendes som Føde for Mennesker. Tidligere forstod man sæd- vanlig ved Begrebet «Korn» den enkelte Kornsort, som var den almindeligst dyrkede i et Land, og endnu bruges Ordet derfor undertiden i Norden om Byg, i Skotland om Havre, i Frankrig og det sydvestlige Tysk- land om Hvede, i det nordøstlige Tyskland om Rug og i Amerika om Mais. Hos os henregnes imidlertid til de egentlige Korn- sorter i Regelen kun de 4 i Danmark hyp- pigst dyrkede Sorter, nemlig Byg, Havre, Rug og Hvede, imedens dog ogsaa Ris, Mais, Durra og Hirse henføres under Kategorien Korn. Da disse forskjellige Kornsorter ville findes nøiere omtalte i særlige Artikler, til hvilke vi derfor henvise, skulle vi her kun fremsætte nogle kortfattede statistiske Data, navnlig for Danmarks Vedkommende, over hvilke det formentlig turde være af Interesse at have et samlet Overblik. Til de Lande, som regelmæssig udføre et Overskud af Kornvarer, høre af europæiske Lande kun Rusland, Donaulandene, Danmark og Sverig, og af Lande udenfor Europa navn- lig Nordamerika, samt endvidere Australien, Chili, Ostindien og Ægypten. Hele Jordens samlede Kornproduction anslaas for et Mid- delaar til c. 1768 Millioner Tdr., hvilket dog vistnok snarere er for lavt end for liøit ansat. Kornproductionen i Danmark, som i Begyn- delsen af dette Aarhundrede ansloges til lidt over 8 Mill. Tdr. og i 1847 til lidt over 12 Mill. Tdr., kan i de senere Aar anslaas til c. 18V4 Mill. Tdr., nemlig c. 1 M. Tdr. Hvede, 4 M. Tdr. Rug, 53/4 M. Tdr. Byg og 7% M. Tdr. Havre. Det hele med disse 4 Kornsor- ter besaaede Areal i Danmark var i 1876 c. 1,8 Mill. Tdr. Land eller omtrent 177 □ Mil, hvilket er lidt over 1/4 af hele Landets Areal. Det samlede Areal, som i det nævnte Aar var under Kultur, udgjorde 520 □ Mil, hvoraf dernæst c. 48 □ M. anvendtes til Dyrkning af Boghvede, Ærter, Raps, Kartofler og andre Handelsplanter og c. 270 □ M. til Græsning, imedens c. 30 □ M. var bevoxet med Skov. — Omendskjøndt Kornvarer udgjøre en af Danmarks vigtigste Udførselsartikler, er det dog navnlig kun Byg, hvoraf der udføres betydeligt mere end der indføres; i Aaret 1878 udgjorde saaledes Overskudsudførselen af Byg c. 1,171,300 Tdr. til en Værdi af over 171/2 Millioner Kroner, imedens der ogsaa udførtes c. 135,000 Tdr. Havre mere end der indførtes af denne Kornsort. I samme Aar indførtes der derimod mere end der udførtes c. 62 Tusinde Tdr. Hvede, 287 T. Tdr. Rug, 367 T. Tdr. Mais, 7 T. Tdr. Boghvede etc. — Af de 4 vigtigste Kornsor- ter udførtes her fra Landet i de senere Aar følgende Qvanta, afrundede til Tusinder Tdr. : Gjcnnemsnitlig i Aarene 1814-1878. I Aaret 1878. Tusinder Tønder. Tusinder Tøuder. Hvede: til England 128,7 ....104,4. » Tyskland 54,0 .... 63,«. » Frankrig. 13,3 .... 46,9. » Belgien 31,4 » Holland 9,4 » Norge 30,2 .... 23,5. » Sverig 1 4,0 .... 0,9. Rug: til Norge. • 106,2 .... 119,7. » Tyskland 103,2 51,0. » de nordlige Bi lande • 31,3 . . . . 31,0.