Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Krap; R. chilensis og coryinbosa i Sydame- rika; R. hypocarpia i Vestindien etc. I den europæiske Handel benævner man de forskjellige Krapsorter efter Productions- stederne; de vigtigste af disse Sorter ere følgende : 1. Levantisk Krap, ogsaa kaldet Cypersk K., Smyrna K., Adrianopel K., Tripolis K., Lizari eller Boja, kommer kun i hele, indtil 1 Ctm. tykke Rødder, som ere udvendig brune og indvendig mørkt orangefarvede. Den indeholder mere Farvestof end den eu- ropæiske, fordi den først høstes i det sjette Aar og behandles meget omhyggeligt baade med Hensyn til Dyrkningen og Tørringen. Den bedste er den cypriske, derefter kommer den fra Smyrna og Tripolis. Den forsendes dels i Baller paa c. 300 Pd. og dels i Kister til Sydfrankrig, Italien og England, og males først paa de europæiske Krapmøller. Man maa omhyggelig beskytte den imod Luftens og Solens Paavirkning, da den ellers taber meget i Værdi allerede efter et Par Aars Forløb. De Rødder ere de bedste, som ere af Middeltykkelse, ikke tykkere end en lille Finger, og som ikke ere meget grenede og have en livlig mørkerød Farve i Bruddet samt en eiendommelig Lugt. De bør være tørre, men ikke gamle og endnu mindre orm- stukne eller plettede af Skimmel ; saavel under Transporten som Opbevaringen maa de omhyggelig beskyttes imod Fugtighed. Lille- asien udfører aar li g Krap og Krap frø til en Værdi af c. 9 Millioner Kroner. Ogsaa paa Sicilien produceres der en Slags Alizari. 2. Hollandsk eller zeelandsk Krap dyrkes hovedsagelig i Provinsen Zeeland paa Øerne Schaven, Walchern og Zuid-Beveland, ligesom ogsaa nogle Steder i Sydholland ; den udføres navnlig fra Rotterdam i Egefade paa c. 600 Kilog. Den fremstilles saavel af berøvede som af uberøvede Rødder, er i frisk Tilstand et grovt, gult indtil brunliggult Pulver, som er fedtet at føle paa og har en bittersød Smag og en stærk, ubehagelig Lugt. Udsat for Luften bliver den rødbrun og fugtig; ogsaa ved at opbevares i Fadene bliver den mør- kere som Følge af en delvis Decomponering af dens Bestanddele (den arbeider), antager en modbydelig Lugt, klumper sig sammen, tiltager i Volumen (voxer), og danner tilsidst en 'fast Masse, som kun kan sønderdeles med en Meisel. Denne delvise Decomponering af Krap i Fadene er nødvendig, idet den derved bliver rigere paa Farvestof. Man benytter derfor aldrig frisk, men helst tre Aar gam- mel Krap ; naar den er ældre, taber den baade i Qvantitet og Qvalitet, naar Decomponerin- gen er gaaet for vidt. Den hollandske Krap er den bedste af de europæiske Sorter, fordi dens Dyrkning og Tilberedelse sker med den største Omhu og Opmærksomhed, ligesom ogsaa allerede i mange Tider bestaaende og ved Love anordnede Forskrifter maa iagttages ved samme. Den behandles og sorteres bedst og omhyggeligst i Byen Zirrickzee, hvis Product derfor ogsaa ansés for at være det bedste. Man skjelner i Holland imellem to Hovedsorter, nemlig beroofder og unberoof- der Krap; den første kommer af de Rødder, som ere befriede fra Overhuden før Malingen, imedens den sidste bestaar af Rødder, soni ere malede uskrællede og som derfor ere al ringere Qvalitet. Af den berøvede er den bedst, som afsigtes efter den første Stamp- ning og som benævnes Fyne eller Korkrap! den fineste kaldes ogsaa Blustkrap. Den ved den anden Stampning udvundne Krap kaldes Gemeene og indeholder endnu meget Kjærn0, Ved at blande disse to Sorter fremstille man da endnu flere Mellemsorter, saasonj Twee en Een af 2/3 af den første og Vs al den sidste, Een en Een, Halvdelen af hver etc. Mullkrap, Kore eller Moremull, som be- staar af de ydre Skaller og de smaa Rødder, stampes undertiden endnu engang og Kaldes da overstampet Mull. Stoofvagsel, T. Staub' kehricht, er det i Tørrestuerne sammenfeied0 Støv, som sædvanlig blandes imellem Mim' krappen, og Moolenvagsel eller Beer, T. Muh' lenkehricht, kaldes det i Møllerne opsamlet Støv, som ogsaa sælges særskilt. — Malj presser Krappen fast i Fade af Egetræ (blødt Træ kan ikke anvendes dertil) og den under- søges derpaa af edsvorne Personer, som for- syne ethvert Fad med Byens Vaaben og dej1 Fabriks (Stube) Mærke, hvor den er tilberedt samt med Betegnelse af Sorten, nemlig f°r Fyne K., Gemeene O, for Een en Een 0Vi og for Twee en Een O */2. Fadene indehold® sædvanlig 600 Kilogram. Ogsaa de umaled® tørrede Rødder komme i Handelen i Holland under Navn af Stückenkrapp eller Krap i Sty#' ker. — De fleste Forretninger i denne Artik®1 gjøres fra Rotterdam, hvortil den i Regel®11 bringes fra Zeeland i December Maane0, Foruden i denne Provins dyrkes der ogsf1 Krap i nogle andre Egne af Holland, navnlig i Omegnen af Briel paa Øen Voorne. De11 hollandske Krap skal kunne holde sig ende11 længere end den levantiske. 8. Avignon-Krap, fra Omegnen af By®0. Avignon i det franske Dep. Vaucluse, livoral den Del, som tidligere var bedækket mejj Sumpe, kaldes Palus. I den fede Jordbund dyrkes den bedste Krap, som mest er aj mørkerød Farve og ligeledes benævnes PaluS, den, som voxer paa mere tørre Steder, ®r derimod rosenrød og kaldes Rosée. Den før- ste Sort kommer den zeelandske meget n*1’ i Godhed. Man har endvidere GaranC® grappe og Non grappe, af hvilke den først® kommer af tykke Rødder, som ere flere AV gamle, og den sidste af saadanne, der hav® dannet sig paa de i Jorden plantede Stiklin- ger, der have fæstet Rod. Af begge give8 der igjen Garance robée, mi-robée og non- robée; den sidstnævnte er den, som erhold®8 ved den første Sigtning; ved en gjentag®11 Maling og Sigtning erholder man mi-robe® og ved en tredie robée. Den bedste -Son Grappe er et mørkerødt Pulver af en stær») noget lakritsagtig Lugt; den er lidt fedte at føle paa og klumper sig sammen imelleO1 Fingrene; naar den er aldeles tør, er dette et Tegn paa, at den er ældre og af ringer® Gehalt. Avignon-Krap trækker mindre Fug- tighed til sig af Luften, end de andre Sorte1’