Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kulilte. 442 Kviksølv. bøiecle Sfykker af c. 8 Cm. Længde, 3—5 Ctm. Bredde og 2—6 Mm. Tykkelse, ogsaa undertiden i tynde, mere sammenrullede, ud- vendig blegbrunlige, indvendig hvidlige Styk- ker, der have Lighed med Canél; Lugten er eiendommelig aromatisk, ligesom af en Blan- ding af Canél, Sassafras og Nelliker, Smagen er stærkt krydret, nellikeagtig og slimet, men ikke skarp. Den anvendes kun sjelden i Medicinen, men mest til Udvinding af en ætherisk Olie, som afdestilleres med Yand og benyttes til Parfumering af Sæbe. Kulilte er en farveløs Luftart, som dannes ved ufuldstændig Forbrænding af Kul (ved ikke tilstrækkelig Lufttilstrømning), ved at lede Kulsyre over glødende Kul osv.; den kan brænde i Luften under stærk Varme- udvikling og med blaa Flamme til Kulsyre og er giftig. Det er den, som foraarsager de hyppige Ulykkestilfælde med Kuldampe, som udvikles ved ufuldstændig Forbrænding af glødende Kul og som tildels bestaa af Kulilte. Kiiljernsten eller Blackband s. under Jern. Kulkvælstofsyre s. Pikrinsyre. Kuller s. Kabliau. Kulonkiskind s. Maarskind. Kulstof (Carboneum) er et i Naturen, men sjelden i ren Tilstand vidt udbredt Grundstof; det forekommer enten krystalli- seret som Diamant og Graphit (s. disse), eller amorpht som sædvanlige Kul. De sidstnævnte have efter den Maade, hvorpaa de ere frem- komne, forskjellige Former og Navne og fin- des i mere eller mindre ren Tilstand, saasom Stenkul, Brunkul, Anthracit, Tørv, Trækul, Benkul etc. Alle Kulstofarter have den Egen- skab tilfælles, at de ved Forbrænding give Kul- syre. Graphit og de forskjellige Slags Kul ere gode Ledere for Electriciteten. Anven- delsen af Kulstofarterne er bekjendt og vil findes omtalt under de paagjældende Artikler, saasom Benkul, Trækul etc. — Den største Bolle spiller Kulstof i den organiske Natur, hvor det i Forbindelse med forholdsvis vderst faa Elementer danner de mest forskjellige og meget talrige Forbindelser. Kulsyre (Acidum carbonicum) fore- kommer ligeledes vidt udbredt i Naturen, dels i fri Tilstand og dels bunden til andre Le- gemer f. Ex. Kalk, Magnesia etc. Denne Luftart er en aldrig manglende Bestanddel af den atmosphæriske Luft, som efter Volu- men indeholder 0,04 pCt. Kulsyre. I visse Egne strømme større Qvantiteter Kulsyre ud af Jorden som en Følge af vulkanske Virkninger og samle sig i Huler paa Grund af Mangel paa Luftstrømning, f. Ex. i «Hunde- grotten» ved Neapel, i hvis nedre Luftlag der samler sig saa store Mængder Kulsyre, at Hunde og andre Dyr qvæles deri. Paa lignende Maade findes der store Qvantiteter Kulsyre ved Pyrmont, Trier, Brohi og flere andre Steder i Bhinegnene, ved Eger etc. — Kulsyre dannes ved Forbrænding af Kul- stof eller kulstofholdige Legemer i et Over- skud af Luft eller Ilt, ved Forraadnelse af organiske Stoffer, ved Gjæring af sukkerhol- dige Plantesafter og Sukker, ligesom ved Menneskers og Dyrs Udaanding. Kun stig fremstiller man den ved Decomponering af et kulsurt Salt, saasom kulsur Kalk eller Magnesia, ved Tilsætning af en stærkere Syre, t. Ex. Saltsyre. Til techniske Øiemed, saasom i Sodafabrikationen, vinder man den ved Forbrænding af Kul eller ved Glød- ning af kulsur Kalk. De fleste bræn- dende Legemer udslukkes i Kulsyre; ophedet Kalium eller Magnium brænder dog den under Udskillelse af Kulstof. I Vand er den temmelig opløselig i Forhold til Trykket og Temperaturen. Kulsyreholdige Mineralkilder indeholde som en Følge af det stærke Trp i Dybden betydelige Qvantiteter Kulsyre; træde de frem for Dagen, ophører Trykket og Kulsyren undviger, hvilket er Grunden til, at saadant Vand mousserer. Det SanøM er Tilfældet med det ved Kunst under el stærkt Tryk med Kulsyre overmættede Soda- vand og andre mousserende Drikke, saasonj Champagne etc. Under almindelige Forbon1 er Kulsyren luftformig og 1% Gang tun end den atmosphæriske Luft; ved et stærk1 Tryk og en lav Temperatur bliver den AU dende og tilsidst fast, saa at den danner etl hvid, snelignende Masse. Ved Hjælp af denne faste Kulsyre kan man frembringe de lavest Temperaturer indtil 100 0 C., og kan saaleU" bringe større Qvantiteter Qviksølv til a fryse. — Med Baser danner Kulsyre en s10!' Mængde Salte, de saakaldte Carbonater, a, hvilke de mest bekjendte, saasom: kub11 Kalk (Marmor), kulsurt Natron (Soda), kul' surt Kali (Potaske), kulsur Magnesia (Mag1,10’ sit) etc. ville findes omtalte i særlige M' tikler. j Kumys er Navnet paa et Lægemkm® ( som anvendes imod Brystsygdomme og °j! rindelig er fremstillet paa de kirgisiske Step per ved Gjæring af Hoppemelk, men nu °e saa hyppig produceres og bruges i EurtP ’ hvor denne Drik dog i Almindelighed vind ved en særegen Behandling af skunn11 Komelk. Kunstnid s. Kradsuld. a Kusso (Flores Kusso) er Navnet r et Lægemiddel, der bestaar af Hunblomsten' af et i Abyssinien voxende, til Kosenfamib henhørende 20 Meter høit Træ, Ilagenia A<jî j sinica. Det er et meget virksomt MM imod Bændelorm, til hvilket Brug det ® , vendes i pulveriseret Tilstand eller som Uj tract. Som virksomt Stof indeholder Kussin eller Kousin, der i ren Tilstand ner gule, lugt- og smagløse Krystaller. Fre,^ deles findes deri Harpix, Kosei'n og Hage syre. Kuteragummi s. Traganth. Kvikrod s. Græsrod. ar Kviksølv (Argentum vivum, Hyw gyrum eller Mercurius vivus) T. Cue ,.v, silber, Fr. Mercure, Argent vif, E. Mer eu A Quicksilver, er det eneste ved almißd Temperatur flydende Metal; det vedbj1.^ endnu at være flydende i meget stærk Klj, u og forvandler sig først ved 40° C. til ot y Legeme og krystalliserer da i Octaèdre;