Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Kornel. 427 Korsbær. Rug. Byg. Havre. 1876 14,48 Kr. 13,45 Kr. 10,08 Kr. 1877 12,30 - 12,78 8,26 1878 H,5 - H,29 7,8 - Angaaende Hvedepriserne liaves ikke saa nøiagtige Oplysninger, da denne Kornsort i ældre Tider spillede en mindre Koile lier i Landet end i Nutiden. Efter de lollandske Kapitelstaxter var Gjennemsnitsprisen paa Hvede for Aarene 1868—77 19,02 Kr. pr. Td. og for Aaret 1878 kun 15,81 Kr. pr. Td. Kornel (Cornus) er en af busk- eller træagtige Planter bestaaende Slægt, hvis vig- tigste dyrkede Arter ere: Kød Kornel, Hvid Kornel og Kornelkirsebærtræet. Rød K. (C. sangvinea) T. Kother Hartriegel, Hecken- straucli, er en 2 à 3 Meter høi Busk med ofte blodrøde Grene, livide Blomster, mørke- røde, runde Stenfrugter af Størrelse som Ærter og af en modbydelig Smag, samt et haardt, fast Ved. Den findes vildtvoxende næsten overalt i Europa og Asien, i Danmark hyppig i Kratskove, ligesom den ogsaa her dyrkes som Prydbusk i Haver. — Hvid K. (C. alba) dyrkes ligeledes i Haverne; den ligner den foregaaende, har større Blade, men hvide Bær. — Kornel Kirsebærtræet (C. mascula) T. gelber Hartriegel, er en 4 à 5 Meter høi, kraftig Busk eller et lille Træ, som voxer vildt mange Steder i Sydtyskland og Ungarn etc. i Kratskove og som Hæk; hos os dyrkes det undertiden, navnlig paa Grund af de velsmagende, aflange, røde Frug- ter, der ere saa store som smaa Kirsebær og enten spises i frisk Tilstand eller syltes; de modnes i Begyndelsen af October Maaned. Bet hvide eller hvidgule Yed er overordent- lig haardt og seigt og forarbeides til alle Slags Kedskaber, saasom til Hjuleger, Valser, Hammer- og Øxeskafter, til forskjellige me- kaniske Instrumenter og til Dreier- og Sned- kerarbeide. Af Frugterne brænder man i Ungarn Brændevin. Af Kødderne af de for- skjellige Kornelarter, men navnlig af Barken af den i Nordamerika hjemmehørende €. Uo- vi da, har man vundet et Alkaloid, som be- nævnes Cornin og som har Lighed med Phlorizin. Navnet Kornel bruges ogsaa undertiden om Liguster (s. d.) Kornlak s. Lak. Korn ormen (Apion) er et for Korn- lofterne meget skadeligt Insect, hvoraf der gives flere Arter. Den sorte Kornorm, Cur- culio granarius L., er en rødbrun Snudebille, som med sin spidse Snude borer et Hul i Hvede eller Kugkornet og lægger sit Æg deri. Den udkrybende Larve lever af Kornet, og i Sydtyskland kan der allerede i Juli fremkomme en første Generation af disse Biller og i September en anden. Ogsaa paa vore Kornlofter kan den undertiden tage slemt Overhaand, navnlig naar en eller anden Bunke gammel Sæd faar Lov til at ligge paa et mørkt Sted uden jevnlig at kastes. I mindre Partier Sæd kunne Larver og Pupper ødelægges ved at de i en Bagerovn udsættes for 41° R. Varme; forøvrigt er det bedste Middel imod Kornorm at have luftige og renlige Lofter, at fuge og stryge alle Spræk- ker og Huller baade i Vægge og Gulve, samt at kaste Sæden hyppig. Ved at lægge Drain- rør igjennem Kornbunkerne og saaledes føre den kolde Luft igjennem dem skal man gan- ske kunne beskytte dem imod Insectet. — — Den hvide Kornorm, Tinea granella, er en Art hvide Møl, som ligeledes ofte anrette store Ødelæggelser paa Kornlofterne; en mindre, men ikke saa hyppig forekommende Art er C. Oryzæ, som angriber baade Ris, Hvede og Rug. Korrel er en hollandsk Vægtenhed — 1 Decigram — ’/5 dansk Ort. Korsa kskincl erholdes af den lille Korsak- eller siberiske Stepperæv, baiti s Corsac, som lever paa Sibériens Stepper, navnlig i Omegnen af Irriseli. Skindet er om Somme- ren rødgult og om Vinteren brungult eller musefarvet med sort Halerod og Spids; det forekommer kun sjelden i den europæiske Pelshandel, men forsendes ofte til Tyrkiet. Korsblomster (Cruciferæ) kaldes en af over 1000 Arter bestaaende Plantefamilie, af hvilke der findes c. 60 Arter i Danmark. Frugterne ere Skulper, som indeholde olie- holdige Frø. Eiendommelig for denne Fa- milie er, at de herhen hørende Planter inde- holde skarpe, svovlholdige Stoffer. Mange af disse Planter dyrkes for deres olieholdige Frøs Skyld, som Raps, Dodder etc., eller for deres nærende og spiselige Blades eller Rød- ders Skyld, som Kaal, Ræddiker, Turnips, eller for de deri indeholdte skarpe Stoffer, som Karse, Peberrod, Sennep (i Frøene), lige- som ogsaa adskillige dyrkes i Haver og Pot- ter for deres Blomsters Skjønhed og Vellugts Skyld f. Ex. Levkøjer, Gyldenlakker, Natvio- ler etc. (s. disse i særlige Artikler). Korsbær (Fructus Ehamni catharticæ, Baccæ Spince cervinæ) ere de tørrede Frug- ter af den i det nordlige Europa samt i Un- garn, Frankrig, Persien etc. i fugtige Krat- skove, især med Mosebund, og ved Hække vildt voxende og meget udbredte Vrietorn- Kcrsved, Rhamnus cathartica, hvis Ved ofte anvendes til alle Slags Dreierarbeider. De ere sortagtige, stærkt rynkede, runde, af en Ærts Størrelse, have en sød, men tillige ubehagelig bitter Smag, farve Spyt grønligt ved at tygges og ere navnlig tidligere bievne benyttede som Afføringsmiddel, sædvanlig som et Extract, der tilberedes af de modne Bærs grønne Saft eller henkogt med Sukker som Korsbærsirup, der anvendes enten alene eller som Tilsætning til Purgérmidler. Den hyppigste Anvendelse er dog til det bekj endte Saft- eller Blæregrønt, som tilberedes af den friske Saft ved Behandling med Alun og Pot- aske samt Inddampning, og som kommer i Handelen i Svineblærer og benyttes som Vandfarve af Malere samt til Farvning af Papir, Læder etc., men dog ikke saa hyppig som tidligere. — Under Navn af Avignonbær, Grains d’Avignon, forekomme i Handelen de umodne, tørrede Stenfrugter af flere sydeu- ropæiske og persiske Rhamnusarter ; de an- vendes kun i techniske Øiemed som Gulbær. De saakaldte ungarske Gulbær ere Frugterne