Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Korssten. 428 Kradsuld. af Rhamnus tiuctoria L, imedens de franske erholdes af Rh. inf'ectoria 1. De ere udven- dig rynkede, brunlige med et grønligt Skjær. Ogsaa i Ungarn og Tyskland indsamles der mange, og i den nyere Tid er der endogsaa forsendt store Partier fra China til Hamborg. De persiske Gulbær af Rh. amygdaliua, oleoi- des og saxatilis, som komme over Smyrna og Triest, ere udvendig mere grønlige og ind- vendig gulagtige og vurderes liøiest; de inde- holde ligesom de forannævnte to forskjellige Farvestoffer, nemlig Xanthorhamnin og Chry- sorhaiunin, og det i saa rigelig Mængde, at man fremstiller det bekjendte Skytoult af et Afkog af dem med Kalkvand og Tilsætning af Kridt og Alun samt derpaa følgende Ind- dampning, hvorefter Farven formes i smaa Kager. Ogsaa af flere andre Bhamnusarter erholdes lignende gultfarvende Frugter. I varme Sommere ere Bærrene rigere paa Farve- stof, hvorfor man ogsaa foretrækker dem fra de varmere sydlige Lande. Korssten s. Fedtsten. Kort s. Spillekort. Korte Varer kalder man i Handels- verdenen en talrig Klasse af de mest for- skjellige, af alle Slags Stoffer forfærdigede Artikler, som dels ere bestemte til husligt eller technisk Brug og dels til Luxus og Pynt. Hovedsagelig bruges Benævnelsen om Metaller af Jern, Staal, Messing, Kobber, Bronce, Tombak, Nysølv og andre Composi- tioner samt forsølvede og forgyldte Smaa- gjenstande, f. Ex. alle Slags skærende In- strumenter, Værktøi, Søm, Skruer, uægte Bi- jouterivarer, Naalemagerarbeide, lakerede Blik- varer, Artikler af Messing- og Kobberblik, ofte forgyldte, forsølvede og forbundne med Horn, Skildpadde, Perlemor, Elfenben, Por- cellain, Glas etc., Luxusgjenstande og Nips- sager af Bronce, fint Jernstøbegods, Lamper, Lysekroner, Sporer, Stigbøiler, Bidsler, Vogn- beslag, Vaabcn, Knapper, Spænder og mange andre lignende Artikler, som ogsaa betegnes med det franske Navn Quincaillerivarer. Endvidere henregnes til korte Varer en Mængde Gjenstande af Horn, Ben, Elfenben, Skildpadde, Perlemor, Fiskeben, Bav, Porcel- lana, Glas, Lér, Sten, Læder, Pap, Kautschuk, Guttapercha etc. De forfærdiges dels af de vedkommende Haandværkere, og dels i større Fabriker, som findes i de fleste store Byer; navnlig levere Paris, London, Birmingham, Sheffield, Nürnberg, Solingen, Iserlohn, Bem- schoid, Hanau, Wien, Augsburg, Berlin og flere Byer en stor Mængde af disse Varer. Korund s. Corund. Kotræ (Galactodendron utile) er et i Sydamerika hjemmehørende Træ af Brød- frugtfamilien ; det indeholder i Stammen en velsmagende Melkesaft, af lignende Sammen- sætning som Komelk ; den flyder ud ved Ind- snit og anvendes som Næringsmiddel. Koujong er Navnet paa et chinesisk, fint, blødt og kipret Uldtøi, som er silke- agtigt at føle paa og som anvendes til Klæd- ningsstykker og Sliawlstøier. Krabbe s. under Krebs. Kradsuld eller Kunstuld, T. Lumpen- wolle, E. Shoddy wool, Mungo, Er. Chiffons de laine, kaldes Uld, som vindes ved Op' kradsning af uldne Klude og brugte Uldstof' fer. I England, Frankrig og Belgien L|r denne Slags Uld allerede i mange Aar været benyttet til Forfærdigelsen af ordinaire) tykke Tøier, saasom Gulvtæpper, Hestedæk- kener etc. Kludene opkradses ved Hjælp a* karteagtige Maskiner eller Valser med fine og tætte Tænder af Støbestaal, hvorefter Smuds og overrevne Uldtaver fjernes ved Sigtning. Denne Uld anvendes først efter at være blandet med. et større eller mindre Qvantum god Uld; men dette gjøres dog ikke altid fornødent, navnlig naar man til Productionen deraf anvender Klude af mere aabne Tøier, saasom Flonel, Tricotage, Thibet o. dsl. Den sorteres efter Farverne og bru- ges nu baade til Fabrikation af ordinaire Stoffer, saasom Gulvtæpper, Keisetæpp61, Foerstoffer etc. og til at blande imellem den Uld, hvoraf bedre Tøier, saasom Buckskin» Dyffel, Klæde etc. ere vævede. Man skjelner imellem to Sorter Kradsuld, nemlig Munge og Shoddy; den første stammer fra valkede Uldstoffer, Klæde etc. og er korthaaret ; den - erholdes af Tricotagestoffer, som lettere lade sig opløse og afgive længere Taver. Nye Klude (Affald fra Skrædderværkstederne) af- give den bedste Sort Mungo, som sorteres særskilt. Foruden de to nævnte Kategorier har man endnu en tredie, som fabrikeres at en særegen Slags Klude under Navn af Ex- tract. — Den bedste Kradsuld er den, soin erholdes af Tricotage, der i stor Udstrækning benyttes i Fabrikationen af fine Klæder og Kaabestoffer; Anvendelsen er nu saa udbredt at det kun er meget faa Fabriker, der ikke benytte Kradsuld som Blanding med ren Uld- Selv i de fineste Klæder er der nu hyppig anvendt Kradsuld endogsaa i overveiende Forhold mod ren Uld, idet Kradsulden al Tricotagestoffer er baade blød og lang. ^ halvuldne Tøier med Bomulds Kjede, saasom Hvergarn etc., fjernes Bomuldsgarnet ved at ætses bort med en skarp Syre, som destrue- rer Bomuldsgarnet uden at skade Ulden, der i Kogelen er Kamgarn og afgiver et g°dt Materiale til Opkradsning. Hovedsædet f°r Fabrikationen i England er i Yorkshire, hvor Byerne Leeds, Dewsbury, Huddersfield og Bradford ere store Centra for hele den Indu- stri, der bestaar i Opk radsningen, Spindingen og Vævningen af denne Uldsort. — Om Op- rindelsen til Navnet Mungo fortælles i York- shire, at da en Kradsuld-Fabrikant viste en Spinder den meget kortø Uld han havde ud- vundet ved Opkradsningen af simple uldne Klude og tvivlende spurgte Spinderen, om han mente at kunne anvende den, svarede den driftige Fabrikant paa sit brede York- shire-Engelsk : «it mun go» (det gaar nok), og herefter fik denne korte Uld, der var lige paa Grænsen af Ubrugelighed, dette Navn. — Ogsaa i Tyskland, Østerrig og flere Lande tilvirkes der nu megen Kradsuld i større Fa- briker, saasom i Berlin, Hannover, Würzburg, Wien, Prag etc.; i de senere Aar har denne Industri dog vist sig mindre fordelagtig, saa