Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kridtpiber. 435 Krudt. nen. Det tilberedes paa forskjellige Maader og bestaar sædvanlig af hvidt Yox, Sæbe, Oxetalg, Schellak og Sod. Man maa kunne trække meget fine Linier dermed og det maa fæste godt til Stenen. Kridtpiber forfærdiges af en fin, pla- stisk, graalig Lérart (Pibelér, hvid Bolus), som ved at brændes bliver hvid og porøs, saa at den indsuger Yand. Leret trilles ud til en Stilk, som gjcnnembores paa fri Haand og presses ind i en todelt Metalform, hvor tillige Hovedet dannes; efter at være udtagne af denne og tørrede, brændes Kridtpiberne i store Potter omgivne af Pibestumper. Kridt, rødt, Rødkridt eller Rødsten, T. Röthel, Rothstein, Fr. Crayon rouge, E. Red Chalk, er en rød eller rødligbrun, stærkt af- farvende, jordagtig, blød og noget fed Blan- ding af Lér og rød Jernokker, som klæber til Tungen og giver en rød Streg. Det ind- suger begjærligt Yand, men opløses ikke deraf; i ilden bliver det mørkere og haar- dere. Det finere slemmede Rødkridt indfattes i Træ, navnlig i Frankrig og England, lige- som sorte Blyanter og anvendes til Tegning, det grovere bruges uden Indfatning. De fineste røde eller farvede Blyanter tilberedes af Blan- dinger af fint Lér med Cinnober, Mønnie, Berlinerblaat etc., sammenholdt af et pas- sende Bindemiddel og indfattet i Træ. Det meste Rødkridt kommer fra det røde Bjerg ved Saalfeld i Thüringen ; desuden findes det ogsaa paa mange Steder i Bøhmen, Schle- sien, Salzburg, Tyrol, ved St. Just i Corn- wall etc. Kridt, sort eller Sortkridt, Tegneskifer, T. Schwarze Kreide, Zeichenschiefer, Fr, Am- pélite graphique, Pierre noire à dessiner, E. Black chalk, er en fin, blød, meget kulstof- holdig, finkornet, mere eller mindre affar- vende og kun lidet ved Tungen klæbende Art Alunskifer af en blaalig eller graaligsort Farve; det giver en noget glinsende Streg, er magert at føle paa, har et skifret Længde- brud, et fint jordagtigt Tværbrud og en Yægtfylde af 2,1—2,3. Det bedste Sortkridt kommer fra Frankrig, det blødere især fra Rennes, Cherbourg ogPignerol, det haardere fra Angers, Alençon etc., samt fra Italien og fra Marvilla i Spanien; det italienske, lige- som overhovedet de bedste Sorter, kaldes sædvanlig i Frankrig Pierre d’Italie. End- videre forekommer det flere Steder i Tysk- land, saasom ved Ludvigstadt ved Bayreuth, i Thüringerwald, ved Osnabrück, men af rin- gere Qvalitet. Sortkridtstykkerne spaltes med Hammere og fine Sauge til de i Handelen forekommende Stykker; disse naturlige Styk- ker ere de bedste, men de bør være fri for Sand og Qvarts, affarve let, have en dyb sort Farve og ikke være for haarde. Til de mere ordinaire Sorter bliver Raamaterialet pulveriseret, slemmet og med Gummivand formet til en Deig, af hvilken man senere ved Presning danner smaa Stænger, som sædvan- lig efter Tørringen lakeres og komme i Han- delen under Navn af Parisersortkridt. Saa- danne Tegnestifter saavelsom de, der bestaa uf en Blanding af Lerjord og Kønrøg, affarve paa Grund af Bindemidlet ikke saa godt som de naturlige. Sortkridt maa opbevares paa et fugtigt Sted, da det ved for stærk Tør- ring bliver haardt og for en Del taber sin Affarvningsevne. Kridtstem eller Limsten er en hvid, eller gullighvid, sandstenlignende Kalksten, der bestaar af Brudstykker af Bryozoer og Bløddyrskaller, som ere forbundne ved en kridtagtig Masse og gjennemdragne af bøl- gede Lag af graa eller gul Flint. Den fore- kommer i Mængde ved Stevns Klint samt flere Steder i Jylland, saasom ved Grenaa, Mariager, Løgstør etc. Den anvendes dels til Kalkbrænding, hvortil den dog ikke egner sig saa godt som Faxe- og Saltholmskalk, og dels som Bygningsmateriale; i Stevns sauges den saaledes ud til store Mursten, de saa- kaldte Kridtsten, der mest benyttes i nær- meste Omegn. Ki'ilps kalder man ved Øvrerhinen Skj sol- len e af Abletten, af hvilke der tilberedes Perleglans (s. d.). Kromglas er en Art meget klart og fuldstændig farveløst Krystalglas, som sæd- vanlig fabrikeres af Kiseljord, Kali og Kalk uden eller kun med ringe Iblanding af Na- tron; det benyttes især i Forbindelse med Flintglas til Linseglassene i achromatiske Kiggerter, ligesom overhovedet til alle Slags optiske Glas. Kronhjorten (Cervus elaphus) kaldes Hannen af Krondyrene, imedens Hunnen be- nævnes Kronhind eller blot Hind; den kan blive over 2 Meter lang og 1% Meter høi, er ensfarvet rødbrun om Sommeren og graa- lig om Yinteren, har en smækker, men dog kraftig Bygning, høie, spinkle Ben og trinde Horn, hvis Grene eller Takker (Ender) til- tage i Antal med hvert Aar indtil en vis Grænse, som sjelden overskrider 16 eller 18 Ender. I ældre Tider levede den i store Rudler eller Flokke i Sjællands og Jyllands Skove, men findes nu i vild Tilstand her i Landet kun i Frijsenborgs og Rold Skove i Jylland samt i Dyrehaven ved Kjøbenhavn, løvrigt er den udbredt over hele Europa og Syd-Siberien ; i Sverig findes den dog kun i det sydlige Skaane, og i Norge paa Yestlan- det fra Hardanger op til Helgelandet. Kroprod s. Brunrod. Krotomolie s. Granatini. Krudt, T. Schiesspulver, Fr. Poudre, E. Gunpowder, bestaar af en kornet Blanding af Kali, Salpeter, Svovl og Trækul i bestemte Yægtforhold, som ere noget forskjellige og rette sig efter det Brug, hvortil Krudtet er bestemt, ligesom ogsaa Blandingsforholdet varierer lidt i de forskjellige Lande. Det til Krigsbrug bestemte Krudt bestaar saaledes i Danmark af 75 D. Salpeter, 12% Kul og 12% Svovl, i Preussen af 74 Salpeter, 16 Kul og 10 Svovl og i Norge og Sverig af 75 Salpeter, 15 Kul og 10 Svovl. Enkelte Krudtsorter have et andet Blandingsforhold ; saaledes indeholde de for den afrikanske Handel bestemte Sorter kun 60 pCt. Salpeter, og Sprængkrudt indtil 18 pCt. Svovl for at gjøre det mere holdbart og meddele det en langsommere Yirkning. 28*