Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kviksølv. 443 Kviksølv. lader sig da liamre næsten ligesom Bly. Det forekommer ikke almindeligt i Naturen og er indskrænket til enkelte Lande, hyppigst som Svovlforbindelse (Cinnober), hvoraf det rindes ved Røstning enten i Schacht- eller Uammeovne, hvorved Svovlet forbrænder til Svovlsyrling og Kviksølvdampene fortættes i murede eller i Jernkamre eller i rørformet sammensatte Lerkar, de saakaldte Aludeler, som anvendes i Almaden i Spanien. Det fremstilles ogsaa ved i lukkede Rum at op- hede en Blanding af Cinnober, Kalk og Ham- nierskjæl, som i Bøhmen og i Pfalz. I sæd- vanlig flydende Tilstand er det blaalig hvidt med en udmærket Metalglans og har en ; ægtfylde af 13,59, i størknet Tilstand der- imod 14,40. Ved at hældes ud paa en Plade heler det sig i omkringløbende Smaakugler °S er overhovedet meget let sønderdeleligt, Saa at det endogsaa lader sig presse ud igjen- 5?m Porerne af en almindelig Læderpose. ' ed 860° C. kommer det i Kog og danner hvid Damp, som ved Afkøling igjen bliver hl flydende Kviksølv ; ved almindelig Tempe- mtur fordamper det allerede kj endeligt. Da msse Dampe ere meget giftige, maa man ymre forsigtig med at behandle Kviksølv ; det kai1 saaledes indvirke skadeligt paa Organis- jaeri- at opholde sig længere Tid i Localer, uv°r c|er er gpxldt Kviksølv eller hvor det henstaar udsat for Luften. Med mange Me- Mer forbinder det sig umiddelbart, id.et det hgesom opløser dem, og der dannes da de påkaldte Amalgamer (s. d.), af hvilke det ^gtigste er Amalgamet af Tin og Kviksølv, anvendes til Speilbelægning. Et Amal- |am af 1 Del Tin, 1 Del Zink og 2 Dele Avikgøiy bruges til Belægning af Puderne i 'uectrisermaskiner. Med Guld forbinder Kvik- ,ølv sig meget let og meddeler det en mat jyih Parve; Forbindelsen med Sølv er tin- iVld og anvendes til Forsølvning i Ild. Paa i 6îme Egenskab at forbinde sig med Motal- nr beror dets Anvendelse til Udskilning af /”hl og Sølv af Ertserne ved den saakaldte ^oialgameringsmethode (Forkvikning). Det A ofte forurenset med andre Metaller, især ';°h Tin, Vismuth og Bly, og danner da ved jp hældes ud paa en Flade langagtig runde ''aaber, som have ligesom on lille Hale og P10 paa Papir efterlade et sortagtigt Støv. . i Handelen forekommende Kviksølv er .hrig ganske rent, hvorfor det maa under- nes en Rensning med fortyndet Salpeter- naar det skal anvendes til pharmaceu- ' Brug, eller underkastes en ny Destilla- j °n- Kjendetegn paa Renheden ere, at det lp' en fuldkommen glinsende Overflade, at j^abeme let rulle omkring og ligesaa let K)en forene sig uden at efterlade noget ,1» ^s, °S ah Kviksølv ved at ophedes for- j^'jlPer fuldstændigt. Rent K. iltes ikke i jetten, hvorimod det urene snart overtræk- s uied en tynd, sortegraa Iltehinde, som aar den borttages, hurtig danner sig igjen. red at destillere K. med Jern og lidt Kalk, j. h rnan erholde det temmelig rent ; ved at Jste saadan renset K. med fortyndet Salpê- tre, fortyndet Svovlsyre og Jerntvechlor- opløsning, udvaske med Yand og presse det gjennem Skind vindes det i ren Tilstand. For Støv og andre Iblandinger kan det ren- ses ved at presses igjennem Læder, for Fedt ved at udvaskes med Sæbelud. Saltsyre og fortyndet Svovlsyre indvirke neppe paa K., hvilket derimod er Tilfældet med stærk Sal- petersyre, concentreret Svovlsyre, Chlor og Kongevand. Foruden med Metaller forbinder Kviksølv sig ogsaa med Ilt, Kulsyre, Brom, Chlor, Jod, Phosphor, Selen, Kvælstof, Svovl, Rhodan, Fluor, Cyan og Ammoniak; med disse Stoffer danner det en stor Mængde Salte og Dobbeltsalte, som finde Anvendelse saavel i Medicinen som i Techniken og af hvilke de vigtigste ville blive omtalte neden- for. — Kviksølv forekommer undertiden ge- digent som Draaber eller smaa Kugler paa Væggene af Spalter eller hule Rum i Bjerg- massernes Indre, og kaldes da Jomfrukvik- sølv, men isærdeleshed findes det i Forbin- delse med Svovl som Cinnober (s. d.), der naar den er blandet med andre fremmede Stoffer betegnes med forskjellige Navne, saa- som Kviksølvhornerts, Levererts, Koralerts etc. Det rene, naturlige Jomfrukviksølv, som tidligere forsendtes i smaa Punge paa 1/2—2 Pund, kommer nu kun meget sjelden i Han- delen; den Vare, som sælges under dette Navn, er i Regelen kunstig renset Kviksølv. Som forannævnt er Kviksølv ikke meget udbredt i Naturen; de vigtigste Bjergværker i Europa findes ved Almaden og Almadene- jas i Spanien samt ved Idria illlyrien; end- videre forekommer det i ringere Mængde i Rhinbaiern, ved Herzowitz i Bøhmen, i Vest- phalen, Ungarn, Kärnthen, Steiermark og Sie- benbürgen, Toscana og i det Venetianske, og endelig ogsaa i Peru, Mexico, China, Ja- pan, Borneo og navnlig- i Californien, som i den nyere Tid skal producere mere Kviksølv end hele den øvrige Verden tilsammen. I Aaret 1875 vandtes ialt c. 91,500 Ctr., hvil- ken Production stillede sig omtrent saaledes : Spanien 25,000 Centner, Peru 3,200 Centner, Italien (Toscana og Agordo i Venetien) 700 Centner, Østerrig, Tyskland og Frankrig til- sammen 2,600 Centner, og Californien 60,000 Centner; men i 1877 var Productionen i det sidstnævnte Land stegen til henved 100,000 Centner. Mærkeligt nok forsendtes det Meste heraf til China, uden at man egentlig véd, hvortil Chincserne anvende det. I Handelen forekomme hovedsagelig følgende tre Sorter: 1) Østerrigsk K. fra de keiserlige Gruber ved Idria, forsendes mest i dobbelte Læder- poser af garvede Faareskind paa 50 Pd. netto Wiener Vægt, af hvilke to ere nedpakkede i en lille Foustage (Lägel), undertiden ogsaa i Poser paa 41 Pd., som enkeltvis ere ned- pakkede i smaa Foustager, af hvilke igjen tre findes pakkede i en Kasse; i denne Pak- ning sendes det navnlig til China. Sjeldnere forsendes det i Flasker af Støbe- eller Smede- jern. Salget af Kviksølvet fra Idria besørges af de keiserlige Bjergværksdirectioner i Wien og Triest. Idriamalmene ere i Regelen ikke rige paa Kviksølv, idet de ofte kun indeholde */2—1 pCt., de bedre 2—5 pCt. og de bedste