Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Krumholtolie.
437
Kryderier.
særlige Artikler. Af disse egner sig til Skyd-
ning kun Augendres Krudt, som bestaar af
en Blanding af gult Blodludsalt, Sukker og
chlorsurt Kali. De øvrige Stoffer kunne ikke
anvendes i Skydevaaben, navnlig paa Grund
af de ved Forbrændingen optrædende Kvæl-
stofsyrer; som Sprængmidler overgaa de til-
dels meget betydeligt i deres Virksomhed det
sædvanlige Krudt. — Et for nogle Aar siden
af Bryère tilberedt Skyde- og Sprængkrudt
bestaar af en Blanding af pikrinsurt og sal-
petersurt Kali eller 54 Dele pikrinsurt Am-
moniak og 46 Dele salpetersurt Kali; ved
Berøring med Ild forbrænder det med et
Knald, men derimod ikke ved Stød eller Slag,
og det efterlader kun !/4 Ed Smuds imod
sædvanligt Krudt, men virker dobbelt saa
kraftigt. — Af Fr. Volckmann er der lige-
ledes opfundet en ny Slags Skyde- og Spræng-
krudt, som ligner brune Saugspaaner og med
hvis Transport der ikke er forbundet nogen
Fare. Det giver mindre Røg og Knald,
mindre Stød og Tilbageslag, men større
Træffesikkerhed og Rækkelængde, og naar
det er blevet fugtigt, kan det igjen tørres i
Solen uden at tabe i Kraft. — Ved at sam-
menpresse Krudtmasser i større Stykker har
man begyndt til Brug i det sværeste Skyts
at tilvirke det saakaldte prismatiske Krudt,
som bestaar af regelmæssige, sexsidede Søiler
af c. 3 Ctm. Høide med 21/2 Ctm. brede
Sider; de ere i Længderetningen forsynede
med Gjennemboringer af c. 3 Mm. Vidde og
anvendes som Ladning i Nutidens Kæmpe-
staalkanoner. En lignende Slags er det en-
gelske Pelletpowder og Pebblepowder, hvis
tærningdannede Korn have en Diameter af
c. 2/3 Ctm.
I Danmark findes der to Krudtværker,
nemlig Frederiksværk og Donse, som begge
levere et særdeles godt Fabrikat. —Af Krudt
og Fabrikater deraf inførtes der her til Lan-
det i Aaret 1877 c. 180,000 Pd., hvoraf c.
103 Tusinde Pd. fra Belgien, 45 T. fra Lü-
beck og 17 T. fra England. I 1878 udgjorde
Indførselen c. 93,000 Pd., hvoraf c. 56 % T.
Pd. fra Lübeck, 12 T. Pd. fra Preussen og
10 T. Pd. fra England. — Udførselen i disse
to Aar fra Danmark udgjorde resp. 2748 Pd.
og 677 Pd., hvoraf det Meste forsendtes til
Colo nierne.
^ Norge indførte i Aaret 1879 c. 52,000
Kilogr. Krudt og Patroner til en Værdi af
c. 50,000 Kr., og udførte c. 300 Kilo. —
Sverigs Indførsel af Krudt og Patroner ud-
gjorde i Aaret 1878 c. 500 Centner og Ud-
førselen henved 100 Ctr.
England indførte i Aaret 1876 c. 6000 Pd.
Krudt, og udførte c. 141/4 Millioner Pd. til
en Værdi af c. 360,000 £., hvoraf over 5 Mill.
Pd. til Vestafrika, henved 3 M. Pd. til Au-
stralien, V/ß M. til Chili, 0,9 M. til Brasi-
lien, 0,46 til Grækenland, 0,3 til Nordame-
rika etc. — I Aaret 1866 udgjorde Udførse-
len fra England c. 17 */2 Mill. Pd. til en
Værdi af 465,000 V
Krumholtolie (Oleum templinum) er
en Art Terpentinolie, som vindes ved Destil-
lation af de unge Grene af Krumholtfyrren,
Pinus Pumilio, et dværgagtigt Fyrretræ, som
forekommer paa Bjergkamme i Karpatherne.
Den har en gulgrønlig Farve, en behagelig,
enebæragtig Lugt og en stærk, balsamisk
Smag. — Af samme Træ udflyder ogsaa af
de afskaarne Grenspidser en klar, lys, tyndt-
flydende Terpentin eller Balsam, den saa-
kaldte ungarske eller karpathiske Balsam,
der besidder en stærk, brændende Smag og
en gjennemtrængende aromatisk Lugt. Baade
Balsamen og Olien nyde et stort Ry, navnlig
i Østerrig og Tyskland, som Lægemidler
imod forskj ellige Sygdomme, men forfalskes
hyppig, hvorfor de kun sjelden erholdes ægte;
sædvanlig sælges Enebærolie og forskjellige
Terpentinsorter istedetfor eller blandes ial-
fald derimellem.
Krummesukker s. Druesukker.
Krusemynte (Mentha crispa) T.
Krauseminze, Gartenminze, er en ved Kultur
forandret Form af Vandmynten (Mentha
aquatica). Bladene ere næsten ustilkede,
rundagtig ægformede, 4—5 Ctm. lange og
næsten lige saa brede, afstumpede, bølgefor-
met krusede, saugtakkede i Randen, paa
begge Sider mere eller mindre haarede; de
have en behagelig gjennem trængende, stærk
aromatisk Lugt og en balsamisk bitteragtig
Smag, og føres i Apothekerne under Navn
af Folia {Herba) Mcnthæ crispæ. De anven-
des dels i Medicinen saavel til indvortes som
udvortes Brug og dels til Fabrikation af Li-
kører og Brændevin. Undertiden indsamles
ogsaa andre Arter Mynte i deres Sted; efter
den tyske Pharmacopæ er det saaledes tilladt
at indsamle en dyrket, krusbladet Afart af
Mentha viridis, den saakaldte M. crispata, og
i Bøhmen og Mähren skal man mest anvende
den krusbladede dyrkede Form af Mentha
sylvestris, den saakaldte M. undulata, med
laadne, rynkede, og paa Undersiden hvidfil-
tede Blade. Ved Indkjøb maa man paasé, at
Urten er uden Stilke. — Ogsaa den ved De-
stillation deraf udvundne Krusemynteolie,
Aetheroleum Mcntbæ crispæ, benyttes i Me-
dicinen og til Fabrikation af Likører og Par-
fumerier ; den er i Begyndelsen lysgul, men
bliver med Tiden rødlig og lugter og smager
som Planten. I Handelen forekommer baade
tysk og amerikansk, af hvilke Sorter den
første sædvanlig foretrækkes, da den sidste
ikke sjelden er forfalsket. — Krusemynthe-
vand, Aqua Menthæ crispæ, benyttes i Medi-
cinen og tilberedes ved Destillation af Plan-
ten med Vand.
Kry der eddike tilberedes ved at
digerere Kryderier med god Eddike. Den
benyttes som et Lugte- og Rygemiddel og
føres ogsaa undertiden i Apothekerne under
Navn af Acetum aromatieum.
Kryderier kalder man i Almindelighed
alle saadanne Stoffer, som tilsættes Spise-
olier Drikkevarer dels for at forbedre deres
Smag og dels for at gjøre dem lettere for-
døielige. Hovedsagelig forstaar man imidler-
tid derved saadanne Plantedele, som inde-
holde en ætherisk Olie eller undertiden ogsaa
et andet skarpt Stof, og som derfor have en
kraftig, som oftest behagelig Smag, hvorfor