Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Krebs. 433 Krep. fine Dreiler og Damasker til Dækketøi o. desi. ; de forfærdiges især i Landets sydlige Pro- vinser og ere sædvanlig 1—lx/4 Arschin brede. Krebs ere Leddyr, som høre til Crusta- ceernes Dyreklasse. Af de mange Arter, hvoraf denne bestaar, skalle vi kun nævne: den almindelige K. eller Flodkrebsen, Hum- meren og Krabben. Den almindelige eller Flodkrebsen, Astacus fluviatilis, lever i Floder, Bække og Damme og er en meget yndet Spise i Maanederne Mai til August. Da deres Velsmag hovedsagelig er afhængig af den Næring, som de tage til sig, foretræk- kes Bækkrebsene sædvanlig for Flodkrebsene og disse igjen for Damkrebsene; særlig yndede ere de saakaldte Smørkrebs, som man fanger, naar de have afkastet deres haarde Skal og kun ere bedækkede med en blød Hud. Da Krebs kunne leve en rum Tid efterat de ere optagne af Vandet, kunne de forsendes le- vende temmelig langt i en Kurv eller anden Beholder, især naar man lægger frisk Græs, Brændenælder eller revet Brød og lidt Mu- skatnød imellem dem. De ere dog mest Cjenstand for Torve- og Markedshandelen. — Hummeren vil findes omtalt under H. — De korthalede Krebs, som under Navn af Krabber fanges ved de nordiske Haves Kyster, ere navlig den almindelige Krabbe og Taske Krabben, hvilken sidste er temmelig stor og lever paa dybere Vand end den foregaaende. De ere velsmagende og kunne ogsaa forsen- des kogte. Krebsstene eller Krebsøine (Lapides eller Oculi Cancri) ere smaa, haarde, kreds- runde, fladt- eller concav-convexo Legemer uf hvid Farve, som paa den flade Side have eu fremspringende Kant, og som findes i to Bihuler i Flodkrebsens Ventrikelvægge og ore udviklede i Tiden før den skifter Skal. De samles især i stor Mængde i Rusland, navnlig i Volga, hvor man lader Krebsene raadne i store Dynger, for senere deraf at udslemme Stenene. De besfaa af flere con- centriske Lag af organisk Væv, hvori findes ufleiret en meget stor Mængde Kalhsalte, navnlig kulsur Kalk (63 pCt.), som kan ud- trækkes deraf med Saltsyre og efterlader det organiske Væv som gjennemsigtige géléagtige Lameller. De benyttes til at borttage Støv og andet Smuds af Øinene og i pulveriseret Tilstand til Mætning af Mavesyre, til Tand- vulver etc. Krei s. Kabliau. Kremserhvidt, som ofte feilagtig benævnes Kremnitzerhvidt, er det fineste, reneste Blyhvidt, som ved Hjælp af Stivelse or formet i faste, firkantede Smaatavler paa %—1 Pund, som ere indpakkede enkeltvis i blaat Papir med et paatrykt Vaaben. Op- rindelig forfærdigedes det i Krems ved Donau; nu fabrikeres det af meget god Qvalitet flere andre Steder i Østerrig, saasom i Klagenfurt, 'Tolfsberg og St. Johan ved Villach, og des- uden leveres det ogsaa næsten af enhver Blylividtfabrilv. Det benyttes som fin Maler- °g Anstrøgsfarve i Olie/ Kreosot (Ereosotum) er et Stof, som J. Hjorth: Yarelexikon. indeholdes i de ved tør Destillation frem- komne Producter af Træ og andre organiske Substantser og som navnlig findes i Røg, i Tjære og i Træeddike; det fremstilles bedst af Bøgetjære. I ren Tilstand fremtræder det som en farveløs, olieagtig, stærkt lysbry- dende, men temmelig tyndtflydende, flygtig, giftig og hudætsende Vædske af en gjennem- trængende, modbydelig, længe vedholdende Lugt af Røg og Sod, og en brændende, æt- sende Smag. Det bliver rødligbrunt ved Ly- sets Paavirkning, krystalliserer ikke, frem- bringer paa Papir en snart forsvindende Olie- plet, antændes vanskeligt, men brænder ved Hjælp af en deri neddyppet Væge med en klar, stærkt osende Flamme, forbliver flydende selv i stærk Kulde, koger først ved 203 0 C., blander sig med Alkohol, Æther, Eddikesyre, Svovlkulstof, Eupion i ethvert Forhold, ind- gaar krystalliserende Forbindelser med Alka- lierne, opløser Svovl, Jod, Phosphor, Har- pixer, fede Olier, Indigo og flere Farvestoffer. Det er opløseligt i 80 Dele Vand af sædvan- lig Temperatur, men langt lettere i kogende Vand; dets specif. Vægt er 1,04. Det be- sidder den Egenskab at coagulere Opløsnin- ger af Gummi og Æghvide og beskytter frisk Kjød imod Forraadnelse, idet det udtørrer dette, og det er Grunden til den conserve- rende Kraft hos Røg og Træeddike. Man benytter det i Medicinen imod Tandsmerter og som et blodstillende Middel, samt imod usunde Bylder og ogsaa indvortes som et Middel imod Forraadnelse; endvidere bruges det til at conservere anatomiske Præparater. Man tilbereder det af Trætjære, især Bøge- tjære. Istedetfor Kreosot benyttes nu ofte Carbolsyro (s. d.), hvorfra det adskiller sig ved følgende Kjendetegn: ved sædvanlig Tem- peratur er Carbolsyren krystallinsk fast, Kreo- sot derimod flydende; med Jerntvechlor far- ves Carbolsyre blaaviolet og bagefter smud- sig hvid, imedens Kreosot ikke forandres derved. Naar lige Dele ren Kreosot og Gly- cerin blandes sammen, blive begge Stoffer skilte i to Lag, uden at opløse hinanden; er Carbolsyro derimod blandet imellem Kreoso- tet, opløse de sig begge og Vædsken bliver klar. — En Opløsning af Kreosot i omtrent 80 Dele Vand kaldes Kreosotvand og benyt- tes paa samme Maade som Kreosot. Krep {Crepe), Crepon eller Crepun, kal- der man i Almindelighed et Stof med en ujevn, kruset eller kreppet Overflade, som fremkommer ved at Tøiet efter Vævningen i vaad Tilstand trækkes igjennem en af to Valser hestaaende Maskine, den saakaldte Krepmaskine, hvorved der gives Traadene en eiendommelig Retning, eller det lægges i varmt Vand eller udsættes for hede Dampe, hvorved enten Kjede eller Islættraadene, som til dette Øiemed ere stærkt snoede, svulme op og derfor blive kortere, saa at Tøiet træk- kes sammen og bliver kruset. Ved Krepflor forstaar man et af ganske fin Silke hestaaende Stof af denne Art, som er vævet løsere end Flor og som forekommer dels hvidt og dels sort eller anderledes farvet. Det sorte, som er det almindeligste, bruges til Sørgeklæder 28