Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Krudt. 486 Krudt. — Fabrikationen af Krudt sker paa Krudt- møllerne, hvor Svovl og Kul hver for sig sønderdeles til den nødvendige Finhed ved Stampning, Valsning eller i Tromler, som dreie sig om deres Axe og hvori der befinder sig et større Antal Broncekugler; det blandes da saa nøiagtigt som muligt med Salpeter- mél i Tromler, der indvendig ere beklædte med Læder. Den befugtede Masse presses derpaa stærkt imellem Yalser, og de derved erholdte Krudtkager blive nu kornede enten ved at trykkes gjennem Sigter ved Hjælp af en Træpistil, eller det kornes ved Hjælp af med Tænder forsynede Valser. De paa denne Maade erholdte kantede Korn blive derpaa glattede eller polerede i Tromler, der dreie sig omkring deres Axe, hvorefter de tørres ved en temmelig lav Temperatur; derpaa sor- teres Kornene efter deres Finhed og befris for Støv ved at rystes i Lærreds Sække, hvorved Støvet falder ud igjennem Aabningerne i Stoffet. — Til Fremstilling af Kullene an- vender man forskjellige lette Træsorter, saa- som Vedet af Tørstetræ, Lind, EI, Pil, Pop- pel, Hassel eller Stengierne af Hør og Hamp. Svovlet anvendes kun i Form af Stangsvovl, aldrig som Svovlblomster, fordi disse inde- holde Svovlsyre, hvorved Krudtet vilde blive fugtigt. Salpeteren maa navnlig være fri for alle Chlorforbindelser. Jo renere det til Fabrikationen anvendte Salpeter er og jo finere Kullene ere sønderdelte. desto krafti- gere virker i Almindelighed Krudtet. Ved Bedømmelsen af dets Godhed kommer det imidlertid ikke alene an paa Bestanddelenes Benhed og rigtige Blandingsforhold, men navnlig ogsaa paa den Nøiagtighed, hvormed Substantserne ere blandede og paa Kornenes specifiske Tæthed, Form, Størrelse og Glathed paa Overfladen. Let Krudt forbrænder vel hurtigt, men bliver let fugtigt og henfalder til Støv. Altfor tungt Krudt antændes ogsaa tungt og virker altsaa kun svagt. En specif. Vægt af 1,7 vil omtrent være den rigtige. Krudt, som bestaar af kantede Korn, fænger lettere Ild og gjør derfor større Virkning, men Kornene afslibes let under Transporten, hvorved det bliver blandet med Pulver og derved faar en ringere Virkning, imedens de runde holde sig bedre. I mindre Ildvaaben, saasom Flinter og Pistoler, gjør det fintkor- nede Krudt en kraftigere Virkning end det grovkornede ; til Jagtbøsser vælges derfor det fineste Krudt, imedens Forskjellen ikke er af Betydning med Hensyn til grovere Skyts. En vis Glathed hos Kornene er nødvendig, for at Krudt skal kunne holde sig godt, idet Krudt med en ujevn Flade let trækker Fug- tighed til sig og bliver til Støv, og man pleier derfor nu til en vis Grad at polere alt Krudt. Da imidlertid det polerede Krudt an- tændes noget vanskeligere og dets Virkning derfor bliver svagere ved Poleringen, bør denne ikke overskride en mat Glathed, for at Krudtet ikke skal blive for svagt. Endnu mindre tør Poleringen forstærkes ved et Overdrag af Graphit eller lignende Stoffer; en blygraa Farve og en stærk Fedtglans ere sædvanlig Kjendetegnene paa en saadan Po- lering. — Til at prøve Styrken af de for- skellige Krudtsorter, af hvilke de fineste sæd- vanlig benævnes jagtkrudt, de middelfine Militair- eller Kanonkrudt og de groveste Sprængkrudt, benytter man forskjellige Ap- parater, som angive det exploderende Krudts større eller ringere Styrke i Grader. Det bedste Jagtkrudt er det engelske, derefter kommer det franske. Til Jagtkrudt benyttes der sædvanlig en Slags meget fint Kul af rødbrun Farve {charbon roux), som er frem- stillet ved en saa lav Temperatur som mu- ligt, almindeligst ved overhedede Vanddampe; denne Sort forsendes i Kegelen i Blikdaaser paa 1 Pund. Almindeligt Krudt forsendes i Træfoustager, som ere overstrøgne med Olie; farve ; bedst er det først at komme Krudtet i Læderposer og derpaa nedpakke disse i Tøn- derne. At der ved Fyldningen og Tømningen af disse Tønder maa iagttages den største Forsigtighed, og at der dertil ikke maa be- nyttes Værktøi af Staal eller Jern, er en Selvfølge. Ligeledes maa de Magasiner, hvori Krudt opbevares, være aldeles tørre og ofte udluftes i godt Veir, da Krudt, som foran- nævnt, er meget tilbøieligt til at trække Fugtighed til sig, og man bringer derfor og- saa af og til brændt Kalk derind for at fjern0 Fugtigheden. Naar Krudt trækker Fugtig' hed til sig, antager det en mørkere Farve, taber sin Politur, affarver og klumper sam- men. Dersom den ved Fugtighed foraarsaged0 Skade kun endnu er ringe, kan den afhjælpe ved at tørre Krudtet i Solen; men er den skreden saa vidt, at man kan opdage sma® glinsende Salpeterkrystaller paa Overfladen (stenløbet), og ere Kornene i den Grad sam- menklumpede, at de ved at trykke derpå01 ikke lade sig skille ad, saa maa Massen om- arbeides i Krudtmøllen. Godt Krudt bør være af en blaalig, gr00) sort Farve (poleret Krudt noget mørkere og mere glinsende, upoleret mat og lysere) °§ maa ikke affarve, naar det gnides paa Huden; Kornene maa være ensartede og saa faste, æ de ikke med Fingrene kunne knuses i®o( den flade Haand, og naar de ere trykkede itu paa anden Maade, maa de kun danne øt fint Støv, saa at man ingen skarpe Del0 føler, naar man gnider det imellem Fingren0' I den daglige Handel prøver man ogsaa Krudt» Benhed ved at afbrænde en lille Bunke dem) paa rent hvidt Papir; det maa antændes °g forbrænde hurtigt og roligt, uden Knittrem uden at efterlade Best og uden at der br®m des Hul i Papiret. Skér dette sidste el Krudtet fugtigt eller af ringere Qvalitet; el) sort Plet eller gule Striber tyde paa^ fot' meget eller slet blandet Kul og Svovl. Krudt’ som antændes paa en blank Kobberplad®’ maa heller intet Smuds efterlade, men kun noglö smaa Pletter. , I den nyere Tid er der foreslaaet og brag i Handelen forskjellige Erstatningsmidler Skyde- og Sprængkrudt, f. Ex. det hvid. Krudt af Augendre, Nitrostivelse eller hvi<h Krudt af Uchatius; endvidere Nobels Spræng) olie eller Nitroglycerin, Dynamit, Dualin °£ Skydebomuld, som ville findes omhandlede