Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Krap. 481 Krap. og er derfor i Almindelighed noget mere tør; den kommer næsten heller ikke i Grjse- ring, men forholder sig forøvrigt ligesom de andre. Den kan allerede bruges frisk fra Møllen, men er bedre, naar den er et Aar gammel og holder sig da uforandret god i længere Tid. Forøvrigt er Betegnelsen af de forskjellige Sorter i det sydlige Frankrig meget ubestemt og næsten forskjellig hos enhver Fabrikant, saa at man aldeles ikke kan slutte sig til Varens Qvalitet efter Mær- kerne. Som oftest betegner man den dog med SFF, SF, FF, F, MF, MC, CF, OF og 0. Sorten SFF er ganske fri for Bark og Kjærne; i SF bemærker man Noget af den sidstnævnte; i FF findes der mere Kjærne og ogsaa noget Bark og saaledes fremdeles; den ringeste Sort, som ogsaa kaldes Bilion, er blandet med Jord og andre Urenligheder. Ligesaa forskjellig viser ogsaa Farven sig. Mange Fabrikanter stige ogsaa med Beteg- tegnelsen af de fine Sorter indtil SSSFFF. Man forsender sædvanlig Avignon-Krap i Fade af hvidt Træ paa 900 Kilogr., som ind- vendig ere forede med Pap for ganske at bolde Luften ude, ved hvilken Pulverets Farve fordunkles og meget af dets farvende Egenskab gaar tabt; den maa ligeledes be- skyttes imod Lysets- Paavirkning. - 4. Elsasser- eller øvrerhinsk Krap dyrkes især i Omegnen af Strasburg, Kolmar, Hage- nau og Bischweiler. Den staar tilbage i Godhed for Avignon-Krap, er kräftigst i det andet Aar og kan ikke godt bruges tidligere; den holder sig ligesaa længe god som den zeelandske og gjærer mindre end denne. Den fremstilles kun af berøvede Røder og frem- træder efter sin Qvalitet og Alder som et lysegult indtil mørkebrunt Pulver, der hal- en svagere Lugt end den hollandske Krap eg en mindre sød, men mere bitter Smag; i Luften bliver den fugtig og mørkerød, naar den høieste Grad af Godhed allerede efter to Aars Forløb, men taber sig derefter hurtigt. Den forsendes sædvanlig i Fade paa 1200 Pd., ruen forekommer ogsaa i halve og qvart Fade; Strasbui-g er HOvodpladsen. Elsasser Fabrikanterne inddele den i følgende Sorter: Mull (0), og derpaa eftersom der er iblandet 5)ei'e eller mindre Bark af den malede indre Fod: Middelfin (MF), Finfin (FF), Superfin (SF) og Superfinfin (SFF). Den hyppigst brugte er FF. eller Breslauer Krap dyrkes Omegnen af Breslau, Neu- ®arkt, Liegnitz etc. og vindes allerede af paarige Rødder. Eftersom den optages af Jorden om Foraaret eller om Efteraaret, ^deiner man imellem Frühjahrs- Keim- eller Sommerröthe og Herbströthe; af disse Sor- ter oi- den første bedre, lysere af Farve og ®0re farverig end den sidste da der males jærre smaa Rødder og Urenligheder derimel- om. Breslauer Krap er vel af meget ringere Qvalitor end hollandsk og fransk; men den sælges dog hyppig paa Grund af dens Bil- lighed, især naar der er Mangel paa de finere forter. Den vilde ogsaa kunne blive betyde- bedre, naar man vilde anvende større , 5- Schlesisk hovedsagelig i Omhu paa dens Dyrkning, Tørring og Tilbered- ning. Don er ganske fint malet, af mørkere Farve end den zeelandske og ligner mere en eller anden Jordart end et af Rødder tilbe- redt Pulver. Den meste schlesiske Krap bringes til Markederne i Breslau, hvor en offentlig Vragerinstitution, den saakaldte «Røtheamt», fører Opsigt dermed, og hvorfra Varerne ogsaa hovedsagelig forsendes. Dette skér i hele, halve eller qvart Fade paa 15, 9 og 4 Ctr., eller ogsaa i Sække paa 11/4 ål1/2 Ctr. Fadene eller Sækkene mærkes saaledes: ægte, ren og feilfri Sommerröthe mod W I, en Krone og Aarstallet, da den er høstet; god, frisk Herbströthe med W, en Krone, Aarstallet og et af Bogstaverne C, E eller M, som betyde de tre Markeder Cruzis, Elisabeth eller Midfast; den med Herbströthe'blandede Sommerröthe erholder, om ogsaa Tilsætnin- gen er nok saa ringe, kun et W og Aars- tallet uden Krone, og det samme Mærke er- holder den, om den ogsaa maatte være ublan- det, men derimod feilagtig bearbeidet eller umoden. Herbströthe, som er utilstrækkelig bearbeidet, uren eller beskadiget af Fugtig- hed, mærkes ligeledes med et W med Aars- tallet uden Krone og med Markedsbogstavet. Krap, som er blandet med aldeles fremmede, ikke farvende Dele, bliver, naar Tilsætningen til Sommerröthe er over 8 Pd. og til Herbst- röthe over 4 Pd. for hvert Stein à 24 Pd., mærket med et f og Aarstallet. 6. Pfalzer Krap fra Baden og den baier- ske Rhinkreds, hvor Krap dyrkningen or tem- melig betydelig, vurderes lige med Elsasser Krap i Qvalitet og forsendes især til Schweiz og Sydtyskland. Foruden disse Hovedsorter dyrkes der og- saa Krap i flere andre Lande, navnlig i Thü- ringen, Brunsvig, Kärnthen og i Ungarn, hvor den hyppig findes vildtvoxende og hvor den saakaldte Banater er af meget god Qva- litet. I Spanien drives Krapavlen nu især i Omegnen af Madrid i temmelig stort Om- fang; England producerer en meget god Krap, men kun lidet, og det erholder derfor næsten hele sit betydelige Forbrug fra Hol- land, Frankrig og Levanten, ligesom Landet ogsaa faar den allerede ovenfor omtalte indi- ske Krap eller Muntjetrod fra Ostindien. I det sydlige Rusland, ved Kaukasus, ved Øst- kysten af det kaspiske Hav etc. findes Krap- planten hyppig vildtvoxende, men dyrkes ikke. I nogle af disse Egne opgraver man Rød- derne om Foraaret, tørrer dem og maler dem paa mindre Møller med Haand- eller Heste- kraft, hvorpaa de som oftest transporteres til Byen Kislär og derfra til Astrachan. Man kalder den Kislärsk Krap og bruger den i Rusland blandet med schlesisk eller hollandsk Krap. Ogsaa i Georgien samles endel Krap, som benyttes i de tilgrænsende tyrkiske og persiske Provinser. Paa Grund af den store Betydning som Krap har for Bomuldsfarveriet, har den nyere Chemi beskæftiget sig meget omhyggeligt og grundigt med denne Artikel og navnlig bestræbt sig for at udfinde flere Yeie til en muligst let og fuldstændig Indvinding af