Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 Krepokak. 484 Kridt. eller Slør, de andre Sorter undertiden ogsaa, naar Moden tilsteder det, til Dameklæder, Halstørklæder etc. Farvningen og for det hvide Krepflors Vedkommende Blegningen skér efterat Tøiet er kreppet. Det forfær- diges i forskjellige Sorter, som adskille sig fra hverandre ved Qvaliteten, Vævningsmaa- den og ved Længden og Bredden; ogsaa har man saakaldet glat Krep, som kun er lidet kruset og som hæres til halv Sorg. Med Hensyn til Bredden har man 18 Sorter fra Nr. 2 til 36 med Udeladelse af de ulige Numere. Stykkerne af de smalle ere sæd- vanlig 52, og af de brede 36 Stab (à l2/5 Meter) lange. Det forfærdiges navnlig i Bo- logna, Lyon og Avignon. Det førstnævnte, som ogsaa kaldes Bologneser Flor, kruses paa den Maade, at man fugter Tøiet kun med varmt Vand, hvorefter det trækkes over et udspændt Kalveskind, hvorpaa Haarene ere tildels afsvedne, saa at der kun findes korte Haarstumper tilbage, igjennem hvilke Traadene blive trukne og ligesom slyngede. Det sorte kaldes der Crespo og det hvide Velo. — I Handelen forekommer Lyoner- Krep i smaa Stykker dobbelt lagte i Bredder af 50—60 Ctm., c. 12 Meter lange og ned- lagte i Papæsker for at beskyttes imod Tryk. I England fabrikeres en meget svær sort Krep, navnlig i Coventry og Congleton, som bruges meget til Sørgedragter og er oplagt i Ruller af 27—30 Inches Bredde og 20 Yards Længde. Denne Vare er dyrere, men stær- kere og varigere end den franske Krep; den bruges dog mest i selve England og de en- gelske Kolonier. — Anvendelsen af Silke- Krep er stærkt undergiven Modens uberegne- lige Svingninger og er for Tiden ikke be- tydelig. — Ved Crepon eller Crepun forstaar man en Slags kreppet Tøi, som enten bestaar helt af fin Uld eller af Uld og Silke, under- tiden ogsaa af Uld og Linned; man har det ligeledes hvidt, sort eller anderledes farvet, men det forekommer nu kun sjeldnere. Krepokak s. Keporkak. Kreuæbnrger Salt er et Bittersalt, som tilberedes paa Saltværket Wilhelm-Glücks- brunn i Nærheden af Kreuzburg ved Floden Werra. Krey s. Kabliau. Kridt, hvidt (Greta alba) er en Art blød og løs, undertiden dog ogsaa temmelig fast, affarvende Kalksten af hvid, graalig eller gullig Farve, som findes i mægtige Klinter paa Kysterne af flere Lande i det nordlige Europa og ofte danner betydelige Bjerge og Høie, navnlig paa flere Steder paa Kysterne af Frankrig, England, Danmark og Øen Rügen; undertiden forekommer det ogsaa i det Indre af et Land, f. Ex. i Champagne. Ved de danske Kyster forekommer det i Mængde i Møens og Stevns Klinter dels over og dels under Havets Overflade og i Lag af indtil 350 Meters Tykkelse ; ved Møens Klint naar det saaledes indtil 150 Meter over Hav- fladen, imedens det flere Steder i Sjælland, saasom ved Slagelse, samt i det nordlige Jylland ved Aalborg, Sæby, Frederikshavn etc. ligger i en Dybde fra 25—100 Meter under Havfladen. Det findes desuden paa Lolland og Falster og i den østlige Del af Fyen, mest under Havets Overflade; den største Del af Danmark hviler saaledes paa Kridtlag. — Kridt bestaar for største Delen af Rester af Kalkskaller af smaa mikrosko- piske Dyr og er i en tidligere Periode blevet afsat som et fint Pulver paa Bunden af et roligt, dybt Hav uden senere at have været udsat for nogen chemisk Paavirkning, hvoraf dets ringe Sammenhængskraft udledes. Ved en Hævning ere disse Lag senere traadte frem, hvilket ogsaa tildels er Grun- den til Kridtets forskjellige Beskaffenhed, idet Skrivekridtet er afsat paa dybest Vand, medens det nyere Kridt, som Faxekalk og Limstenen, ere afsatte paa lavere Vand. Ofte findes i Kridtlagene underligt dannede, sorte Flintknolde, der som mørke Striber strække sig hen igjennem dem. Kridt anvendes paa mangfoldige Maader, saasom til Skrivning og Tegning, som An- strøgsfarve, til Fabrikation af flere Farver, f. Ex. Skytgult og Brunsvigergrønt, til Puds- ning og Polering af Metal og Glas, til Over- strygning af Pergament og Cartonpapir, som Tilsætning til Kit, Trykfarver, Segllak og Glasmasse, til at absorbere Syrer af flydende Legemer, i Krapfarveriet, i chemiske Labo- ratorier til Udvikling af Kulsyre, ved Frem- stilling af kunstige Mineralvande, og har i det Hele megen Anvendelse i chemiske Fa- briker. Det anvendes ogsaa i Medicinen, navnlig af Dyrlæger som et Middel imod Bugløb, da det har en syremættende og svagt sammentrækkende Virkning. Undertiden be- nyttes det ogsaa til Kalkbrænding, hvortil det dog egner sig mindre godt paa Grund af dets ringe Sammenhæng. — Det sædvanlige Kridt kommer mest i Éandelen i store, firkantede Blokke, der ofte medtages af Skibene som Ballast, eller i slemmet Tilstand som vand- revet Kridt, der navnlig benyttes til Lim- farver, Kit etc., og forsendes fra Danmark og England over Nordtyskland; fra Frankrig for- sendes der meget over Sydtyskland ligeledes enten i Blokke eller pulveriseret ogslennnet. Som Skrivekridt, i Danmark især fra Stevns, hvor det ligger nederst i Klinten, benyttes enten de raa Stykker, eller man former, for at have en renere og mere ensartet Masse, firkantede eller cylindriske Stifter af slemmet Kridt; disse ere hyppig omviklede med cou- leurt Papir. I Frankrig forekomme flere Sorter fint slemmet Kridt under Navn af Blanc de Meudon, Blanc d’Orleans, de Troyes, d’Espagne etc.; ogsaa Bologneser-Kridt er en Sort fint, let Kridt fra Omegnen af Bo- logna. Fint slemmet Kridt fra Møen _ og Fyen kaldes i Tyskland ofte Dänischweiss. Ved Briançoner, spansk, venetiansk Kridt og Skrædderkridt forstaar man en Art hvid Fedtsten (s. d.). Kridtglas kaldes undertiden det fine, bøhmiske Krystalglas, til hvis Fabrikation man benytter renset Potaske og Kridt. Kridt, lithografisk kalder man en 1 tynde Stænger støbt sort Farve, hvormed Lithographerne udføre Tegningerne paa Sto-