Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Krumholtolie. 437 Kryderier. særlige Artikler. Af disse egner sig til Skyd- ning kun Augendres Krudt, som bestaar af en Blanding af gult Blodludsalt, Sukker og chlorsurt Kali. De øvrige Stoffer kunne ikke anvendes i Skydevaaben, navnlig paa Grund af de ved Forbrændingen optrædende Kvæl- stofsyrer; som Sprængmidler overgaa de til- dels meget betydeligt i deres Virksomhed det sædvanlige Krudt. — Et for nogle Aar siden af Bryère tilberedt Skyde- og Sprængkrudt bestaar af en Blanding af pikrinsurt og sal- petersurt Kali eller 54 Dele pikrinsurt Am- moniak og 46 Dele salpetersurt Kali; ved Berøring med Ild forbrænder det med et Knald, men derimod ikke ved Stød eller Slag, og det efterlader kun !/4 Ed Smuds imod sædvanligt Krudt, men virker dobbelt saa kraftigt. — Af Fr. Volckmann er der lige- ledes opfundet en ny Slags Skyde- og Spræng- krudt, som ligner brune Saugspaaner og med hvis Transport der ikke er forbundet nogen Fare. Det giver mindre Røg og Knald, mindre Stød og Tilbageslag, men større Træffesikkerhed og Rækkelængde, og naar det er blevet fugtigt, kan det igjen tørres i Solen uden at tabe i Kraft. — Ved at sam- menpresse Krudtmasser i større Stykker har man begyndt til Brug i det sværeste Skyts at tilvirke det saakaldte prismatiske Krudt, som bestaar af regelmæssige, sexsidede Søiler af c. 3 Ctm. Høide med 21/2 Ctm. brede Sider; de ere i Længderetningen forsynede med Gjennemboringer af c. 3 Mm. Vidde og anvendes som Ladning i Nutidens Kæmpe- staalkanoner. En lignende Slags er det en- gelske Pelletpowder og Pebblepowder, hvis tærningdannede Korn have en Diameter af c. 2/3 Ctm. I Danmark findes der to Krudtværker, nemlig Frederiksværk og Donse, som begge levere et særdeles godt Fabrikat. —Af Krudt og Fabrikater deraf inførtes der her til Lan- det i Aaret 1877 c. 180,000 Pd., hvoraf c. 103 Tusinde Pd. fra Belgien, 45 T. fra Lü- beck og 17 T. fra England. I 1878 udgjorde Indførselen c. 93,000 Pd., hvoraf c. 56 % T. Pd. fra Lübeck, 12 T. Pd. fra Preussen og 10 T. Pd. fra England. — Udførselen i disse to Aar fra Danmark udgjorde resp. 2748 Pd. og 677 Pd., hvoraf det Meste forsendtes til Colo nierne. ^ Norge indførte i Aaret 1879 c. 52,000 Kilogr. Krudt og Patroner til en Værdi af c. 50,000 Kr., og udførte c. 300 Kilo. — Sverigs Indførsel af Krudt og Patroner ud- gjorde i Aaret 1878 c. 500 Centner og Ud- førselen henved 100 Ctr. England indførte i Aaret 1876 c. 6000 Pd. Krudt, og udførte c. 141/4 Millioner Pd. til en Værdi af c. 360,000 £., hvoraf over 5 Mill. Pd. til Vestafrika, henved 3 M. Pd. til Au- stralien, V/ß M. til Chili, 0,9 M. til Brasi- lien, 0,46 til Grækenland, 0,3 til Nordame- rika etc. — I Aaret 1866 udgjorde Udførse- len fra England c. 17 */2 Mill. Pd. til en Værdi af 465,000 V Krumholtolie (Oleum templinum) er en Art Terpentinolie, som vindes ved Destil- lation af de unge Grene af Krumholtfyrren, Pinus Pumilio, et dværgagtigt Fyrretræ, som forekommer paa Bjergkamme i Karpatherne. Den har en gulgrønlig Farve, en behagelig, enebæragtig Lugt og en stærk, balsamisk Smag. — Af samme Træ udflyder ogsaa af de afskaarne Grenspidser en klar, lys, tyndt- flydende Terpentin eller Balsam, den saa- kaldte ungarske eller karpathiske Balsam, der besidder en stærk, brændende Smag og en gjennemtrængende aromatisk Lugt. Baade Balsamen og Olien nyde et stort Ry, navnlig i Østerrig og Tyskland, som Lægemidler imod forskj ellige Sygdomme, men forfalskes hyppig, hvorfor de kun sjelden erholdes ægte; sædvanlig sælges Enebærolie og forskjellige Terpentinsorter istedetfor eller blandes ial- fald derimellem. Krummesukker s. Druesukker. Krusemynte (Mentha crispa) T. Krauseminze, Gartenminze, er en ved Kultur forandret Form af Vandmynten (Mentha aquatica). Bladene ere næsten ustilkede, rundagtig ægformede, 4—5 Ctm. lange og næsten lige saa brede, afstumpede, bølgefor- met krusede, saugtakkede i Randen, paa begge Sider mere eller mindre haarede; de have en behagelig gjennem trængende, stærk aromatisk Lugt og en balsamisk bitteragtig Smag, og føres i Apothekerne under Navn af Folia {Herba) Mcnthæ crispæ. De anven- des dels i Medicinen saavel til indvortes som udvortes Brug og dels til Fabrikation af Li- kører og Brændevin. Undertiden indsamles ogsaa andre Arter Mynte i deres Sted; efter den tyske Pharmacopæ er det saaledes tilladt at indsamle en dyrket, krusbladet Afart af Mentha viridis, den saakaldte M. crispata, og i Bøhmen og Mähren skal man mest anvende den krusbladede dyrkede Form af Mentha sylvestris, den saakaldte M. undulata, med laadne, rynkede, og paa Undersiden hvidfil- tede Blade. Ved Indkjøb maa man paasé, at Urten er uden Stilke. — Ogsaa den ved De- stillation deraf udvundne Krusemynteolie, Aetheroleum Mcntbæ crispæ, benyttes i Me- dicinen og til Fabrikation af Likører og Par- fumerier ; den er i Begyndelsen lysgul, men bliver med Tiden rødlig og lugter og smager som Planten. I Handelen forekommer baade tysk og amerikansk, af hvilke Sorter den første sædvanlig foretrækkes, da den sidste ikke sjelden er forfalsket. — Krusemynthe- vand, Aqua Menthæ crispæ, benyttes i Medi- cinen og tilberedes ved Destillation af Plan- ten med Vand. Kry der eddike tilberedes ved at digerere Kryderier med god Eddike. Den benyttes som et Lugte- og Rygemiddel og føres ogsaa undertiden i Apothekerne under Navn af Acetum aromatieum. Kryderier kalder man i Almindelighed alle saadanne Stoffer, som tilsættes Spise- olier Drikkevarer dels for at forbedre deres Smag og dels for at gjøre dem lettere for- døielige. Hovedsagelig forstaar man imidler- tid derved saadanne Plantedele, som inde- holde en ætherisk Olie eller undertiden ogsaa et andet skarpt Stof, og som derfor have en kraftig, som oftest behagelig Smag, hvorfor