Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kraftmél. 429 Krap. at flere Fabriker ere nedlagte, hvortil Grun- . den tildels maa søges i, at den rene Uld for Tiden staar i en saa lav Pris, at Kradsuld nu ikke anvendes i samme Udstrækning som tidligere. (Se forøvrigt under Artiklen Klæde). Kraftmél s. Spelt og Stivelse. Kraftrod s. Ginseng. Krageklo (Ononis spinosa) T. Hauhe- chel, er en ved Yeikanter og paa sandede, tørre Agre hyppig voxende Bælleplante med 8°m oftest nedliggende, haarde, klæbrige, tornede, brunrøde Stengier og Grene og tre- koblede Blade, samt blegt purpurrøde Blom- ster, som. sidde enkelte eller parvis samlede i Bladhjørnerne. Den indtil 60 Ctm. lange, hngertykke, seige Bod, Radix Ononidis spi- "osa*, bruges i Medicinen som et urindrivende °g opløsende Middel; den er rund, træagtig, "dvendig mørkebrun og indvendig hvidlig, "den Lugt, 30—60 Ctm. lang og har en i Begyndelsen slimet og senere modbydelig sød Smag. Ogsaa Urten med de unge Grene kan anvendes som urindrivende Middel. Krageoine s. Bræknødder. Krap, T. Krapp eller Färberröthe, E. fadder, Fr. Garance, Alizari, Ital. Bobbia, Boll, Mee, Spansk Granza, kaldes i Handelen den for Farverierne tilberedte Kod af Krap- Planten, Rubia tinctorum, en fra Orienten stammende og i det sydlige Europa vildt- 'jøxende, perennerende Plante, som nu ogsaa dyrkes i flere Lande, navnlig i Holland, Elsas, Sydfrankrig, Belgien, Italien og det sydlige Busland paa Grund af det i Boden indeholdte harvestof. Den dyrkes endvidere flere Ste- der i Tyskland og Østerrig; ogsaa i Dan- "lark er dens Dyrkning oftere forsøgt, men "led tvivlsom Fordel. Den fordrer en c. Vs Meter dybt bearbeidet, muldrig, kalkholdig °S vel gjødet Lérjord for at trives godt; i Teget svær Jord blive Kødderne kun smaa, i sandet Jord kunne de vel blive store, men kun lidet farverige. Planten har en grenet, Uedliggende, leddet, firkantet, tornet Stengel, ivis Høide sædvanlig er c. */2 Meter, men lorøyrigt kan være forskiellig efter Jordbun- ÿjU; lancetformede, fintornede, kransstillede Blade, smaa gulgrønne Blomster og under- lige, først rødlige, senere sort-violette, Nødede, todelelige Spaltefrugter. Dyrknings- jUaaden afhænger hovedsagelig af den ved- i°mmende Egns geografiske Beliggenhed og JU'drer megen Omhu og Erfaring. IMellem- ®"r°pa saas den sædvanlig i April, og Høsten 1 Bødderne kan da ske i October i det ,"det eller tredie Aar. Planten skyder en ang, run<j; rødgul; med Trævler besat Kod- i "k af en Penneposes indtil en Fingers Tyk- r; efter Tørringen er den skjør og ryn- Dens tynde, rødliggraa, let aftagelige jverhud omslutter en tyk, blød, kjødagtig, pi Bark, som efter Tørringen bliver brunlig, denne igjen en tykkere, lys Kjærne, som "ter Tørringen bliver rødliggul. Boden er lden Lugt og har en bittersød, adstringe- nde Smag. Det i samme indeholdte inten- de Farvestof farver Spyt rødt, og naar Dyr længere Tid fodres dermed, farves ikke alene Melken rød, men ogsaa Urinen, Knok- lerne og Haarene. I Levanten høstes kun 5—6aarige Kødder, i Europa allerede 2—3 aarige. Naar de ere rensede fra den ved- hængende Jord, sorteres de omhyggelig efter deres Størrelse og tørres derpaa først i Luf- ten og derpaa i Tørrestuer i en Temperatur af 500 C., indtil de knække glat over ved at henligge; 5 Pd. utørret Krap give omtrent 1 Pd. tørret. I Bhonedepartementet henlæg- ger man dem i 20 Ctm. tykke Lag paa 3 ovenover hverandre anbragte Sigter i en Tørreovn; hver Dag bliver da den nederste Sigte udtagen, dens mere tørre Indhold er- stattet af friske Bødder og derpaa igjen bragt i Ovnen som øverste Sigte. I hel Til- stand komme saadanne tørrede Bødder endnu kun i Handelen som levantisk eller tyrkisk Krap, ogsaa kaldet Lizari eller Alizari, pak- ket i Baller eller Kister, navnlig fra Smyrna og Cypern; med Undtagelse af den meget ringe Mængde, som anvendes til medicinsk Brug er al den øvrige i Handelen forekom- mende Krap malet. De tørrede Bødder blive først let tærskede eller stampede for at fjerne Bodtrævlerne; derpaa befris de fra Støv ved Kastning og gnides eller rives løst paa et stort Sold eller imellem Møllestene for at afrive den største Del af Barken. Paa denne Maade erholder man den saakaldte berøvede (beraubten) Krap, som derpaa, efter endnu engang at være tørret, forvandles paa Krap- møllerne til et mere eller mindre fint Pulver, som er det i Handelen forekommende egent- lige Krap. Den malede Krap stampes nu fast i store Fade, saa at Luftens Adgang for- hindres; i Løbet af det første Aar kommer den da i en Slags Gjæring og tiltager 5—6 pCt. i Vægt, men derpaa bliver den stedse bedre indtil det 3die Aar. Senere forringes dens Qvalitet igjen, hvilket skér endnu tid- ligere med den umalede Krap. Dette beror dog meget paa, at den opbevares med Omhu og beskyttes imod Luftens Adgang. — Males Kødderne uden foregaaende Stampning og Sigtning, da erholdes den uberøvede (unbe- raubten) Krap. De ved Tærskningen af Bød- derne affaldende Skaller og tynde Trævler males for sig selv og sælges under Navn af Mullkrap eller Mulekrap, som er den ringeste Sort og som ikke kan anvendes til at farve Kødt, men kun Brunt eller Sort. — I nogle Egne pleier man kun at lufttørre Bødderne, og man regner da at kunne- producere om- trent 14,000 Pd. lufttørrede Bødder pr. Td. Land af den toaarige Krap ; de treaarige Kødder ere vel af høiere værd saavel med Hensyn til Farvestoffet som til Udbyttet, men Forskjellen er dog ikke saa stor, at denne Dyrkningsmaade i Kegelen kan betale sig, idet den ikke kan opveie Brugen af Jor- den i det tredie Aar. — Foruden Rubia tinc- toriuu benyttes, især i de ikke europæiske Lande, ogsaa flere andre Arter af Krapfami- lien paa samme Maade, saasom Rubia- pere- grina, hvoraf de sydeuropæiske og levantiske Kraprødder hovedsagelig komme; Rubia Mun- jisla i Ostindien, hvoraf Productet undertiden kommer til Europa under Navn af Indisk