Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ladangummi. 449 Lak. som ikke ere tilvirkede veci almindelig Væv- ning saaledes at Islætten krydser Kjeden i en ret Vinkel, men livis Traade derimod ere sammenslyngede eller flettede sammen i en skraa Eetning, enten efter Bobinetvævnings- principet eller paa særegne Flettemaskiner. Laclangmnmi eller Labdangummi (Re- sina Ladanum) er den vellugtende, harpix- agtige Saft af forskjellige i det sydlige Eu- ropa, Lilleasien og Nordafrika voxende Ci- stusbuske, navnlig Cistus Creticus, C. Cypri- cus og C, ladanif'erus, af livis Grene og Blade (len flyder ud af sig selv og størkner i Luf- ten; den indsamles ved at lade særegne In- strumenter af Træ, forsynede med tyndo Læ- derremme, trække hen over Planterne, indtil Remmene ere tilstrækkelig overtrukne med Harpixen, som derpaa skrabes af og enten 8om den syriske strax formes i Klumper, eller som den fra Candia blandes med Aske, Sand eller Jord og i Almindelighed sendes til Con- stantinopel, hvor den yderligere forfalskes. Den bedste, som dog kun sj elden kommer til Europa, er den syriske, (in massis) af sorte- la Farve og af Consistents som et blødt Plaster. Mere almindelig er den cypriske; den kommer dels i store Blærer og dels i tøse, i Laurbærblade indpakkede Klumper, er sortebrun af Farve, har en behagelig, stor- axlignende Lugt og brænder med en klar Flamme. Hyppigst forekommer L. fra Can- dia, den snoede (in tortis), som bestaar af flade, sneglehusformigsnoede, sortebrune, tunge 9S i Bruddet glinsende Stykker. Den er en Blanding af Ladangummi med forskjellige Vellugtende Harpixer og er farvet sort med Sod; ogsaa indeholder den ofte mere end halvdelen sort Jernsand, hvorfor sædvanlig kun en Trediedel deraf opløser sig i Vinaand. Den anvendtes tidligere til flere Lægemidler, ßien bruges nu næsten kun til Eøgelsepulver Parfumer. rp liadikia eller Latikea er en Sort k°bak, som dyrkes i dot asiatiske Tyrki, ûavnlig i Syrien; den er bekjendt som en af ‘tø bedste Sorter tyrkisk Tobak, men kommer kun sj elden i den europæiske Handel. ..badines kaldes i England en Slags f busende appreterede, kiprede og broget stri- hede uldne tføier. , eller Lodog er en Art Sild, som anges i Ladogasøen i Eusland og forsendes ^edsaltede i Tønder. kacln er Navnet paa en fin rød Cham- Pagnevin af første Klasse; den har en smuk arve og megen Corpus, Fyrighed og Bouket. , Lady kaldes et fint, broget, uldent Stof, er ligner ukipret Flonel og anvendes til ommerfrakker, Dameoverstykker etc. — Lady- p er °^saa favnet paa en Slags stærk Ladytwist kaldes en Sort Skraatobak, i0ri1 forekommer i smaa, tyndt spundne Eul- er af c. 20 Grm. Vægt. „Bagrima de s. Lacrymæ Baristi. j^agnna-Campeclie s. Blaatræ. paini kalder man den ved Jernvalser adtrykte Traad af forskjellige Metaller, især J. Hj o r t h : Varelexikon. af Sølv, af forgyldt Sølv eller Kobber (Guld- lalm) og af forsølvet eller med et andet Me- tal af Guld- eller Sølvfarve overdraget Kob- ber (leonisk eller uægte Guld- og Sølvlahn). Ganske af Guld forfærdiges det ikke, og hvad man kalder ægte Guldlahn er stedse kun for- gyldt Sølv. Traaden presses flad imellem Staalvalser paa de saakaldte Traadplatmøller og sælges opvunden paa smaa Træruller. Man bruger den til Overspinding af Silke- traade, hvoraf der forfærdiges Guld- og Sølv- tresser, Broderier etc. samt til Cantiller og til Indvævning i Baand og andre Stoffer. Den forfærdiges i mange Guld- og Sølvfabri- ker, saasom i Berlin, Leipzig, Wien, Paris, Lyon, Brüssel etc. (Se ogsaa under «Folie» og «Leonisk».) X<ak, Gummilak (Lacca eller Resina Laccai), Fr. Lacque, Gommelacque, E. Lac, Gum Lac, er en voxholdig, harpixagtig Sub- stants, som ved Stikket af et Insekt, nemlig Hunnen af Lakskjoldlusen (Coccus Lacca), flyder ud af Grenene af forskjellige i Ben- galen, Assam, Pegu, Siam etc. voxende Træer, navnlig af Aleurites laccifera, Schiccherà tri - juga, Butca frondosa, forskjellige Zizyphus- og Urostigma-Arter og flere andre, af (hvis Melkesaft Insectet ernærer sig. Huninsectet er saa stort som en almindelig Lus, ægformet rundt, af rød Farve, med tolv Bugringe og sex Kløer; Haninsektet er dobbelt saa stort og har fire Vinger, og der skal kun findes én Han til c. 5000 Huninsekter. Det er kun Hunnerne, som sætte sig fast paa Træernes Grene; i Januar kort efter Befrugtningen miste de Bevægelsen og svulme saaledes op, at man ikke længere kan iagttage Følehorn og Fødder; de omgive sig da med en har- pixagtig Vædske, som danner ligesom en Celle om dem. Efter et Par Maaneders For- løb er Harpixcellen om de enkelte Insekter størknet, som da vise sig som livløse, glatte, ved den stumpe Ende udrandede og der med en smuk rød Vædske fyldte Legemer. Idisse finder man i October og November 20—30 ovale Æg eller Larver, som efter at have fortæret den røde Vædske i Moderen, bryde igjennem dennes Eyg efter at have skiftet Hud for at søge sig nye Grene. Da Dyrene sidde meget tæt sammen, bliver Grenen fuld- stændig omgiven af de sammenhængende Celler, som da danne en henved 1/2 Ctm. tyk, glinsende, haard, gjennemskinnendo harpixag- tig Masse uden Lugt og af en svagt bitter Smag, som ved at antændes i Begyndelsen har en behagelig Lugt, men senere lugter som brændt Horn. Disse Grene, omgivne af don rødligbrune Harpix, danner den saa- kaldte Stoklak eller Stanglak (Lacca in ba- culis eller in ramulis), som indsamles to Gange om Aaret, i Februar og August, ved kun at afbrække de med Harpixmassen be- satte Grene. Den kommer i Handelen i 6—9 Ctm. lango Stykker, som i Regelen indeholde de hontørrede Grene, medmindre disse have været meget store eller kun delvis bedækkede med Lakken, som isaafald sædvanlig afskra- bes; den kommer dog kun sjelden til Europa. Dersom den er indsamlet førend Ungerne 29